this post was submitted on 13 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej hestenettet );

Jeg er egentligt ikke den store fan af disse typer indlæg selv, men jeg leder simpelthen efter nogle gode gammeldags dansker-råd.

Jeg er havnet i den situation at min kæreste efter 5 år har udtrykt, at han ikke rigtigt har romantiske følelser for mig længere og i bund og grund ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg tænker at det klassiske råd her er, at at vi må se situationen i øjnene og gå fra hinanden, men vi har et fælles ønske om en fremtid sammen og er begge ret ulykkelige over situationen.

Jeg har været i længerevarende forhold før ham, og genkender godt de følelser af 'venskabelighed' og 'hverdag' som han beskriver, men har selv oplevet dem som midlertidige og et udtryk for en dybere følelse af usikkerhed på mig selv, i de tidligere parforhold. Han har derimod ikke været i længerevarende forhold at nogen art før mig, og for ham er det her altså en helt ny situation som han ikke ved hvordan han skal greje. Selv havde jeg nogle gode veninder at støtte mig op ad, som hjalp mig med at forstå hvorfor jeg følte som jeg gjorde, men han har ikke helt de samme muligheder.

Er der nogen af jer der har stået i lignende situationer, hvor I besluttede at blive sammen? Hvad gjorde I for at komme over det, og kender I nogle værktøjer der evt. kunne hjælpe ham med at forstå sine følelser i situationen? Jeg antager jo pt. at jeg genkender hans følelser som 'relationship-doubts' jeg selv har prøvet, men vil helst lade ham udforske det selv og ikke pådutte ham mine egne oplevelser. Vi er også afklarede med at 'whatever happens, happens', men vi vil virkelig gerne prøve at arbejde på det i første omgang.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Mysterious_Lemon_140 at 2024-02-13 08:30:06+00:00.

top 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:34:27+00:00 ID: kq7n9hf


Jeg må sige, at jeg er helt blæst bagover af jeres forståelse og gode råd, beklager hvis jeg ikke når at svare jer alle! Det betyder virkelig meget at I vil hjælpe med at sætte situationen i perspektiv, så af hjertet tak!

Jeg vil lige knytte en mindre sidebemærkning til mit post, som vi også er lidt i tvivl om. Vi flyttede nemlig sammen virkelig hurtigt, vidst indenfor et halvt år, hvis jeg husker rigtigt. Vi har leget lidt med tanken om evt at flytte fra hinanden i en kortere periode, både for at give ham lidt plads til at mærke sine egne behov, men også for at komme ind i rytmen af at ses ud af lyst igen. Hvad er jeres tanker omkring det og har I/kender I nogen der har gjort noget lignende?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

SuicidesAndSunshine at 2024-02-13 09:45:10+00:00 ID: kq7o3fc


Jeg har ikke selv stået i situationen, hvor det har været på tale, så det er blot mine tanker om det; men er man begyndt at tage de første skridt mod en egentlig fysisk separation fra hinanden, så føles vejen til afslutningen af forholdet heller ikke længere så lang.

I de svære tider i parholdet bør man søge tættere sammen - ikke længere fra hinanden.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Tandfeen_dk22 at 2024-02-13 08:52:11+00:00 ID: kq7k0os


Det er noget pjat. Det er vigtigere, hvor godt I passer sammen. Hvis I begge to kan se en fremtid sammen, hvorfor skal I gå fra hinanden? Skændes I meget? Lidenskab og Hollywood kærlighed fordamper efter nogle år. Det er ret almindeligt. Det bliver ikke nødvendigvis bedre i det næste forhold 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

RequirementSenior298 at 2024-02-13 09:21:40+00:00 ID: kq7mabe


Hvis I gerne vil finde ind til hinanden igen, så ville jeg afsætte tid til at date igen. Lave ting sammen, hvor I ikke har mobilen fremme, tag i spa, biografen, picnic et flot sted og prøv at nyd hinandens selskab.

Det er nemt bare at leve sammen som roomies efter nogle år og tage hinanden for givet.

Terapi er selvfølgelig også godt, men ofte tror jeg også bare at det er fordi man har taget hinanden for givet og ikke har lagt nogen indsats ind i relationen, som så også medfører at man nemt kan glemme hvor dejligt man har det sammen.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:26:03+00:00 ID: kq7mmgc


Absolut, jeg kan kun give dig ret! Vi skal helt sikkert have fundet noget tid i kalenderen til hinanden og intet andet og se om det kan ændre lidt på følelsen af dagligdag.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Duuster at 2024-02-13 08:50:02+00:00 ID: kq7juns


Parterapi! I bedste tilfælde så kommer i ud af det stærkere med en tættere relation, i værste tilfælde får i taget de svære snakke uden at såre hinanden unødvendigt, og kan skilles på god fod.

Hvis man vil hinanden burde det altid kunne løses.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 08:55:36+00:00 ID: kq7ka2o


Tak! Det er lige præcis sådan jeg håber vi kan håndtere det.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Duuster at 2024-02-13 09:16:16+00:00 ID: kq7lv35


Held og lykke med det, jeg håber at det lykkedes 😊

Jeg er ikke selv på femte år endnu med min kæreste, men jeg tænker at det er et resultat af uindfriede behov hos kæresten der ikke bliver taget seriøst af ham selv, måske af frygt for at de ikke kan indfries og derfor en frygt for at forholdet ikke holder. Men det er altid en selvopfyldende profeti ikke at snakke om de ting man er bange for fører til ophør af forholdet, for så ender det som regel sådan.

Det er vigtigt at du lytter og forstår, og tager hans behov og/eller følelser meget seriøst, og lader ham snakke færdig også selvom det kan såre dig, og så når du har anerkendt og forstået ham kan du udtrykke hvad det får dig til at føle. Eventuelt gentag hvad han siger så han kan høre at du forstår ham.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:19:45+00:00 ID: kq7m4ti


Du har muligvis fat i noget der! Jeg ved at mine følelser har fyldt rigtig meget herhjemme i en længere periode, pga. noget udefrakommende, og der er helt sikkert en mulighed for at han har tilsidesat nogle behov for min skyld, uden at han måske egentligt har mærket efter.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Luvenis at 2024-02-13 08:47:34+00:00 ID: kq7jnja


Tror godt du selv ved det ville være en dårlig idé at fortsætte. Hav lidt respekt for dig selv og stop forholdet når din partner siger han ikke elsker dig mere.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Duuster at 2024-02-13 09:01:19+00:00 ID: kq7kpz6


Der er utrolig meget respekt og tryghed i det forhold når kæresten kan udtrykke det og OP lytter og forstår. Kærlighed er en flyvsk følelse, og kan føles forsvundet når den ikke bliver dyrket og/eller der er noget der fylder mere i øjeblikket. Jeg er sikker på at hvis de slog op at de vil kunne mærke den kærlighed de uden tvivl stadig har til hinanden.

Hvorfor ikke prøve at arbejde på det og så slå op hvis det ikke lykkedes? Kæresten har tydeligt lyst til at forholdet skal fungere når han siger at han ikke mærker kærligheden men ikke slår op.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:21:31+00:00 ID: kq7m9vu


Jeg sætter så meget pris på hvad du skriver! Jeg var ret nervøs for at skrive noget herinde, netop i frygt for at jeg ikke kunne portrættere situationen retmæssigt, men du rammer mine tanker spot on der - tak for forståelsen! ❤️

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Luvenis at 2024-02-13 10:01:23+00:00 ID: kq7pd1e


Jeg ved godt det lyder hårdt det jeg siger, men jeg kunne ikke forestille mig selv at bygge en fremtid med en der lige har indrømmet at de ikke har romantiske følelser længere og endda kun efter 5 år.

Jeg synes du fortjener bedre.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 10:14:37+00:00 ID: kq7qer4


Det er også et enormt vigtigt perspektiv du tilføjer - jeg vil sige, at grunden til at jeg ikke går direkte i den retning efter det han sagde, er til dels pga. det forhold vi har udover ‘det romantiske’, de fælles interesser vi har for vores fremtid og hundrede procent den måde han valgte at breake den for mig på. Han har aldrig sagt at han ikke elsker mig mere, men udtrykker forvirring og er som sagt selv interesseret i at få det til at fungere igen. Jeg synes selv det er fair at give ham muligheden for det, når han kun har mødt mig med åbenhed og tillid. Men igen, whatever happens, happens, og hvis det ikke giver os noget at arbejde videre på det har du jo ret - så fortjener jeg også bedre end at sidde og vente og håbe. Det er vigtigt det du belyser, og det er også noget jeg ikke må glemme i processen.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Luvenis at 2024-02-13 09:58:16+00:00 ID: kq7p4bj


Kæresten har tydeligt lyst til at forholdet skal fungere når han siger at han ikke mærker kærligheden men ikke slår op.

Det kan også være han bare er bange for at være alene igen og skal til at vænne sig til noget nyt.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Duuster at 2024-02-13 10:27:31+00:00 ID: kq7rfth


Og så kan de finde ud af det ved at snakke om det i stedet for at give op på et fem årigt forhold uden at forsøge. Hvad skader det at give det en chance?

Man kan ikke bare gå hurtigt videre i stedet for at kæmpe for noget i frygt for at blive såret eller være sårbar hvis man ønsker længevarende forhold. Der er jo ikke noget der indikerer at se er dårlige for hinanden.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mrbrute at 2024-02-13 08:48:36+00:00 ID: kq7jqj9


Terapi! Parterapi og/eller individuel terapi. Det kan være sværere end man lige tror at kende sine egne følelser omkring svære emner såsom ens parforhold. Hvis din kæreste fik noget individuel terapi kan det være at han bedre forstår hvad han føler, hvad han vil med sit liv. Det kan gå begge veje ift. om jeres forhold består eller stopper. Min erfaring er at accelerer processen uanset hvilken retning det går og dermed får alle hurtigere afklaring på hvor i skal hen, i stedet for den nuværende usikkerhed.

Det er jo også virkelig en sur position at være i for dig og du fortjener afklaring, og måske også selv noget terapi om hvorvidt du vil blive i forholdet eller ej. Venner/familie kan være okay for støtte, men er nok ikke de mest objektive.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 08:55:09+00:00 ID: kq7k8sk


Tusind tak for svar! Jeg tænker også at det bliver den vej vi går, når vi får chancen for at kigge på det sammen! Jeg tror måske ikke vi helt havde overvejet det, fordi vi kun er midt/slut tyverne og aldrig selv har mødt nogen der er gået i parterapi, men det lyder pænt normalt ud fra hvor mange der har foreslået det allerede.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

alive1 at 2024-02-13 08:57:59+00:00 ID: kq7kgoh


Jeg tror måske ikke vi helt havde overvejet det, fordi vi kun er midt/slut tyverne og aldrig selv har mødt nogen der er gået i parterapi

I den alder tør ingen indrømme andet end at de har sex 8-30 gange om ugen og at alt er perfekt, lige indtil de går fra hinanden. Dine venner har lige så mange issues som dig selv; de er bare ikke modne nok til at owne dem.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:06:26+00:00 ID: kq7l4bh


Det var godt nok lige præcis det jeg havde brug for at høre i dag, man glemmer hurtigt at alle andre også bare er mennesker. Og klart også lige en besked jeg holder i mente i morgen, når mine sociale medier bliver fyldt med diverse lykke og valentinsposts 😌🤞🏼

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

alive1 at 2024-02-13 09:08:20+00:00 ID: kq7l9ig


Din kæreste er heldig at have dig -- ud fra dine posts, virker du som en fantastisk og rummelig partner. Held og lykke med det :)

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

xODAL at 2024-02-13 09:08:08+00:00 ID: kq7l8zo


Hvor specifikt sætter i konkret "romantisk" tid af til hinanden?

Efter at have set flere parforholds "eksperter" (folk der har været i et forhold 40+ år) anbefale at man specifikt laver noget med hinanden 2x i ugen så er alle følelser kommet tilbage for min kæreste og jeg, og det føles fantastisk.

Og her gælder det altså ikke at købe ind sammen eller noget andet, hvor omdrejningspunktet ikke er jer to. Min kæreste og jeg har været sammen lidt over 3 år og vi kan ærligt sige at vi nok begge to aldrig har været mere forelsket i hinanden end vi er lige nu. At vi helt specifikt skriver i vores kalender at vi skal være sammen bare 30 minutter fra 19:00 til 19:30 hvor vi f.eks. går en tur gør eller siddet et sted og kigger på hinanden og snakker gør at vi har plads til at fokusere på andre ting også, sådan at vi kan være tilstede ordentligt med hinanden når vi gør noget sammen. Nogle gange sætter vi en alarm på 20 minutter hvor vi bare ligger og holder om hinanden og det er det skønneste. Det behøver ikke at være noget specielt. At man går dag ud og dag ind op og ned ad hinanden uden "rigtigt" at være sammen med hinanden sætter sine præg. Disse 20-30 minutter 2x om ugen er virkelig med til at minde os om hvor meget vi elsker hinanden i en travl hverdag.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:17:08+00:00 ID: kq7lxho


Bund ærligt: det gør vi aldrig. Han er på sit afsluttende semester af sit studie og har virkelig været optaget af at gøre sit bedste i den lejr det seneste års tid, hvilket vi har forsøgt at give plads til. Jeg har været plaget af nogle negative familiære relationer, og jeg vil sige at meget af min tid er gået med at sluge de ting der fulgte med der, og han har forsøgt at være der for mig i det omfang han kunne. Tænker helt sikkert du har fat i noget, for jeg kan ikke huske hvor lang tid det er siden vi har aktivt gjort noget for hinanden, der ikke handlede om at sørge for aftensmad eller at vælge hvad vi nu skulle slå hjernen fra til i tv’et.

Jeg vil helt sikkert tage dine råd med videre, tusind tak 😌

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

xODAL at 2024-02-13 09:30:11+00:00 ID: kq7mxq0


For at trøste dig og jeres situation - jeg havde ærligt været mere bekymret hvis i allerede gjorde hvad jeg nævnte, men STADIG ikke havde nogle romantiske følelser for hinanden. Det havde jo klart været et meget større problem. Men det lyder til at der er en hel del i så kan prøve jo, og det er vel ikke noget under at jeres forhold lider når man ikke investerer tid i at pleje det.

Men de tanker som jeg gør mig, som du muligvis også gør - at hvis det allerede er så svært NU at sætte konkret tid af til hinanden, hvordan bliver det så med børn i billedet og et fuldtidsarbejde?

Ens forhold skal prioriteres og sættes tid af til, ellers så dør det ud.

Og sandheden er virkelig at denne følelse af "venskabelighed" og "hverdag" rammer ALLE par som ikke sætter tid af til hinanden.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:39:31+00:00 ID: kq7nnp1


Virkelig vigtige pointer du kommer med, jeg har allerede været lidt nervøs over tanken om fuldtidsarbejde og børn i billedet - jeg vil helt sikkert bringe det op, da det unægteligt bliver sværere og sværere at prioritere hinanden fremadrettet. Jeg har dog, ud fra nogle af de andres søde kommentarer, en vurdering af at der måske også ligger noget dybere i hvorfor kvalitetstid ikke har været en prioritet hos ham på det seneste, som jeg håber kan give os lidt svar på det hele 🤞🏼😌 Tusind tak for dine råd!!

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Jeewdew at 2024-02-13 08:50:05+00:00 ID: kq7jus8


Gå i parterapi. Få hjælp. Det er for nemt at give op når hverdagen rammer.

Min ekskone skred fordi hun fik det sådan. Og jeg tror på at hvis hun havde sagt ja til hjælp, kunne vi have gjort mere for ungerne.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

redditviolatesrules at 2024-02-13 09:18:56+00:00 ID: kq7m2jg


Lav en fast ugentlig date dag. I byen eller hjemme med spil, hvad i kan lide.

2 faste sex dage

Hvis i ikke har børn vil jeg sige det ser sort ud, for når de kommer, det her x10

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

LegendenFra9k at 2024-02-13 08:43:06+00:00 ID: kq7jaud


Der er ikke noget en sexgynge ikke kan klare!

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

LuckyAstronomer4982 at 2024-02-13 08:54:22+00:00 ID: kq7k6ll


Eller en tur i en swingerklub

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 08:59:44+00:00 ID: kq7kljr


Sexgynge er noteret, jeg tænker vi gemmer swingerklubben til 7-års krisen!

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

NotMyRealUsername13 at 2024-02-13 10:25:28+00:00 ID: kq7r9xq


Hvis 7-års krisen betyder noget særligt for dig, så synes jeg du skal betragte den her krise som det samme - nogle par tager 5 år, andre tager 9…

For mig startede 7 års krisen ved ca 5 år.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Dovelark at 2024-02-13 10:30:28+00:00 ID: kq7rohf


Enig. Vores forhold har været fantastisk siden vi begyndte at tage derhen :3

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

SendStoreMeloner at 2024-02-13 09:01:20+00:00 ID: kq7kq21


Jeg har været i længerevarende forhold før ham, og genkender godt de følelser af 'venskabelighed' og 'hverdag' som han beskriver, men har selv oplevet dem som midlertidige og et udtryk for en dybere følelse af usikkerhed på mig selv, i de tidligere parforhold. Han har derimod ikke været i længerevarende forhold at nogen art før mig, og for ham er det her altså en helt ny situation som han ikke ved hvordan han skal greje. Selv havde jeg nogle gode veninder at støtte mig op ad, som hjalp mig med at forstå hvorfor jeg følte som jeg gjorde, men han har ikke helt de samme muligheder.

Sig det til ham.

Vis ham denne tråd.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

alive1 at 2024-02-13 08:51:17+00:00 ID: kq7jy7o


Man kommer ikke udenom, at man mister de her nyforelskede følelser for hinanden efter nogen år. Hvis man har sat sig for at være sammen længe, så sker det unægteligt at der vil komme år med hverdag-og-prutter, perioder hvor man decideret er trætte af hinanden, store livsændrende konflikter, og tidspunkter hvor man virkelig ønsker at være fri for hinanden.

Hvis man har en forestilling om at et forhold skal føles som de gør, når man har været sammen 0-3 år, så forbliver man permanent skuffet hver gang forholdet udvikler sig til sin næste fase. I den process risikerer man at miste nogen, der måske hellere skulle have blevet -- man opdager det måske bare 10 år for sent. Men sådan er livet da, og I skal nok klare den alligevel. I har desuden stadigvæk 7-års krisen til gode. Den er hård.

Hvis I kan se hinanden i øjnene og ærligt vurdere, til trods for jeres egen frygt for at være efterladt alene (hvis i er alt under 80 år gamle, så er der MASSER af fisk i havet), at I oprigtigt synes hinanden er nice personer og I kan elske hinanden på et "dybere" plan, så gør følgende: Start i parterapi.

Jeg kan også anbefale at eksperimentere med sex; Og arbejde på jeres seksualitet hver for sig og sammen. Jeg kan også anbefale, at I hver især starter nogle hobbyer eller andre faste aktiviteter uden for hjemmet.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 08:58:20+00:00 ID: kq7khnn


Du beskriver 1:1 de overvejelser jeg tænker vi skal gøre os, men som jeg har haft svært ved at sætte ord på overfor ham - virkelig gode råd du kommer med!

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

alive1 at 2024-02-13 09:00:54+00:00 ID: kq7koty


Tusind tak for dine søde ord. Jeg er virkelig glad for du kunne bruge det til noget.

Jeg vil lige tilføje at din mand (og måske også dig) ville have godt af individuel terapi også. Hvis jeg skulle sætte mig i hans sted, så kunne det blandt andet handle om følelsen af om man "går glip" af nogen oplevelser der kunne være udenfor forholdets rammer. Dem skal man arbejde med, på den ene eller anden måde.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:08:31+00:00 ID: kq7la1g


Du har så evigt ret - jeg er allerede på venteliste til psykolog for nogle andre ting som jeg ser enormt frem til at få arbejdet med. Jeg tror slet ikke min kæreste har overvejet at han også godt kunne have gavn af terapi, men jeg tænker klart at det kunne give ham nogle redskaber til at finde ud af hvad han gerne vil!

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

SuicidesAndSunshine at 2024-02-13 09:33:55+00:00 ID: kq7n7z0


Som en, der har været sammen med sin kone mere end 10 år og har haft de samme bump på vejen; dette, dette, dette!

Forelskelse bliver til kærlighed, og kærlighed bliver til hverdag. Man kan enten acceptere det og lade det egentlige arbejde begynde i forhold til sit forhold, hvor man ikke længere kan være på autopilot gennem lyserøde skyer, eller man kan smide det, der ellers lyder som et rigtig sundt forhold, på gulvet, som måske ikke skulle være tabt.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 10:36:13+00:00 ID: kq7s5gw


Betryggende at høre dine erfaringer, det må jeg sige - tusind tak!

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

ScooptiWoop5 at 2024-02-13 08:50:54+00:00 ID: kq7jx4m


r/DKBrevkasse

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

alive1 at 2024-02-13 09:03:10+00:00 ID: kq7kv1v


Måske du skulle ansøge om en moderator stilling så du kunne være i klub sammen med dem der har lyst til at bestemme helt vildt meget om hvordan, og hvad, folk snakker med hinanden om.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mortonwallmachine at 2024-02-13 09:36:31+00:00 ID: kq7nfeo


Ja stråmænd er der da nok af.

Hvorfor ikke bare læse reglerne? At man har et dårligt forhold til kæresten har da meget lidt med r/denmark at gøre?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

alive1 at 2024-02-13 09:53:43+00:00 ID: kq7orh2


Det har intet med stråmænd at gøre.

Hvis du synes at pæle som denne er uinteressante, så bør du blot neddutte dem og gå videre med dit liv.

Vi er faktisk nogle mennesker der er grundlæggende uenige i, at nogen skal bestemme hvad vi må - og ikke må - snakke om på r/Denmark. Jeg er hæsblæsende ligeglad med hvad "reglerne" siger.

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

SendStoreMeloner at 2024-02-13 09:01:56+00:00 ID: kq7krob


Vi må sguda for helvede heller ikke tale om noget som helst på /r/denmark længere.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

ullalauridsen at 2024-02-13 09:25:50+00:00 ID: kq7mlwn


Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg har været kæreste med min mand i 30+ år, og jeg tror, din kæreste måske lider af en Disney-påvirket opfattelse af, hvordan et parforhold skal være. Forelskelsesfasen er klinget af, men det betyder ikke, at den næste fase er forkert. Den kan være et fællesskab, et partnerskab, om livet, herunder børn. Man skal selvfølgelig holde af hinanden, men jeg tror sjældent den store forelskelse varer hele livet, og hvis man tror det, kommer man til at gå fra parforhold til parforhold hvert femte år, indtil det dæmrer for en, at forventningen er urealistisk.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:28:35+00:00 ID: kq7mtbl


Tak for svar! Jeg vil jo gerne give ham muligheden for at udforske sine følelser og vurdere om han føler at han i bund og grund har brug for noget jeg ikke kan give ham længere - men samtidig er det så vigtigt det du skriver der, og virkelig en pointe jeg håber at jeg kan få videreformidlet til ham, så han også har det med i sine overvejelser. Tak!

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Vertebrae_Viking at 2024-02-13 10:40:49+00:00 ID: kq7sj74


r/dkbrevkasse

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

flotfyr at 2024-02-13 10:29:11+00:00 ID: kq7rkqg


Har I prøvet at date hinanden igen? Hvis ikke, så giv det er skud ;)

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Kong-Henrik at 2024-02-13 10:25:18+00:00 ID: kq7r9f5


Min tanke er at I sammen måske skal få lidt forståelse for hvad der ligger i den her romantiske del. Er det kærlighed, sex eller intimitet der mangler? Hvis det blot er sex eller intimitet, så kan man sagtens få det til at fungere igen. Mange har god held med parterapi og jeg tænker at det er en ret normal fase man går igennem, som kan komme flere gange i livet. Hvis det er kærligheden, altså følelsen af at man er forbundet til den anden og har lyst til at bruge resten af livet sammen, så er det måske lidt sværere at rette op på. Her virker det for os at have fælles langsigtede planer. Drømmer vi om flere børn, arbejde mindre, rejser, nyt hus, etc. Det gør at vi “vokser i samme retning” i stedet for at vokse fra hinanden, som så mange ender ud i. Tror igen en parterapeut kan navigere jer på vej her, hvis I selv har svært ved at starte samtalen op.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 10:38:47+00:00 ID: kq7sd4k


Ej, det lyder som nogle gode råd! Det skal vi helt sikkert snakke om, og jeg kan virkelig godt lide tanken om at finde nogle fælles, langsigtede planer 🥹 tak!

load more comments
view more: next ›