RedGribben at 2024-02-09 06:34:17+00:00 ID: kplpodw

Kotumen er at efter man har undersøgt, så må man som regelt også udvidende materialet. Hvis estimatet af den profit de kan tjene på materialet i minen er på 80 milliarder, så virker det ikke helt forkert.

Det bliver dog spændende fordi her kan man diskuttere om det ikke bare er blevet strammere miljøkrav, og derfor blevet teknisk umuligt at udvinde materialet. Så må virksomheden finde en ny teknologi, hvor de kan gøre arbejdet uden at lave den miljøskade der vil opstå.

TrumpetsNAngels at 2024-02-09 10:39:03+00:00 ID: kpm9sv8

Enig - jeg fatter hat af den her erstatningssag. Det ligner juridisk legeri og "går den, så går den". De 80 mia er trukket ud af rumpetten og sat så højt fordi det så er muligt at tuskhandle en lavere erstatning. Hvis det australske firma har haft omkostninger ved at undersøge undergrunden er det passende at se på en form for betaling af det, ellers er det bare ærgerligt og må i mine øjne betragtes som en del af den risiko, der er ved at udvinde mineraler.

Det kan ikke komme som en overraskelse at miljøhensyn har stigende indflydelse på de beslutninger, der træffes og bør afvejes i forhold til tidligere trufne beslutninger. Der er sket meget fra 2007 og til i dag på den front.

Peter_Ebbesen at 2024-02-09 14:27:51+00:00 ID: kpmzuj9

Stater fandt for rigtigt mange år siden ud af at det var både billigere og nemmere at lade andre betale for undersøgelser mod til gengæld at have retten til udvinding af råstoffer (under visse begrænsninger), hvis de fandt noget, der var værd at udvinde, end selv at betale for undersøgelser, fordi det er en meget, meget, dyr affære selv i de tilfælde hvor man finder det man søger, for slet ikke at tale om de spildte penge, hvis man ikke gør det, eller det man finder er så lidt eller svært tilgængeligt, at det ikke er værd at udvinde.

Så det er sådan langt det meste søgning efter nye råstoffer har fungeret i mere end hundrede år: private firmaer løber den financielle risiko ved undersøgelserne, og hvis det går godt så har de retten til investere hårrejsende store beløb i at opbygge den nødvendige infrastruktur til udvinding, hvorefter de har retten til at udvinde i flere år, hvor de forhåbentligt tjener så styrtende på det og betaler så meget skat direkte eller indirekte fordi det har mange folk i arbejde, der betaler skat, at både firmaets aktionærer og statskassen kan betragte det som en success. Der er naturligvis altid lov om miljøkrav og lignende, der kan bruges hvis firmaet ikke lever op til sine forpligtelser.

Love kan naturligvis ændres, men ikke uden konsekvenser.

Så det oplagte spørgsmål er, hvorvidt en stat uden at betale erstatning kan ændre sine love på en måde, der reelt udelukker udvinding, hvis staten af den ene eller anden grund ønsker at et firma, der har retten til udvinding, ikke gør det.