Arolibille at 2024-03-21 21:59:15+00:00 ID: kvyird5
Jeg ville gå til praktiklæreren med bekymring in mente. “Jeg er bekymret for X pga…, og jeg tænker på, om det er min pligt at lave en underretning. Jeg har som fagperson brug for at vide, at der er den rette indsats sat i værk. Hvad tænker du om det?”. Siger de nej, så spørg, hvornår man I så fald ville underrette. Bed om konkrete eksempler. Vær undrende. Stil spørgsmål til barnets historik.
Jeg har erfaret, at lærer og pædagoger kan være berøringsangste i forhold til underretninger og bruger “det gode forældresamarbejde” som forsvar. Så det vil ikke overraske mig, hvis du møder modstand. En anonym underretning vil nok kunne føres tilbage til dig uanset hvad, eftersom du nok vil være nødt til at være konkret, så det vil jeg ikke anbefale dig.