Affectionate-Mix9586 at 2024-03-21 22:59:47+00:00 ID: kvz5j48

Jeg har læst lidt igennem dine svar, og jeg kan fornemme at det her muligvis er din første praktik. Jeg har selv lige afsluttet det tværfaglige forløb på læreruddannelsen, hvor man netop har om underretninger og loven. Desuden har jeg selv lige været i 2. praktik, så jeg er ikke ekspert, men jeg har den grundlæggende viden. Evt uddybende, hvor lang tid er der tilbage af din praktik? har du en studieggruppe i praktikken du kan snakke med om det her?

Du har ret i at alle har underretningspligt, men du har skærpet underretningspligt. Det har man uanset hvordan man arbejder med børn - om så du er privat klaverunderviser én gang om måneden, pædagogmedhjælper som er nyligudklækket student der venter på at tage på interrail, eller er færdiguddannet lærer.

1. Du skal snakke med din underviser før du gør noget som helst. Underviserne har set lidt af hvert og de har helt sikkert en uventet ekspertise og erfaring, selvom man tænker dem som primært akademiske. Uanset hvad er det altid godt at sparre med nogen inden man handler.
2. Du skal helt sikkert reagere på din mavefornemmelse. En ting vi har lært på studiet er, at hvis du reelt er i tvivl om hvorvidt du skal lave en underretning, så bør du gøre det. En lærer er for nylig blevet dømt for ikke at underette i en sag hvor en elev følte sig presset til analsex med en ven. Læreren havde lovet at holde det for sig selv og kendte ikke den fulde kontekst, men det viste sig at være en større sag hvor en 27 årig havde presset en række mindeårige til sex. Den sag er selvfølgelig ekstrem, men den understreger netop hvorfor det er så vigtigt at vi underetter - vi kender sjældent den fulde kontekst, og vi skylder vores elever at handle i deres bedste interesse, selv hvis de beder os om at lade være.
3. Med det sagt, så (medmindre din underviser siger noget helt andet som kan belyse det her anderledes) ville jeg uden tvivl sige til din praktikvejleder at du har tænkt dig at lave en underretning, specielt hvis de ikke gør. Det skal selvfølgelig ikke virke som en trussel, men som jeg har beskrevet tidligere, så er det både din samvittighed og din faglighed som er på spil her og du har pligt til at reagere hvis der er grund til bekymring. Jeg ville nok bede om en samtale alene med din praktikvejleder. Her ville jeg fortælle hvad jeg har observeret, og at jeg er kommet frem til den konklusion at der skal laves en underretning som du gerne vil have hjælp til. Hvis ikke din underviser gør det, så tænker jeg du kontakter kommunen og bliver vejledt til det.
4. Mht om du skal skrive til forældrene - du skriver at det ikke er noget omkring vold eller seksuelt misbrug, og derfor tænker jeg det er en form for selvskade eller lignende. Om så det er spiseforstyrrelse, stoffer, alkoholmisbrug, kriminalitet, selvskade, radikalisering, generelt til fare for sig selv osv, så tror jeg alle ville foretrække et heads up. Folk har et billede af at underretninger er en heksejagt af forældre, men det er det ikke. Senere vil du på studiet lære at noget så "simpelt" som et fravær på 15% eller derover skal underrettes. Det er ment som et heads up til forældre hvis de ikke er klar over elevens fravær, men det er også et værktøj som bliver brugt til at række ud til familier der kæmper med mangel på overskud og ressourcer på grund af f.eks sygdom i familien. Formålet med en underretning vil altid være en undersøgelse, hvilket i sig selv ikke er en negativ ting. Hvis du på forhånd skriver forældrene en pæn besked i aula (efter du har snakket med underviser og praktikvejleder) hvor du forklarer din bekymring, så tror jeg bestemt de ville værdsætte det. Du skriver selvfølgelig inden underretningen er sendt igennem, men du behøver ikke vente på et svar heller.