this post was submitted on 26 Mar 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 1 year ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
WolfeTones123 at 2024-03-26 19:01:07+00:00 ID:
kwomt1o
Jeg har det ambivalent her. For selvom jeg er enig i det hovedløst groteske i denne sag, så kan jeg på et principielt plan sagtens forstå logikken bag racismeparagraffen, på samme måde som jeg forstår, at vi har indskrænkninger i ytringsfriheden, der fx forbyder mig at udbasunere, at mit dumme svin af en nabo faktisk befamler børn, eller at ISIS burde sprænge København i småstykker eller whatever.
Især hvis man tager racismeparagraffens historiske ophav in mente, hvor meningen var, at man skulle forhindre antisemitismen i at slå for dybe rødder i den danske offentlighed og presse i en tid, hvor der var altoverhængende fare for den slags. Jeg tror slet ikke, at man skal underkende, hvilken negativ konsekvens det kunne have haft for nazismens indtog i landet, og hvilken negativ konsekvens det kunne have haft for de danske jøder, hvis man uden repressalier kunne udbasunere nazistisk propaganda. Danmarkshistorien.dk har en glimrende artikel om lovens baggrund i øvrigt. Loven havde dengang følgende ordlyd:
Jeg kan stadig godt legitimere det rationale, for jeg mener slet ikke, at det er urealistisk, at landet kan komme i lignende situationer igen, og der er intet, der fordrer, at det ikke kan foregå langt mindre bombastisk og åbenlyst end med nazismen. Spørgsmålet er så bare, hvordan man sikrer sig imod sager som nærværende.
Lascivian at 2024-03-26 22:18:02+00:00 ID:
kwpmnqb
Jeg er helt enig..
Denne sag virker søgt.
MEN, ytringsfrihedsabsolutisme er ikke ønskværdigt.
I debatter herinde og andre steder bliver det ofte sat på spidsen. Enten har vi 100% ytringsfrihed, ellers er vi ufrie.
Det er en dikotomi jeg ikke køber. Virkeligheden er ikke binær, og den bedste løsning ligger ofte i det grå område mellem sorte og hvide holdninger.
riskage at 2024-03-27 08:35:58+00:00 ID:
kwrrk2a
Hvem skal bestemme hvilke ikke-voldsopfordrende ytringer der er ulovlige?
Lascivian at 2024-03-27 10:17:54+00:00 ID:
kwrzrwy
Vælgere stemmer på politikere.
Politikere stemmer om love.
Regeringen implementere de love der stemmes igennem Folketinget.
Domstolene dømmer på baggrund af gældende love.
Samfundsfag i 8. klasse :)
riskage at 2024-03-27 10:43:10+00:00 ID:
kws22bd
Til enhver tid kan et flertal dermed bestemme lovligheden af dine ytringer samt retsinstanserne fortolke det imod dig.
Vanvittigt.
riskage at 2024-03-27 08:39:57+00:00 ID:
kwrrux9
Som med alle andre tiltag må forstås en naturlig stopklods når een frihed hindrer en anden, altså, opfordringer til vold & terror, injurierer mm.
Interessant historie, jeg var ikke bekendt med baggrunden for loven. Dog vil jeg sige at jeg inderligt tror på forestillingen om at ubekvemme holdninger, også de nazistiske, bedst bekæmpes med sollys. Så ud over hele problematikken i at delegere til staten og domstolene hvilke ikke-voldsopfordrende ytringer de kan straffe dig for, så mener jeg det principielle i ytringsfriheden bliver forbrudt med love som 266b, ultimative til skade for os allesammen.
WolfeTones123 at 2024-03-27 08:55:31+00:00 ID:
kwrt1ke
Ja, det er nemlig lige det. Jeg ville mene, at det er stærkt begrænsende for ens personlige frihed som fx jøde, hvis, lad os sige, Hizb ut-Tahrir kan stå og udbasunere antisemitisk propaganda om, at jøderne er undermennesker, usantktioneret. Jeg mener ikke, at vi skal underkende, hvilken radikaliserende effekt den slags kan have, eller hvilken utryg situation det kan sætte fx jøder i, og jeg mener heller ikke, man skal underkende, at det i sidste ende kan betyde vold og mord.
Eller er jeg ikke uenig i, at vi hverken kan eller bør forbyde radikale eller ekstremistiske holdninger. Man skal frit kunne være nazist, hvis man endelig vil være det. Men en indskrænkning, der sikrer fx jøder eller muslimer, mod at blive underlagt systematisk had, det finder jeg ikke mere annullerede for ytringsfriheden end fx forbuddet mod injurier.
Jeg er som sådan heller ikke uenig med, at tingene skal bekæmpes 'i sollys', som du kalder det, men det beror samtidig på en forestilling om, at de demoktatisk indstillede borgere altid vil være i tilpas stort overtal til at kunne gøre det.
Jeg ser det derfor som en nødvendighed stopklods, som netop viser sin berettigelse ud fra dens historiske ophav, der samtidig tjener som påmindelse og eksempel på, hvad der potentielt kan være på spil.