this post was submitted on 13 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej hestenettet );

Jeg er egentligt ikke den store fan af disse typer indlæg selv, men jeg leder simpelthen efter nogle gode gammeldags dansker-råd.

Jeg er havnet i den situation at min kæreste efter 5 år har udtrykt, at han ikke rigtigt har romantiske følelser for mig længere og i bund og grund ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg tænker at det klassiske råd her er, at at vi må se situationen i øjnene og gå fra hinanden, men vi har et fælles ønske om en fremtid sammen og er begge ret ulykkelige over situationen.

Jeg har været i længerevarende forhold før ham, og genkender godt de følelser af 'venskabelighed' og 'hverdag' som han beskriver, men har selv oplevet dem som midlertidige og et udtryk for en dybere følelse af usikkerhed på mig selv, i de tidligere parforhold. Han har derimod ikke været i længerevarende forhold at nogen art før mig, og for ham er det her altså en helt ny situation som han ikke ved hvordan han skal greje. Selv havde jeg nogle gode veninder at støtte mig op ad, som hjalp mig med at forstå hvorfor jeg følte som jeg gjorde, men han har ikke helt de samme muligheder.

Er der nogen af jer der har stået i lignende situationer, hvor I besluttede at blive sammen? Hvad gjorde I for at komme over det, og kender I nogle værktøjer der evt. kunne hjælpe ham med at forstå sine følelser i situationen? Jeg antager jo pt. at jeg genkender hans følelser som 'relationship-doubts' jeg selv har prøvet, men vil helst lade ham udforske det selv og ikke pådutte ham mine egne oplevelser. Vi er også afklarede med at 'whatever happens, happens', men vi vil virkelig gerne prøve at arbejde på det i første omgang.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Mysterious_Lemon_140 at 2024-02-13 08:30:06+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Mysterious_Lemon_140 (OP) at 2024-02-13 09:34:27+00:00 ID: kq7n9hf


Jeg må sige, at jeg er helt blæst bagover af jeres forståelse og gode råd, beklager hvis jeg ikke når at svare jer alle! Det betyder virkelig meget at I vil hjælpe med at sætte situationen i perspektiv, så af hjertet tak!

Jeg vil lige knytte en mindre sidebemærkning til mit post, som vi også er lidt i tvivl om. Vi flyttede nemlig sammen virkelig hurtigt, vidst indenfor et halvt år, hvis jeg husker rigtigt. Vi har leget lidt med tanken om evt at flytte fra hinanden i en kortere periode, både for at give ham lidt plads til at mærke sine egne behov, men også for at komme ind i rytmen af at ses ud af lyst igen. Hvad er jeres tanker omkring det og har I/kender I nogen der har gjort noget lignende?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

SuicidesAndSunshine at 2024-02-13 09:45:10+00:00 ID: kq7o3fc


Jeg har ikke selv stået i situationen, hvor det har været på tale, så det er blot mine tanker om det; men er man begyndt at tage de første skridt mod en egentlig fysisk separation fra hinanden, så føles vejen til afslutningen af forholdet heller ikke længere så lang.

I de svære tider i parholdet bør man søge tættere sammen - ikke længere fra hinanden.