this post was submitted on 14 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/SendStoreMeloner at 2024-02-14 08:35:34+00:00. Original Title: To af Danmarks største hitmagere er i plagiatkrig – men der er "intet originalt" ved nogen af deres sange, siger ekspert. Begge sange er så "utroligt simple" og "uoriginale", at det ikke giver mening at tale om plagiat, mener musikekspert.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TonyGaze at 2024-02-14 08:49:48+00:00 ID: kqd112u


Det er egentlig en meget fed pointe som docenten kommer med mellem linjerne: at populærmusik er så ens, følger de samme fastlagte mønstre, mangler kreativitet og nytænkning, at bare idéen om at "plagiat" skulle kunne være en ting, er idiotisk.

Det åbner nok desværre bare ikke op for en større folkelig vækkelse imod kulturindustrien som sådan, men det er rart at se lidt Kritiske (stort K) pointer trænge igennem hos TV2.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

lordnacho666 at 2024-02-14 09:17:55+00:00 ID: kqd35od


Mon ikke de fleste har fundet ud af det? Hvor mange kulturelle værker synes folk er egentligt nye?

Hvis man når en vis alder har man ligesom set skabelonen til al musik, serier, og film.

Samme med mad. Det er en blanding af de samme ting om og om igen.

Bevares, det kan selvfølgelig stadig gøres godt eller dårligt.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

sofusja at 2024-02-14 09:30:36+00:00 ID: kqd8n6a


Det er nu nok de færreste, som kan overhovedet kan genkende Messiaens brug af modi eller tælle takten i et taraf de haidouks nummer. 

Selv efter alle nu har læst Murakami og set Miyazaki film, kan kun de færreste gennemskue hvordan disse historiens fremmedartethed bygger på kishotenketsu modellen. 

Og de færreste kan overhovedet ænse det kinesiske køkkens kompromisløse brug af konsistenser, såsom tørrede hjortesener eller slimet ål. 

Så det er ikke fordi, der ikke er masser af nye sanseindtryk derude. Det er bare et spørgsmål om, at når vi som mennesker har samlet lige den fornødne viden om verden til at kunne navigere uden angst, så bliver vi komfortable og stopper med at opsøge ny viden. Istedet registrerer vi alt nyt, som om vi allerede genkender det, istedet for rent faktisk at erfare det. Og jo mere tryghedssøgende du er, jo mere opsøger du kun genrer du allerede har percieperet. Det er de færreste mennesker på, lad os sige tredive år, som hører en radikalt anden form for musik end da de var atten. 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

lordnacho666 at 2024-02-14 10:58:36+00:00 ID: kqdb32b


Der er stor forskel på at kende detaljerne, og så bare at forstå, at ting bliver masseproduceret.

Og egentlig synes jeg ikke at der er meget udenfor kassen, for at være helt ærlig. Den bliver jo større med tiden.

Giv mig noget, der ikke passer i et eller andet framework?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

sofusja at 2024-02-14 13:59:11+00:00 ID: kqdv0u9


Jeg siger ikke, det ikke passer i en kasse. Jeg siger, at de fleste ikke kender kasserne, kun deres egen.    

Så når nogen påstår, at de kender alle skabeloner til film, musik og mad, så tillader jeg mig at tvivle på, om de er helt så velbevandrede i de forskellige kasser som de selv tror, eller om de bare forveksler det ukendte med noget de allerede kender. Det er ligesom at spise sushi og vurdere det som en dårlig burger, fordi man normalt kun spiser burgere.

 Messiaens modi er jo netop en skabelon, det samme er Balkan musikkens taktarter og den asiatiske berettermodel kishotenketsu, det er ikke bare et spørgsmål om detaljer. Og hvis du ikke kender dem, forstår du grundlæggende ikke nogen af tingene. Du kan stadig høre Balkan musik og læse japansk litteratur og nyde det pga dets kuriositet eller du kan forstå det og nyde udfra dine egne forudsætninger, tvinge det til at give mening indenfor din egen kasses rammer det er der ikke noget galt med. Men at sige, at man som voksen kender alle skabelonerne, vil jeg hævde er en fejlagtig antagelse, der kan berøve dig en del nye oplevelser. 

Der er nok en del, som er udenfor din kasse, hvis du lige giver det et forsøg. Jeg har nævnt tre ting her, hvis du allerede forstår dem, så kan jeg nok også komme på tre mere. Og det er ikke for at være arrogant, der er masser jeg ikke selv forstår. 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

lordnacho666 at 2024-02-14 14:36:00+00:00 ID: kqe0cyv


Der er hvad jeg ville kalde for detaljer. Det er vel klart at ingen har studeret kultur fra alle verdens lande gennem historien.

Men det er jo heller ikke det, der menes med skabelonen. Det bør nok ses på en måde der er mindre om filologi og ret meget om økonomi.

Den der med at kinesisk mad bruger interessante teksturer for eksempel. Der er jo en grund til, at når man kommer på en etnisk restaurant, så er menuen tilpasset lokale forhold.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

sofusja at 2024-02-14 14:47:37+00:00 ID: kqe24ah


Kishotenketsu er ikke bare en detalje. Det er en model som fortællinger fra Asien er bygget over. Du kender sikkert berettermodellen fra dansk timerne, ellers kender du den ubevidst gennem dit kulturforbrug. Dit kendskab til berettermodellen gør, at du føler du kender skabelonen til alle film og serier. For den er skabelonen til de fleste vestlige film.   

Når du støder på en asiatisk fortælling, som bruger kishotenketsu, så vil du måske grundlæggende ikke forstå pointen med historien. Du føler den mangler et plot, fordi den ikke har et plot som du kender det. Eller måske vil du klippe en hæl og hakke en tå og trække din velkendte berettermodel ned over den, og leve i den illusion, at du forstår den.  Du påstår at kende alle skabeloner, men kishotenketsu er indbegrebet af en skabelon, det er bestemt ikke en detalje.  

Den med kinesisk mad er jo et fremragende eksempel på, at man ikke møder og lærer en ny skabelon, men i stedet tvinger det nye ind i sin gamle skabelon og derefter klapper sig selv på skulderen og tænker man har spist kinesisk. Og så ender man med at sige at alt mad jo bare er det samme. Det er Dunning Kruger for fuld udblæsning. 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

lordnacho666 at 2024-02-14 14:59:08+00:00 ID: kqe3xci


Men igen, det er jo bare den filologiske fortælling. Det er jo lige så Dunning Krueger at ignorere, at der måske også er en økonomisk fortælling, eller en sociologisk en, etc.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

sofusja at 2024-02-14 15:05:04+00:00 ID: kqe4v0q


Men det har jo ikke noget med sagen at gøre? 

Du påstod du kendte alle kulturelle skabeloner. Jeg nævner en masse kulturelle skabeloner, ting hvis selve definition er, at de er skabeloner, men du kalder dem detaljer og begynder at tale økonomi og sociologi. 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

lordnacho666 at 2024-02-14 15:12:41+00:00 ID: kqe639y


Det er jo først og fremmest en økonomisk skabelon. I hvert fald hvis vi ser på hvordan andre kommentarer her i tråden kigger på det.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

TonyGaze at 2024-02-14 09:26:26+00:00 ID: kqd3t4p


Det handler ikke kun om bevidstheden om det repetetive, masseproducerede, ukreative i kulturindustrien, som jeg da tror, at mange er bevidste om. Specielt de, der gerne vil fremstå dannede. Det handler også om modstanden, kritikken, andet end den blotte smagsdom, imod det.

Dog er jeg af den holdning, at i den brede befolkning, da hersker der fortsat en geni-ideologi der omslutter også perfomere i populærkulturen. Og at der i den brede befolkning også hersker en hvis apati overfor konstateringen af det repetetive og ukreative. Vi ser jo, tvært imod, at mange omfavner de mest udtalte eksempler på kulturindustrien: Disney-film, de store popmusik-kunstnere, de mest banale former for hjort-ved-skovsø-billedkunst, som fortsat ses ophævet til at være "rigtig" kunst, osv. osv.

Og så er kritikken jo også dybere end det, at der er tale om skabelon-musik. Kritikken, hvis man ser lidt mere kritisk på omstændighederne, handler jo også om, at den måde kulturindustrien er indrettet på, er med til at slå kreativitet og nytænkning ned, og fokuserer på kulturprodukter som skal være profitable, i stedet for nødvendigvis kunstneriske. Der er tale om ikke et kreativt fallit ved den enkelte "kunstner," men derimod et systemisk problem.

Der findes jo også "avant-garde"-medier. Progressive kunstnere som skaber kritisk kunst, der er med til, med Lukács ord, at relatere os til totaliteten, og med Adornos, at skabe ændringer i vores grundlæggende verdensopfattelser. Begge kritikere anså kunstens rolle som værende bevidsthedsopbyggende og ideologiundergravende.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

KoldKartoffelsalat at 2024-02-14 09:46:52+00:00 ID: kqd5d6d


Personligt synes jeg "kunst" er overvurderet i det hele taget.

Og personligt mener jeg godt vi kunne flytte de penge samfundet bruger på kunst over i noget mere anvendeligt.... som vores hospitaler.

Hvis kunstnere vil tjene penge, så må de lave noget folk vil købe og ikke holdes flydende på vores alles regning.

Og jeg skal nok købe et billede eller to jeg selv synes er pæne.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

sofusja at 2024-02-14 11:01:27+00:00 ID: kqdbbrs


Det finder jeg er en lidt trist holdning, der grundlæggende overser hvad kulturen bibringer. 

Udover, at megen kunst, som virkelig har rykket rammerne for hvordan vi opfatter verden, og som har banet vejen for populær kulturen i dag, ikke har været værdsat i sin samtid, eksempelvis Van Goghs billeder og Kafkas historier, så er der flere andre og ganske målbare goder. 

Eksempelvis er det kreative og kulturen en ganske anerkendt del af at være et helt menneske, som det bla illustreres i Maslows behovspyramide. Psykologien tilskriver kunsten som en udviklende faktor for moral, kreativitet, problemløsning, mangel på fordomme og accept af kendsgerninger. 

Smal kunst og kultur har måske ikke den virkning på størstedelen af befolkningen, men den inspirerer nogle få til at udrette store ting, der kommer alle til gavn.

Kender flere steder i landet, hvor den fremherskende politiske holdning har været, at man ikke skulle bruge penge på kunst og kultur. Og resultatet er, at de områder nu er landligt slum. De færreste med en uddannelse gider bo et sted, hvor der ikke er en biograf, et teater, en musik scene. Så alle de områder i landet, hvor de unge flytter fra byen, og hvor de ikke kan skaffe læger, ingeniører etc har deres manglende kulturliv til fælles. 

Gennem nullerne blev det alment anerkendt blandt økonomer, at et rigt kulturliv havde en direkte indflydelse på økonomisk vækst, hvis man ellers er til den slags. 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

lordnacho666 at 2024-02-14 21:03:46+00:00 ID: kqftvbk


De flytter jo ikke fra byen, fordi der ikke er en bio? Bio lukker, fordi de unge søger muligheder andre steder.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

sofusja at 2024-02-14 21:50:55+00:00 ID: kqg1zbz


Ud over at du reducerer et langt indlæg til at handle om, at unge flytter fra byen pga manglende bio, så er det nu et velkendt fænomen. Unge flytter ikke tilbage efter at have taget en uddannelse i en by med et rigt kulturliv. Det er en af grundene til, at mange yderområder har svært ved at skaffe den fornødne arbejdskraft. Uden den fornødne arbejdskraft flytter arbejdspladser også væk. 

Få steder har vendt den udvikling, ved netop at satse på et kulturliv. Ansager er et eksempel. De satsede tungt på musikken, og pludselig steg indbyggertallet og de kunne få en ung læge til at flytte til byen. Klitmøller har gjort noget lignende med deres cold Hawaii ting. 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

lordnacho666 at 2024-02-14 22:11:03+00:00 ID: kqg5dfo


Ja, var på mobil, så jeg svarede bare på det der gav den største reaktion for mig.

Jeg er enig i at der er noget værdi i kunst, selvom den er svær at pege præcist på.

Maslow giver jeg dog ikke meget for. Synes ikke det er understøttet af noget.

Jeg tror heller ikke på din udlægning af virkninsårsagen. Det er ikke helt tosset, mangler bare beviser.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

lordnacho666 at 2024-02-14 21:02:48+00:00 ID: kqftpbp


Men det er jo netop fordi det skal lave penge, at vi har det makværk som vi har.

Folk vil gerne betale for noget overfladisk junk food, så det er det de får.

Ikke at jeg har en bedre løsning.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

lordnacho666 at 2024-02-14 09:36:41+00:00 ID: kqd4l66


Argh, folk kan da godt forstå hvorfor vi har 8 Fast and Furious film og 27 MCU film. Og hvorfor de der 80er film fra vores barndom ikke bliver lavet mere.

Om de så overhovedet kan finde andet i den sump, det vil jeg give dig ret i. Hvor skal man dog finde noget, der er interessant men ikke kommercielt?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TonyGaze at 2024-02-14 13:37:53+00:00 ID: kqds3l9


Argh, folk kan da godt forstå hvorfor vi har 8 Fast and Furious film og 27 MCU film.

Pointen er, igen, ikke bare at forstå den overfladiske konstatering af at det repetitive sælger, af Horkdornos (Adoheimer(?)) "kulturindustri"-begreb, osv. osv. (selvom jeg nu stadig er uenig med dig i, at det er en udbredt bevidsthed.) Pointen er jo netop, at man følger den kritik til ende, og at man derfor "gør oprør" imod den form for masseproducerede standardvarer. Det ser vi jo ikke ske. Tvært imod, så samles stadigt større dele af kulturindustrien på stadig færre hænder; vi ser de kulturprodukter som er blandt de fornemste eksempler på det Horkdorno (og mange andre,) kritiserer, blive enorme biografbaskere, og streamingtjenester gør kun disse apologier for samfundet stadigt mere allestedsnærværende og dominerende i vores "kulturforbrug."

Og hvorfor de der 80er film fra vores barndom ikke bliver lavet mere.

Her er det vist mere nostalgien end den kritiske kulturanalyse der taler. For "de der 80er film" bliver i den grad stadig lavet.

Hvor skal man dog finde noget, der er interessant men ikke kommercielt?

Ja, det er jo så spørgsmålet. Så er det man skal begynde at bruge lidt kræfter på det, og der tror jeg kampen er svær, imod markedets fortsatte offensiv med letfordøjelige kulturprodukter som er nemt tilgængelige på alverdens platforme og i biografer underlagt hårde kontrakter med studierne, og selvsamme markedsvilkår.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

chava_rip at 2024-02-14 22:26:09+00:00 ID: kqg7vj3


Jeg troede ikke at den slags post marxisme stadig var comme il faut, men ak

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TonyGaze at 2024-02-14 22:32:03+00:00 ID: kqg8uo9


... hva'?

Nu er hverken Adorno eller Horkheimer anset for at være postmarxister (tjoeh, måske i begrebets tidlige dage, lidt løst, men ikke i gængs brug af begrebet i dag.) Og at deres kritik af kulturindustrien ikke skulle være comme il faut? Tvært imod, så er det jo en reletivt udbredt og anerkendt kritik af produktionen af film, musik, osv. osv. under af kapitalen subsumerede forhold.

men ak

ak, hvad?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

chava_rip at 2024-02-14 23:31:56+00:00 ID: kqgicw2


Det er bare sådan lidt old hat med den kapitalisme kritik. Desuden er jeg ikke så sikker på at kulturindustrien er i så meget ringere stand end førhen. Måske filmindustrien (men det er der igen delte meninger om), men ok fx rockmusikken ligger vel død pt. Og litteratur? Mjah på trods af hård teknologisk konkurrence bliver der vel stadig læst (og solgt, bevares!) nye bøger af høj kvalitet.

Derudover er der masser af mainstream film, tv, musik, litteratur selv computerspil, der er og har været mere subversive end Adorno og Horkheimer har kunnet drømme om.