this post was submitted on 15 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/factsforreal at 2024-03-15 08:27:55+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (41 children)

WolfeTones123 at 2024-03-15 08:45:18+00:00 ID: kuyqqjo


Muslimer er, må man forstå, under mistanke, indtil det modsatte er bevist, såfremt vi altså overhovedet bilder os selv ind, at vi vil godtage et 'modbevis'. Almindelige, sunde retsprincipper om, at man som udgangspunkt er uskyldig kan ikke udstrækkes til også at gælde denne befolkningsgruppe. Nej, muslimer skal prompte, konstant og evigt bekende kulør, når vi beder dem om det. Dét er, må man forstå, Eva Gregersens idealsamfund.

Det kan man undre sig lidt over, når jeg tror, de fleste af os ret intuitivt reagerer på den mistænkeliggørelse, som danske jøder p.t. er udsat for, hvor de enten bliver skudt proisraelske holdninger i skoene, eller bliver afkrævet en afstandtagen til Israel, udelukkende fordi de er jøder. Muslimer er i flere år blevet afkrævet deres kollektive afstandtagen til, hvad nogle af de andre over en milliard medlemmer af samme, utroligt brede religion foretager sig rundtomkring i verden. Logikken svarer ca. til, at den almindelige danske lutheraner skal tage afstand fra katolske præsters overgreb. Tanken er så langt ude, at DR ikke skulle bruge særligt meget krudt på at vise absurditeten i det.

Hvis man kigger mod Slesvig, kan vi i min optik finde nogle ganske glimrende principper at sætte i stedet for. Dér har den danske og tyske stat nemlig forpligtet sig til, i tråd med København-Bonn-erklæringerne fra 1955, at overholde princippet om, at bekendelsen til nationalitet i Slesvig er fri og åben, og at den ikke må efterprøves. Man må således ikke bruge folks mindretalsstatus imod dem. Man må ikke afkræve en hjemmetyskers afstandtagen fra noget, som en tysker i Tyskland foretager sig. Eller omvendt må tyskerne ikke afkræve en sydslesvigers afstandtagen. Forestil jer det ramaskrig, som nationalkonservative ville komme med, hvis det danske mindretal i Sydslesvig blev afkrævet samme loyalitetserklæringer til den tyske stat, som de selv afkræver af muslimerne herhjemme.

Hvis vi kan spille efter den slags mindretalsbeskyttende principper i ét af de mest historisk konfliktfyldte områder i Danmark, så burde vi nemt kunne udstrække det til resten af landet og resten af landets mindretal.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

lypmbm at 2024-03-15 09:19:34+00:00 ID: kuytgqt


Nu er der jo faktisk rigtig god grund til at være skeptisk overfor disse muslimers støtte til det sekulære og frihedsorienterede demokrati. Det har Eva Gregersen påvist gennem flere indlæg.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

WolfeTones123 at 2024-03-15 09:27:44+00:00 ID: kuyu4y2


Må vi fx med tilslutningen til AfD i Tyskland begynde at afkræve hjemmetyskerne loyalitetserklæringer?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (14 children)

I_am_srsly_not_a_bot at 2024-03-15 10:35:10+00:00 ID: kuyzyv2


Det kan du jo ikke sammenligne på den måde. Tysk er en nationalitet/etnicitet. Muslim er en tilhænger af en ideologi. Man vælger selv at være muslim. Man vælger ikke selv at være tysk.

Hvis man identificerer sig som nazist må man acceptere at blive mødt med skepsis. Hvis man identificerer sig som marxist må man acceptere at blive mødt med skepsis. Hvis man identificerer sig som muslim må man acceptere at blive mødt med skepsis. Hvis man identificerer sig som kristen må man acceptere at blive mødt med skepsis.

Hvis man identificerer sig som araber skal man IKKE acceptere at blive mødt med skepsis. Ej heller, hvis man identificerer sig som tysker, dansker, svensker (arh okay...), eller palæstinenser.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Drahy at 2024-03-15 12:10:34+00:00 ID: kuza7r8


Jeg tror, at brugeren har blokeret dig, hvorved din bruger ikke kan se han indlæg. Prøv at se tråden uden at være logget ind i et privat vindue.

load more comments (13 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

lypmbm at 2024-03-15 09:36:50+00:00 ID: kuyuv8z


AfD bliver jo netop afkrævet sådan en tilslutning kontant, senest med den igangværende retssag. Det er kun fint, for der er nogle ekstremt problematiske elementer i AfD. De er ikke højreorienterede ala DF, de er egentlig højreradikale. Jeg kan ikke se, hvorfor det lille tyske mindretal i DK er relevante at inddrage i den sammenhæng.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (5 children)

WolfeTones123 at 2024-03-15 09:39:36+00:00 ID: kuyv37u


Det var ikke mit spørgsmål. Jeg spørger, om det ville være fair at afkræve hjemmetyskerne, fordi de er tyskere, deres loyalitetserklæringer med udgangspunkt i den stigende tilslutning til AfD i Tyskland.

Man kan også spørge sådan her: hvor går grænsen for, hvornår vi skal smide København-Bonn-erklæringernes principper ud af vinduet?

load more comments (5 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

miklosokay at 2024-03-15 09:59:44+00:00 ID: kuywrop


Elsker at den ydre danske venstrefløj stadig slår kiropraktorbifaldte krøller på sig selv for at forsvare en ultrakonservativ idiologi der er voldsomt imod alting samme venstrefløj står for. Selvfølgelig skal sådan en ideologi/ide bekæmpes ved stærke krav til assimiliation, det er da logik for læghøns.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

WolfeTones123 at 2024-03-15 10:07:15+00:00 ID: kuyxevm


Der er ingen her, der forsvarer islam. Diskussionen går på muslimerne.

Det er i grunden sjovt, hvordan det er mig, der som marxist skal forsvare grundlæggende liberale retsprincipper, men her er vi altså.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Qwernakus at 2024-03-15 10:24:07+00:00 ID: kuyyxl9


Det er i grunden sjovt, hvordan det er mig, der som marxist skal forsvare grundlæggende liberale retsprincipper, men her er vi altså.

Altså hvis du spørger mig er kommunisme og et liberalt demokrati uforenelige, men det plejer kommunister da ikke selv at mene? Eller hvordan er det sjovt?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (3 children)

WolfeTones123 at 2024-03-15 10:33:03+00:00 ID: kuyzrj8


Ja, det er spøjst, at dem, der vil afkræve muslimernes afstandtagen, troskab, loyalitetserklæringer und so weiter, med begrundelsen om, at man vil sikre sig muslimernes hengivelse til det danske demokratis liberale grundprincipper, er de selv samme, der i den jagt er villige til at smide principperne ud med badevandet.

Hvis Eva Gregersens idealsamfund er ét, hvor man på må og få kan afkræve hele befolkningsgruppers loyalitet til staten, så er hun nok ikke helt så borgerligt fritænkende, som hun selv påstår.

load more comments (3 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (3 children)

Bambussen at 2024-03-15 10:14:47+00:00 ID: kuyz5yi


Elsker at den ydre danske venstrefløj stadig slår kiropraktorbifaldte krøller på sig selv for at forsvare en ultrakonservativ idiologi der er voldsomt imod alting samme venstrefløj står for. Selvfølgelig skal sådan en ideologi/ide bekæmpes ved stærke krav til assimiliation, det er da logik for læghøns.

Det er ikke et forsvar af holdningen, men et forsvar af retten til at have den holdning.

load more comments (3 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Solid_Sample4195 at 2024-03-15 09:22:37+00:00 ID: kuytpt6


Hvis man anser Islam for en fjendtlig og farlig sekt/ideologi, ville denne tilgang så ikke give mening?

Fx, hvis vi over en årrække fik 300k selverklærede nazistiske indvandrere ind i Danmark, og en relativ stor mængde af dem blev dømt for personfarlig kriminalitet og terror/terrorbilligelse, tror du så ikke at vi ville opleve den samme mistænksomhed (hvis ikke ligefrem fjendtlighed) over for de nyankomne, der fortsat vedholdte sig nazismen?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (3 children)

WolfeTones123 at 2024-03-15 09:29:30+00:00 ID: kuyua3a


Kan vi sammenligne de 300k muslimer med nazister, synes du?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

anto2554 at 2024-03-15 09:45:54+00:00 ID: kuyvlz9


Sagtens. Det betyder ikke at de er det samme, men det kan godt sammenlignes.  Hele Solid_Sample4195's pointe er jo at hvis man anser muslimer som fjendtligt er det i den forstand det samme som nazister

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

sozcaps at 2024-03-15 11:42:15+00:00 ID: kuz6wp8


"HVIS jeg vælger at hade en gruppe mennesker, må jeg godt sammenligne dem med nazister."

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

anto2554 at 2024-03-15 12:12:41+00:00 ID: kuzah6i


Du må også godt sammenligne nogen med nazister uden at hade dem. Sammenligningen med nazister giver mening, fordi vi har nazister som fælles standpunkt for noget der er dårligt, og dermed kan man sammenligne noget med nazisme i stedet for at sammenligne med den abstrakte ide "dårlig" og man slipper for at skulle argumentere for et filosofisk grundlag såsom utilitarisme eller en religiøs overbevisning

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

WolfeTones123 at 2024-03-15 09:47:34+00:00 ID: kuyvqzm


Det er en ret triviel pointe.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Solid_Sample4195 at 2024-03-15 09:32:44+00:00 ID: kuyujeg


Selvfølgelig. Vi kan også sammenligne nazister og kristne, eller nazister og [indsæt enhver anden religion eller ideologi].

Pointen står ved.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (4 children)

WolfeTones123 at 2024-03-15 09:34:00+00:00 ID: kuyun03


Øh, hvad? Man kan simpelthen sammenligne nazisme med alting, mener du?

load more comments (4 replies)
load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (10 children)

FredFrost at 2024-03-15 09:15:40+00:00 ID: kuyt5e8


Tror du vil finde at nærmest alle protestanter tager afstand til katolske præsters overgreb. Det er bare så pinligt tydeligt at det er en selvfølge.

Det er desværre ikke det samme med muslimer og sharialov.

load more comments (10 replies)
load more comments (37 replies)