Hej hestenettet );
Jeg er egentligt ikke den store fan af disse typer indlæg selv, men jeg leder simpelthen efter nogle gode gammeldags dansker-råd.
Jeg er havnet i den situation at min kæreste efter 5 år har udtrykt, at han ikke rigtigt har romantiske følelser for mig længere og i bund og grund ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg tænker at det klassiske råd her er, at at vi må se situationen i øjnene og gå fra hinanden, men vi har et fælles ønske om en fremtid sammen og er begge ret ulykkelige over situationen.
Jeg har været i længerevarende forhold før ham, og genkender godt de følelser af 'venskabelighed' og 'hverdag' som han beskriver, men har selv oplevet dem som midlertidige og et udtryk for en dybere følelse af usikkerhed på mig selv, i de tidligere parforhold. Han har derimod ikke været i længerevarende forhold at nogen art før mig, og for ham er det her altså en helt ny situation som han ikke ved hvordan han skal greje. Selv havde jeg nogle gode veninder at støtte mig op ad, som hjalp mig med at forstå hvorfor jeg følte som jeg gjorde, men han har ikke helt de samme muligheder.
Er der nogen af jer der har stået i lignende situationer, hvor I besluttede at blive sammen? Hvad gjorde I for at komme over det, og kender I nogle værktøjer der evt. kunne hjælpe ham med at forstå sine følelser i situationen? Jeg antager jo pt. at jeg genkender hans følelser som 'relationship-doubts' jeg selv har prøvet, men vil helst lade ham udforske det selv og ikke pådutte ham mine egne oplevelser. Vi er også afklarede med at 'whatever happens, happens', men vi vil virkelig gerne prøve at arbejde på det i første omgang.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Mysterious_Lemon_140 at 2024-02-13 08:30:06+00:00.
xODAL at 2024-02-13 09:08:08+00:00 ID:
kq7l8zoHvor specifikt sætter i konkret "romantisk" tid af til hinanden?
Efter at have set flere parforholds "eksperter" (folk der har været i et forhold 40+ år) anbefale at man specifikt laver noget med hinanden 2x i ugen så er alle følelser kommet tilbage for min kæreste og jeg, og det føles fantastisk.
Og her gælder det altså ikke at købe ind sammen eller noget andet, hvor omdrejningspunktet ikke er jer to. Min kæreste og jeg har været sammen lidt over 3 år og vi kan ærligt sige at vi nok begge to aldrig har været mere forelsket i hinanden end vi er lige nu. At vi helt specifikt skriver i vores kalender at vi skal være sammen bare 30 minutter fra 19:00 til 19:30 hvor vi f.eks. går en tur gør eller siddet et sted og kigger på hinanden og snakker gør at vi har plads til at fokusere på andre ting også, sådan at vi kan være tilstede ordentligt med hinanden når vi gør noget sammen. Nogle gange sætter vi en alarm på 20 minutter hvor vi bare ligger og holder om hinanden og det er det skønneste. Det behøver ikke at være noget specielt. At man går dag ud og dag ind op og ned ad hinanden uden "rigtigt" at være sammen med hinanden sætter sine præg. Disse 20-30 minutter 2x om ugen er virkelig med til at minde os om hvor meget vi elsker hinanden i en travl hverdag.
Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:17:08+00:00 ID:
kq7lxhoBund ærligt: det gør vi aldrig. Han er på sit afsluttende semester af sit studie og har virkelig været optaget af at gøre sit bedste i den lejr det seneste års tid, hvilket vi har forsøgt at give plads til. Jeg har været plaget af nogle negative familiære relationer, og jeg vil sige at meget af min tid er gået med at sluge de ting der fulgte med der, og han har forsøgt at være der for mig i det omfang han kunne. Tænker helt sikkert du har fat i noget, for jeg kan ikke huske hvor lang tid det er siden vi har aktivt gjort noget for hinanden, der ikke handlede om at sørge for aftensmad eller at vælge hvad vi nu skulle slå hjernen fra til i tv’et.
Jeg vil helt sikkert tage dine råd med videre, tusind tak 😌
xODAL at 2024-02-13 09:30:11+00:00 ID:
kq7mxq0For at trøste dig og jeres situation - jeg havde ærligt været mere bekymret hvis i allerede gjorde hvad jeg nævnte, men STADIG ikke havde nogle romantiske følelser for hinanden. Det havde jo klart været et meget større problem. Men det lyder til at der er en hel del i så kan prøve jo, og det er vel ikke noget under at jeres forhold lider når man ikke investerer tid i at pleje det.
Men de tanker som jeg gør mig, som du muligvis også gør - at hvis det allerede er så svært NU at sætte konkret tid af til hinanden, hvordan bliver det så med børn i billedet og et fuldtidsarbejde?
Ens forhold skal prioriteres og sættes tid af til, ellers så dør det ud.
Og sandheden er virkelig at denne følelse af "venskabelighed" og "hverdag" rammer ALLE par som ikke sætter tid af til hinanden.
Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:39:31+00:00 ID:
kq7nnp1Virkelig vigtige pointer du kommer med, jeg har allerede været lidt nervøs over tanken om fuldtidsarbejde og børn i billedet - jeg vil helt sikkert bringe det op, da det unægteligt bliver sværere og sværere at prioritere hinanden fremadrettet. Jeg har dog, ud fra nogle af de andres søde kommentarer, en vurdering af at der måske også ligger noget dybere i hvorfor kvalitetstid ikke har været en prioritet hos ham på det seneste, som jeg håber kan give os lidt svar på det hele 🤞🏼😌 Tusind tak for dine råd!!
SoftPufferfish at 2024-02-13 20:19:22+00:00 ID:
kqa7fgyJeg er enig i det der bliver sagt, med at det giver rigtig god mening at i står i denne her situation hvis i ikke sætter tid af til kvalitetstid og nærvær. Men jeg vil også sige at det er meget naturligt at kvalitetstid, nærvær og romantikken bliver lidt nedprioriteret når man går gennem sådanne nogle store ting som du nævner, som familiekriser og slutspurt på studiet (også selvom det ikke havde været begge ting på samme tid). Jeg kender ikke ham eller jeres forhold godt nok til at kunne sige noget definitivt her, men der behøver derfor ikke ligge andet bag end at han har været fokuseret på studiet, og så måske kombineret med at han ikke har været klar over hvor vigtigt det er at prioritere kvalitetstid i et forhold, så presset fra studiet helt har taget over. Dermed ikke sagt at du ikke skal snakke med ham om det, for det skal du helt sikkert, så i ikke lader en midlertidig situation blive permanent.
Jeg er ikke ekspert i forhold, men jeg har da været sammen med den samme partner i et årti, så jeg har da lidt erfaring med at få et længerevarende parforhold til at fungere. Jeg har selv oplevet det nogle gange i forskellige grader i mit eget parfhold, men det har altid været midlertidigt. I kommer sikkert også til at opleve lignende perioder i fremtiden hvor parforholdet ikke bliver prioriteret som det burde på grund af andre ting i livet, som f.eks. sygdom, karriere (i perioder med ekstra pres, det må ikke blive permanent), eller bare perioder hvor man bare kører i hamsterhjulet på autopilot. Perioderne kan være af varierende længder, men min erfaring er at det altid er midlertidigt, især når man er bevidt som at det bare er "sådan en periode" man er i.
Personligt, så tror jeg at nogle af ting som er rigtig vigtige for at komme godt igennem sådan en periode her er: