SoftPufferfish at 2024-02-13 20:19:22+00:00 ID: kqa7fgy

Jeg er enig i det der bliver sagt, med at det giver rigtig god mening at i står i denne her situation hvis i ikke sætter tid af til kvalitetstid og nærvær. Men jeg vil også sige at det er meget naturligt at kvalitetstid, nærvær og romantikken bliver lidt nedprioriteret når man går gennem sådanne nogle store ting som du nævner, som familiekriser og slutspurt på studiet (også selvom det ikke havde været begge ting på samme tid). Jeg kender ikke ham eller jeres forhold godt nok til at kunne sige noget definitivt her, men der behøver derfor ikke ligge andet bag end at han har været fokuseret på studiet, og så måske kombineret med at han ikke har været klar over hvor vigtigt det er at prioritere kvalitetstid i et forhold, så presset fra studiet helt har taget over. Dermed ikke sagt at du ikke skal snakke med ham om det, for det skal du helt sikkert, så i ikke lader en midlertidig situation blive permanent.

Jeg er ikke ekspert i forhold, men jeg har da været sammen med den samme partner i et årti, så jeg har da lidt erfaring med at få et længerevarende parforhold til at fungere. Jeg har selv oplevet det nogle gange i forskellige grader i mit eget parfhold, men det har altid været midlertidigt. I kommer sikkert også til at opleve lignende perioder i fremtiden hvor parforholdet ikke bliver prioriteret som det burde på grund af andre ting i livet, som f.eks. sygdom, karriere (i perioder med ekstra pres, det må ikke blive permanent), eller bare perioder hvor man bare kører i hamsterhjulet på autopilot. Perioderne kan være af varierende længder, men min erfaring er at det altid er midlertidigt, især når man er bevidt som at det bare er "sådan en periode" man er i.

Personligt, så tror jeg at nogle af ting som er rigtig vigtige for at komme godt igennem sådan en periode her er:

• At man er bevidst om hvad det er der sker, så man ikke forveksler den hårde periode med at man ikke længere har følelser for hinanden (og derfor skal du stadig snakke med ham om det, også selvom der måske ikke er andet end at det er en stresset periode der forsager det)
• At man husker på at det er højest sandsynligt er midlertidigt (og i det ligger også at man ikke tager nogle drastiske beslutninger, såsom at afslutte forholdet fordi man forveksler det med ikke længere at have de samme følelser for hinanden)
• Prioriterer nærvær bare en lille bitte smule, så meget som man kan overskue og har tid til. Med mindre der er tale om meget ekstreme tilfælde, så bør der være plads til en eller anden form for nærvær. Når min partner f.eks. har været i eksamensperiode eller i en kortere perioder har haft arbejdsuger hvor vi ikke rigtigt har kunnet se hinanden pga. hans arbejdstider, så har vi alligevel sørget for alligevel at klemme bare en lille smule nærvær ind her og der, især hvis den ene af os (nok primært mig, haha) er kommet of sagt at de føler behov for noget nærvær, hvor vi f.eks. laver noget så simpelt som bare at ligge i ske på sofaen og se en eller anden tilfældig film. Det kræver ikke så meget, hverken tids- eller overskudsmæssigt (begge dele kan være sparsomme i sådanne perioder), men det kan betyde meget ift. at fornye overskuddet til at komme igennem den hårde fase, for ikke at tale om lige at minde hinanden lidt om at man elsker hinanden og er sammen om det her
• Og så når man så er ude af det der var årsagen til at forholdet blev nedprioriteret, så sørger man for virkelig at prioritere hinanden igen i en periode så forholdet og følelserne kan få lov at blomstre igen
• Bonuspunkt der lidt hænger sammen med det første, og samtidig bare gælder generelt: Kommunikation er nøglen til et godt forhold, og endnu mere når tingene er hårde. Snak om hvordan i har det, jeres behov, og hvordan i tackler situationen (og så husk i øvrigt der at i er på samme hold). Det at han allerede har kommet og snakket med dig om sine følelser er umiddelbart et godt tegn her. Mange ville nok bare gå med det for sig selv, fordi det kan være svært at sige den slags til sin partner