TonyGaze (OP) at 2024-03-26 13:09:15+00:00 ID: kwmx5na

Artiklen er bag betalingsvæg, her følger uddrag:

[N]u gør Jeppe Bruus op med den sædvanlige fremstilling af tonnageskatten.

I sit svar bekræfter skatteministeren nemlig, at tonnageskatten ikke er uafhængig af et givet rederis andre økonomiske aktiviteter og resultater

Hvis et rederi eksempelvis har underskud i andre dele af virksomheden, kan det fratrækkes tonnageskatten. Ligeledes kan den reelle indbetaling af tonnageskat reduceres betragteligt, hvis rederiet indgår i en sambeskatning med andre selskaber i en koncern.

»Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, kan der ske modregning af andre selskabers underskud efter skattelovgivningens almindelige regler,« som Jeppe Bruus skriver i svaret.

[…]

De Økonomiske Råd [har] i et aktuelt notat slået til lyd for, at »det er sandsynligt, at det vil være en fordel for dansk økonomi at ændre tonnageskatten i retning af en højere effektiv skattesats«. Rådets formandskab kalder tonnageskatten for »en betydelig skattemæssig lempelse« og er dertil »forbeholden« over for Skatteministeriets beregninger.

»Samlet set må en neutral beskatning af selskabsindkomst i alle brancher være det naturlige udgangspunkt, og afvigelser herfra bør kun finde sted, hvis der er løftet en betydelig bevisbyrde for, at afvigelsen medfører en samfundsmæssig fordel,« lyder konklusionen fra De Økonomiske Råd.

Brancheforeningen Danske Rederier mener, at et farvel til tonnageskatten vil få dramatiske konsekvenser:

»Mere end 95 procent af rederiernes indtjening genereres langt uden for landets grænser, og skibe kan uden problemer og meget hurtigt skifte hjemsted og blive forankret i hovedkontorer i vores nabolande. Hvis vi skal kunne konkurrere mod de andre store søfartsnationer, så er vi nødt til at have sammenlignelige forhold,« som organisationen skrev på sin hjemmeside for et år siden.

[…]

I [perioden 2014-2022] var rederiernes samlede resultat før skat godt 472 milliarder kroner. Tonnageskatten udgjorde i samme periode knap 1,5 milliarder, svarende til en skatteprocent på 0,3 procent. Procenten for anden betalt skat for samme periode var 0,5, så den totale skatteprocent for alle rederierne udgjorde altså 0,8 procent. I rekordåret 2022, hvor for eksempel Mærsk havde et overskud på over 200 milliarder kroner, udgjorde rederiernes tonnageskat 0,1 procent.

Men én ting er, hvad rederierne har indberettet til skat. Noget andet er så, hvad de reelt har betalt. Ifølge Fair Maritim har de syv største danske rederier – blandt andre Mærsk, Norden, Torm, Lauritzen, Unifeeder og Scandlines – i perioden 2017-2022 efter sambeskatning betalt 916 millioner kroner – tilsammen. Det giver en faktisk skatteprocent på 0,24.

Hvis der ikke var mulighed for sambeskatning, ville den rapporterede skat for de syv selskaber, der tegner sig for omkring 90 procent af den danske handelsflåde, have udgjort 3,79 milliarder kroner.

Landbruget er ikke det eneste område, hvor staten viser hvor godt den er villig til at samarbejde med kapitalen. Og som landbruget, er shipping-sektoren også en storsviner, når det kommer til udledninger og affald på havbunden: ”Nejnej, vi lader bare 20 containere med indhold ligge på bunden af Skagerrak.”

De store rederier er blandt nogle af dansk største kapitalister, og de har en enorm økonomisk magt. Og de vil ikke lade sig beskatte. I artiklen refereres der bl.a. til, hvordan at man fra rederiernes side pointerer, hvor nemt det er, at forlade landet, skulle de politiske omstændigheder ændre sig, ikke nødvendigvis til deres forhold.

Den indirekte statsstøtte til rederierne er enorm. Én ting er, hvordan at danske søfolk er fritaget fra at betale indkomstskat. Det synes jeg personligt egentlig er meget fint. Men at rederierne også kan slippe for endda at betale det, der misvisende er blevet kaldt en ”vægtafgift” for deres skibe? De danske rederier har rekordår efter rekordår; der har sjældent i verdenshistorien været så meget trafik på verdenshavene som der er i dag. Til trods for dette, betaler de en forsvindende lille del af dette overskud tilbage til fælleskassen i det samfund de, trods trusler om at forlade, fortsat befinder sig i. De vil gerne have hovedsæde i København, men kun fordi det er dem det belejligt. En rigtig ”dansk” succeshistorie vi har liggende der på Langelinie.

TheBakedDane at 2024-03-26 13:20:05+00:00 ID: kwmyqcy

Det burde være ulovligt ikke at linke direkte til kilden i disse artikler. Så lad mig gøre det for skribenten.

Spørgsmål: Skatteministeriet, og mange andre aktører, har igennem årene beskrevet tonnageskatten som en form for vægtafgift på skibe, dvs. en fast afgift beregnet på baggrund af skibets vægt. Vil ministeren redegøre for - herunder be- eller afkræfte, hvorvidt rederierne kan reducere tonnageskatten ved følgende modregninger: 1) der kan modregnes fragtskatter og andre betalte udenlandske skatter (som udenlandsk tonnageskat), som rederiet er blevet pålagt af andre nationer? 2) hvis et rederi både har en sødel (hvor der kun betales tonnageskat) og en landdel (hvor der betales alm. selskabsskat), kan underskud i landdelen modregnes i tonnageskatten i skatteregnskabet? 3) hvis et rederi sambeskattes i et holdingselskab, kan underskud i holdingselskabet (f.eks. fra sambeskattede søsterselskaber) modregnes i tonnageskatten? Vil ministeren desuden oplyse om andre tilfælde, hvor der direkte eller indirekte kan modregnes i tonnageskatten? Såfremt de ovennævnte fratrækningsmuligheder er korrekte, vil ministeren da bekræfte, at tonnageskatten ikke kan sidestilles og sammenlignes med en minimums/maksimums skat på linje med en vægtafgift, men at tonnageskatten reelt er en maksimumsskat (eller snarere en beregning af skattegrundlag)?

Svar: Et dansk selskab kan ved opgørelse af den skattepligtige indkomst fra søtransport vælge mellem at anvende de almindelige selskabsskatteregler eller den såkaldte tonnageskatteordning. Valget er bindende i 10 år.

Med tonnageskatteordningen opgøres den skattepligtige indkomst ved søtransport på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og ikke på baggrund af det driftsmæssige overskud, som skibene genererer. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter, herunder finansieringsudgifter, eller afskrivninger i den indkomst, der opgøres på grundlag af anvendt tonnage. Rederierne opgør således indkomsten fra søtransport, uanset om rederiet faktisk har overskud eller ej.

Reglerne om tonnageskat har lighedspunkter med en vægtafgift i den forstand, at beskatningen beregnes på baggrund af driftsaktivernes størrelse og uafhængigt af det driftsmæssige overskud, som aktiverne genererer.

Den øvrige selskabsskattepligtige indkomst – fx fra havnedrift og landtransport – opgøres efter de almindelige regler i selskabsskatteloven med fradrag for bl.a. driftsomkostninger mv. vedrørende disse aktiviteter. Hvis den øvrige selskabsskattepligtige indkomst er negativ, vil den kunne nedbringe den indkomst, der er opgjort efter tonnageskattereglerne. Der betales selskabsskat på 22 pct. af den samlede indkomst i selskabet.

Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, kan der ske modregning af andre selskabers underskud efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det bemærkes, at koncernforbundne rederier, herunder udenlandske datterselskaber, der er sambeskattet med danske rederiselskaber, som udgangspunkt skal træffe samme valg om anvendelse af tonnageskatteordningen, medmindre de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder.

Der kan gives lempelse for udenlandske fragtskatter i den skat, som rederiet skal betale i Danmark. Disse fragtskatter fordeles på tonnagebeskattet rederivirksomhed og eventuel anden rederivirksomhed i forhold til den anvendte tonnage, jf. tonnageskattelovens § 21. De fragtskatter, der falder på den ikketonnagebeskattede del af rederivirksomheden, kan ikke fradrages eller fremføres til modregning i skat af tonnagebeskattet indkomst. Den del af de udenlandske fragtskatter, der falder på den tonnagebeskattede indkomst, behandles ved beregningen af dansk skattelempelse efter de almindelige regler herom, men uden mulighed for at fremføre uudnyttede fragtskatter og uden mulighed for at fradrage sådanne i skat af anden indkomst.

sovs

Bliver spændende om brugerne på r/Denmark fortsætter sammenligningen til vægtafgiften, når diskussionen falder på beskatningen af Mærsk.

Megelsen at 2024-03-26 18:55:39+00:00 ID: kwoczo8

helt grotesk at der blev betalt mellem 0.1 - 0.3 procent skat. Og rederiernes argument for at bibeholde det, er "jamen, så flytter vi bare kontoret til Trinidad og Tobago eller andet skattely". Det er så skuffende når virksomhederne profiterer af skattebetalt infrastruktur, skattebetalte eksperter, og politisk stabilitet, men når det handler om at yde sit, så truer de med at flytte.

xicaau at 2024-03-26 13:30:00+00:00 ID: kwolt6b

Jeg synes heller ikke at situationen er ideel, men det er desværre langt lettere at være principielt imod de nuværende regler, end det er at komme op med et godt alternativ.

Hvad tænker I er et reelt og praktisk alternativ? Hvis vi indfører regler der direkte skader Maersks konkurrenceevne relativt til de andre rederier, der således får mere gunstige vilkår, vil slutresultatet jo givetvis i alle tilfælde være, at Danmark ender med en endnu mindre skatteindtægt end i dag - enten fordi skatten nu skal betales i andre lande, fordi Maersk “flytter ud”, eller fordi Maersk direkte bliver udkonkurreret. Det vil måske være godt for nogens retfærdighedssans, men næppe for Danmarks økonomi og den gennemsnitlige dansker.

Fruggiefrunk at 2024-03-26 18:55:39+00:00 ID: kwowajg

Det ringer lidt hult at høre folk sige "nå ja de vil jo bare have samme vilkår". Det er der sgu da ingen anden branche der har. DU har selv ikke samme vilkår.

Skatteregler er nu anderledes i forskellige lande, det ændres ikke ved at du er et transportfirma. Der er lande der ikke har selskabsskat, det betyder ikke vi skal afskaffe selskabsskatten i Danmark for at de har "lige vilkår".