Hej hestenettet );
Jeg er egentligt ikke den store fan af disse typer indlæg selv, men jeg leder simpelthen efter nogle gode gammeldags dansker-råd.
Jeg er havnet i den situation at min kæreste efter 5 år har udtrykt, at han ikke rigtigt har romantiske følelser for mig længere og i bund og grund ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg tænker at det klassiske råd her er, at at vi må se situationen i øjnene og gå fra hinanden, men vi har et fælles ønske om en fremtid sammen og er begge ret ulykkelige over situationen.
Jeg har været i længerevarende forhold før ham, og genkender godt de følelser af 'venskabelighed' og 'hverdag' som han beskriver, men har selv oplevet dem som midlertidige og et udtryk for en dybere følelse af usikkerhed på mig selv, i de tidligere parforhold. Han har derimod ikke været i længerevarende forhold at nogen art før mig, og for ham er det her altså en helt ny situation som han ikke ved hvordan han skal greje. Selv havde jeg nogle gode veninder at støtte mig op ad, som hjalp mig med at forstå hvorfor jeg følte som jeg gjorde, men han har ikke helt de samme muligheder.
Er der nogen af jer der har stået i lignende situationer, hvor I besluttede at blive sammen? Hvad gjorde I for at komme over det, og kender I nogle værktøjer der evt. kunne hjælpe ham med at forstå sine følelser i situationen? Jeg antager jo pt. at jeg genkender hans følelser som 'relationship-doubts' jeg selv har prøvet, men vil helst lade ham udforske det selv og ikke pådutte ham mine egne oplevelser. Vi er også afklarede med at 'whatever happens, happens', men vi vil virkelig gerne prøve at arbejde på det i første omgang.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Mysterious_Lemon_140 at 2024-02-13 08:30:06+00:00.
Duuster at 2024-02-13 08:50:02+00:00 ID:
kq7junsParterapi! I bedste tilfælde så kommer i ud af det stærkere med en tættere relation, i værste tilfælde får i taget de svære snakke uden at såre hinanden unødvendigt, og kan skilles på god fod.
Hvis man vil hinanden burde det altid kunne løses.
Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 08:55:36+00:00 ID:
kq7ka2oTak! Det er lige præcis sådan jeg håber vi kan håndtere det.
Duuster at 2024-02-13 09:16:16+00:00 ID:
kq7lv35Held og lykke med det, jeg håber at det lykkedes 😊
Jeg er ikke selv på femte år endnu med min kæreste, men jeg tænker at det er et resultat af uindfriede behov hos kæresten der ikke bliver taget seriøst af ham selv, måske af frygt for at de ikke kan indfries og derfor en frygt for at forholdet ikke holder. Men det er altid en selvopfyldende profeti ikke at snakke om de ting man er bange for fører til ophør af forholdet, for så ender det som regel sådan.
Det er vigtigt at du lytter og forstår, og tager hans behov og/eller følelser meget seriøst, og lader ham snakke færdig også selvom det kan såre dig, og så når du har anerkendt og forstået ham kan du udtrykke hvad det får dig til at føle. Eventuelt gentag hvad han siger så han kan høre at du forstår ham.
Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:19:45+00:00 ID:
kq7m4tiDu har muligvis fat i noget der! Jeg ved at mine følelser har fyldt rigtig meget herhjemme i en længere periode, pga. noget udefrakommende, og der er helt sikkert en mulighed for at han har tilsidesat nogle behov for min skyld, uden at han måske egentligt har mærket efter.