Jeg har været syg on/off det meste af ugen. Jeg tvang mig selv til at gå på arbejde onsdag, fordi jeg havde skole/hjem samtaler, som jeg ved et uheld havde lagt oven på et månedligt teammøde. Jeg havde forsøgt at få dette møde flyttet og spurgt, om jeg var nødt til at aflyse/flytte mine skole/hjem samtaler. Jeg fik at vide, at det ikke ville være et problem af min skoleleder.
Jeg kom på arbejde fredag, fordi jeg endelig følte mig som mig selv igen.
Der er en masse kontekst, der skal til, for at dette giver mening. Jeg skal prøve at huske alt, der er vigtigt for historien.
Mit job er ustabilt, da jeg arbejderi en sprogklasse for indvandrere og flygtninge børn. Børnene får (næsten) præcis 2 år til at lære sproget. Derefter bliver de sendt til deres distriktsskole. Så der er mange børn ind og ud hele tiden.
Desværre for mig på det seneste har det mest været børn ud og ikke nok ind, hvilket betyder, at jeg ved udgangen af maj ikke har noget arbejde mere. Mine to ældre kollegaer beholder deres job, da de ikke er ansat via kontrakt.
Jeg havde et møde med min skoleleder i forrige uge, hvor vi talt om dette, og jeg fik den dårlige nyhed. Jeg fik det indtryk, at min klasse ville fortsætte med at eksistere indtil da.
Nu til det lort, der skete i fredag/denne uge.
Jeg kommer på arbejde, og min tolk fortæller mig "har du hørt, at de vil lukke klassen inden 1. marts og omdanne tre klasser til to allerede?"
Jeg. var. Rasende. De havde taget den beslutning på det møde jeg ikke kunne komme til uden overhovedet at spørge mig, hvad jeg tænkte, eller hvordan jeg havde det med det. Både mine kolleger og min leder havde sagt ja til denne plan. Jeg stormede ind i lærernes forberedelse og spurgte dem, hvordan de kunne beslutte sådan noget uden mig? De sagde bare "jamen lederen var enig, og hans ord er lov". Jeg græd og forsøgte at forklare, hvordan det sårede mig, men de forstod det ikke. Jeg endte med at få vores TR til at hjælpe mig med at prøve at forklare det til skolelederen, men uanset hvordan jeg udtrykte det, forstod han ikke, hvorfor jeg var ked af det.
Det er flere dage siden, jeg har talt med folk om det, lyttet til vred/trist musik og prøvet at skrive mine følelser ned, men intet hjælper ret længe.
Føler mig forrådt og ligegyldig gjort.
I min nye rolle vil jeg blive frataget klasselærer status og højest sandsynligt ende ud i en medhjælper rolle. Alt dette besluttet uden min viden eller accept.
Er der andre, der har prøvet at blive forrådt på denne måde? Hvordan kom du igennem det?
Ethvert råd ville være nyttigt.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Teddylina at 2024-02-04 21:51:16+00:00.
