this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.

Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.

Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.

(page 2) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Hylleh at 2024-03-18 14:44:11+00:00 ID: kvfowhy


Skriv i bio på dating appen, du er førtidspensionist og bruger tiden på at træne og hvad du ellers laver. Det er måske kun 20% der læser bio, men så når der er match læser de måske alligevel. Så filterer du lidt fra på den måde, og spilder ikke din tid så meget.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Particular_Run_8930 at 2024-03-18 15:09:57+00:00 ID: kvfl442


Ville det være en ide at starte med at møde nogle andre unge i samme situation?

Jeg tænker der må være forskellige frivillige foreninger henvendt til yngre førtidspensionister og/eller folk med psykisk sygdom/angst.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Southern-Pudding84 at 2024-03-18 14:32:02+00:00 ID: kvfl38n


Du skal have noget at gå op i, nogle drømme/passioner. Det er attraktivt i sig selv.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

HighTMath at 2024-03-18 14:28:18+00:00 ID: kvfimju


Det her er Reddit, så mit perspektiv bliver nok downvoted til jorden.

Hvis man snakker helt "middle of the bell curve", vil rigtig mange kvinder forbinde det med førtid pga. Af angst som noget svagt, det segment af kvinder, går jeg egentligt ikke udfra er noget for dig alligevel.

Hvis du vil gøre den demografi du appellerer til lidt bredere, så fokuser på at adskille dig med kompetencer, måske er du intelligent? Kunne du fordybe dig i noget, der gør, de kan se kompetencer idag?

Det er ikke for sjov kvinder generelt, vil have en mand, der er højere, stærkere og tjener mere end dem. Så jeg ville fokusere på at opveje din sårbarhed, ved at arbejde ekstra hårdt på dig selv.

Du gør det helt rigtige ved at træne, jeg vil næsten sætte penge på, hvis du har bare en halv god personlig, så er du i mål, når du lige har et eller andet "talent", de kan forholde sig til, så du ikke virker "egenskabsløs"

Knæk og bræk champ.

  • En der selv er pisse syg og muligvis skal søge om førtid
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Overthinkingmanchild at 2024-03-18 15:21:57+00:00 ID: kvfrll6


Jeg står i lidt samme situation som dig. Fleksjobber på 20 timer og jeg er i midt tyverne.

Det hele er lidt af en svær situation og jeg føler med dig. Jeg tror på at der er en derude som vil acceptere mig for den jeg er. Jeg finder nok ikke sammen med en advokat, læge, psykolog eller nogle andre højt uddannede med en god løn, så dem sortere jeg fra.

Håber det kan hjælpe lidt, hilsen ham der stadig er single. :)

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

TurtleneckTrump at 2024-03-18 15:26:31+00:00 ID: kvft34e


1: Hun var en dum cunt, fint du er sluppet af med hende. 2: Når du er på date og de spørger hvad du laver til hverdag, så svarer du ikke bare "ingenting" eller at du er førtidspensionist. For det er da helt sikkert et kæmpe turnoff for de fleste. Fortæl hvad du bruger din tid på

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

WLL20t at 2024-03-18 14:22:34+00:00 ID: kvfjtu4


Bedste råd er nok at få dig nogle spændende interesser som kan fylde samtalen ud og vise din date at du er et menneske der har noget at bidrage med. Så vær frivillig i dyreinternatet eller hjælp hjemløse, bare noget som andre vil finde spændende

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

redditIPOruiner at 2024-03-18 14:30:28+00:00 ID: kvfkpys


Gætter på at det mentale helbred skræmmer mere end nogen job status ville kunne. Når du får førtidspension grundet angst og depression er det jo statens ord for at det aldrig bliver bedre og derfor kan du aldrig arbejde. At indgå i et forhold med en kronisk deprimeret og angst person er bare ikke noget de fleste mennesker ønsker for sig selv, og det er jo egentligt fair nok. Mit råd ville være at finde en person i en lignende situation, både for forståelsen og støtten i det. Det begrænser selvfølgelig, men det er nok bedre at erkende det nu end senere.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

This_Management_5239 at 2024-03-18 15:12:20+00:00 ID: kvfpgmz


En førtidspension betyder på ingen måde i alle tilfælde at man aldrig får et arbejde - hvad er det for noget pjat at skrive? Man kan stoppe på fp når man ønsker og det kan sagtens bare være en pause til at komme ovenpå uden stress og pres fra jobcentret. Og sikke en tilgang.. man kan sagtens elske et menneske der har en depression og kæmper med angst, også selvom man selv er velfungerende og ikke har de store problemer

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Mindless_Kitchen_523 at 2024-03-18 15:08:55+00:00 ID: kvfrelb


Har du mulighet til å flytte til f.eks. Thailand? Sør-Spania? Hvis du bedriver fysisk fostring og har mulighet til å flytte til "paradis", så burde du ha gode muligheter i kjøttmarkedet. Vær ærlig og vær den beste versjonen av deg selv, og først og fremst ikke skam deg fordi du er uføretrygdet, men heller bruk det til din fordel. 

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

julseybulsey at 2024-03-18 14:14:31+00:00 ID: kvfie0f


du skal nok finde din person som elsker dig for den du er og ikke mindst din bagage. selvfølgelig er der stadig håb 💕

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (4 children)

stokedwastaken at 2024-03-18 14:27:34+00:00 ID: kvfi5tt


Der er en gruppe på facebook der hedder noget med ung som førtidspensionist. tror den er lavet til alle formål, måske et forsøg værd

load more comments (4 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Important-Let4687 at 2024-03-18 14:43:32+00:00 ID: kvfivem


Prøv Boblers det er et godt sted

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (4 children)

Exciting_Following44 at 2024-03-18 15:01:11+00:00 ID: kvfjv77


Førtidspensionist her. Jeg var gift med en i 12,5, var Sammen med ham i næsten 18 år. Fik førtidspension mens jeg var gift med ham. Puha det får mig til at lyde tudsegammel kan jeg godt høre, men jeg er "kun" 40 nu.

For snart 5 år siden valgte jeg af valide grunde at forlade mit ægteskab, og har siden fundet mig den sødeste kæreste, har været sammen med ham i 4 år. Der har på intet tidspunkt været set skævt til mig fordi jeg får FTP. For jeg har jo fået den af en grund.

Det kan godt lykkedes. Så jeg hopper på dig og ønsker for dig at du finder den eneste ene

load more comments (4 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

justairinthewind at 2024-03-18 14:43:12+00:00 ID: kvfnifi


Nu er det ikke så forfærdeligt længe du har været på FTP... Så der er stadig meget du skal tilpasse i forhold til din situation. Selv hvis man er i arbejde og samtidig døjer med psykiske problemer kan dating livet være udfordrende. Måske tag tid til at acceptere dig selv og din "status", evt find nogle gruppe mennesker som er i samme båd og tag den derfra. Det er langt mere attraktivt at date nogen som er i harmoni med sig end hvordan de får mad på bordet. Håber du har nogle hobbyer som du kan fordybe dig i og gå på opdagelse i. Kærlighed kommer typisk når man mindst venter det

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

intellagy at 2024-03-18 15:24:58+00:00 ID: kvfskza


Det er desværre en deal breaker for nogen. Jeg tror ikke man kan undgå det. Selvfølgelig ærgerligt, hvis I ellers havde en god kemi.

Synes så også det er vigtigt du finder en som er vild med dig, lige som du er. 😃 Hvis de ikke kan affinde sig med din førtidspension, så var de alligevel ikke den rette for dig! Jeg er sikker på du nok skal finde den rette, giv ikke op. Som du selv er inde på, så har du en helt masse andet du kan byde på, glem ikke det.

Ønsker dig alt muligt held og lykke.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Best_Jellyfish_8043 at 2024-03-18 15:09:39+00:00 ID: kvflq7x


Du er en mand i 20'erne og har stadig ting som du skal arbejde med.

Jeg har selv slåsset en del med angst. Jeg tror ikke på, at fordi man oplever angst i sin opvækst er ens betydning med, at det er din eksistens resten af dit liv.

Din angst er et symptom på et problem -> enten biologisk ubalance eller en underbevidsthed som har indlært en forsvarsmekanisme, som har nogle negative konsekvenser for dit velvære i samfundet.

Nogle er mere sensitive-anlagte end andre - det er ikke en svaghed! Det kan være en enorm styrke i forhold til at udvikle empati og indlevelsesevne overfor andre. Det er et must for succes i mange henseender.

Det lyder til, at du har opdaget hvor meget den biologiske proces har medvirket til en positiv udvikling for din angst. Jeg tror du skal prøve at lade det spille andre teknikker, som arbejder med din underbevidsthed.

Der er flere muligheder som har hjulpet mig - nogle tidskrævende og nørdede - andre kontroversielle. Brug det du har lyst til.

Det første jeg vil nævne er viden -> opsøg viden omkring psykologi, mytologi, neurologi og filosofi. Ikke med et formål om, at du skal blive til et nyt menneske imorgen og så dunke dig selv i hovedet, når det ikke er sket. Du skal bare være nysgerrig og indse, at den tvivl der figurerer rundt i dit sind - er en menneskelig betingelse. Vi alle har den - men de fleste tør ikke stå ved den, så de lærer at spille de egobaserede skuespil. Så på ydersiden af skallen, vil du aldrig se andet end succes, charme og selvtillid. Det er sådan de fremlægger sig selv verbalt og visuelt - men under facaden rumler de samme problemer -> men fordi man over tid har lært at distancere sig fra sin sjæl, så vil problemerne på et tidspunkt skvulpe over "ud af det blå" og man bliver aldrig i stand til at udvikle sig. Man gengiver det man har lært både på godt og ondt. Man bliver en idiot som i sin frustration slynger ting ud som "Det er også din skyld for du er en samfundstaber"....

Jeg vil også slå et slag for alternativ terapi (psykedeliske midler som svampe og LSD) men det kræver igen, at man sætter sig ind i tingene. For der er rigtige måder at gøre dette på og forkerte - men hvis du har styr på dine omgivelser, doser, instruktør osv. så kan det virkelig give dig et udviklingsboost, som folk der ikke har prøvet det, aldrig ville kunne sætte sig ind i. Det vil jeg ikke sige så meget mere om, det må du selv undersøge

Du har nu muligheden for at gøre noget andet. Det er en hård vej - men den eneste rigtige. Og hvis du bliver ved med at gå (også efter at du kom til at gå 2 skridt tilbage) så når du steder hen, som andre ikke troede ville være muligt.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Mean_Excuse_5827 at 2024-03-18 14:38:13+00:00 ID: kvfpd30


Jeg er selv ung på førtidspension pga usynlig fysisk sygdom+handicap deraf.

For lang tid siden poppede en statistik om unge på førtidspension og dating op, der var kun statistik for kvinder, unge, husker ikke præcist tallene men det var 18-35 år ca, hvor omkring 98% ikke var i forhold. Det er dejligt at din sygdom er blevet stabilt til et punkt hvor du har fundet et overskud til at date, men som du selv siger kan den give benspænd for og i en romantisk relation. Det at du træner + får matches virker som et ekstra plus for udgangspunktet.

Når folk spørger ind til "hvad jeg laver til hverdag", har jeg et semmi autosvar/pitch klar.

Det gælder alle relationer, mit råd er at sætte dig ned og gøre dig selv klar hvor meget har du lyst til at fortælle hvem og hvad fokus skal være.

Mit svar er at snakke om mine hobbyer, passioner og interesser (selvom de hinter til arbejde, men hvis ikke de spørger direkte til arbejde, så er de ovennævnte federe, og lige så rigtigt).

Snak om din træning, at passe på din krop, du kan også hinte man bare bliver gladere, får bedre energi mentalt og kan gøre mere for dem du holder af fx (det er en let probing og introduktion til ens mentale status). Tal om dine andre hobbyer, det kan være familien er vigtigt osv, god energi smitter, før de spørger til arbejde kan du jo spørge ind til dem, hvad der interesserer dem.

Jeg tester stadig på folk hvordan og hvad jeg taler om, folks reaktion til FP har jeg stadig ikke grejlet, man kan ikke se det på mig og min udstråling udseende er fint.

Ærligt du skal sælge dig selv, så gør dig tanker om hvordan du bedst sælger det positive overfor damerne, uden at lyve, men heller ikke nødvendigvis smide hele verdenssituationen på bordet på første date. Alle har et eller andet, ikke i vores grad, men helt sikkert sider og ting de ikke sælger sig selv på på første date :)

Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet

Det lyder som en ærgerligt og usund relation, min oplevelse er at nogle projicerer deres egen frustration over ikke at arbejde med det de finder meningsfuldt, over på førtidspensionister, alt imens de formår at neglicere hele sygdomsdelen der gør de ikke kan arbejde.

Jeg tænker der er håb for at du kan finde en kæreste, der er masser af unge kvinder som selv dealer med mentale ting og som vil, i en grad, kunne relatere og identificere sig selv med det. Dertil også kvinder uden som også er en mulighed. Havet er nok ikke vanvittigt stort, men man skal jo bare have fat i en sød og god :) Hvis du får swipes, ser ok ud fysisk, ellers er sød og rar, så er du allerede et langt stykke.

Mit udgangspunkt er, ud fra din begrænsede funktionsbeskrivelse, meget mere handicappet, og der er masser af tilbud- men 1. der er andre forventninger til kønnene, 2. det er svært at navigere forhold med abled mennesker, og vide hvor meget folk reelt ligger i det og ville gide bære mig rundt, idk, jeg tror stadig på det, men det er meget sværere

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

nouskiski at 2024-03-18 15:11:43+00:00 ID: kvfia22


Find en anden som har det svært eller er på førtidspension

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

LitleKitty at 2024-03-18 14:35:48+00:00 ID: kvfkttv


Jeg tænker du skal kigge lidt på hvem du vælger at date. Du skal vælge en partner som spiller dig god, og ikke nedgøre dig når tingende er svære. Det ultimative råd jeg altid kan give folk er, kik på hvordan de behandler dig når alt ikke er lyserødt og i er enige om alt.

Det siger meget om en person.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (17 children)

91Niki at 2024-03-18 14:40:48+00:00 ID: kvfka2p


Er selv førtidspensionist, og har været i et forhold i snart 3år nu. Jeg syntes selv at dating apps kan været meget udfordrende med psykiske udfordringer (både med eller uden førtidspension), fordi man tit støder på folk med en masse forventninger. Så brugte faktisk ikke dating apps i særlig lang tid. Har til gengæld mødt rigtig mange søde mennesker gennem mine interesser, mest online. Rigtig mange af de mennesker har en helt anden forståelse for psykiske udfordringer, og er ikke fyldt med fordomme. Og fordi det ikke dissideret er med dating henblik, lære man også hinanden og kende på en helt anden måde. Mødte min kæreste gennem en gaming community, kendte ham i 5år før vi begyndte at date, og han er den mest rolige og forstående fyr når de kommer til min psykiske udfordringer. Det raver ham en papand at jeg har en førtidspension, for det et jo ikke der de personlige værdier ligger 😊

Så har du nogle interesser, hvor du eventuelt kan møde andre mennesker, om det er online eller in person. Hvis du altså har overskud til det, så kan jeg stærkt anbefalede den tilgang. Hvor du kan være dig selv, og være ærlig, uden at være bange for at blive afvist, og lave nogle relationer. Og så kommer forhold tit super naturligt.

Så ja, der er helt sikkert håb! Dog er det ikke altid at os med udfordringer skal finde forhold de samme steder som neurotypiske mennesker. Held og lykke 💙

load more comments (17 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Independence-Default at 2024-03-18 15:00:24+00:00 ID: kvfr6xd


Det her kan godt lyde hårdt og misforstås, men jeg håber du forstår hvad jeg mener. For at spare dig for den trælse oplevelse og den fornemmelse du efterlades med i form af mindreværd m.m., kunne det måske være en overvejelse at finde en partner der er i samme situation. Min oplevelse når det komme til dating er faktisk at der gamle ordsprog; “lige børn, leger bedst” holder meget godt og ofte giver de mest stabile og balancerede forhold.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Trools at 2024-03-18 15:31:33+00:00 ID: kvfspqy


Hej!

Først og fremmest vil jeg sige at du lyder som en meget velformuleret ung mand som desværre er vokset op med nogle problemer. Din post fortæller meget om din mentale kapacitet, og jeg ville umiddelbart sige at den er mere velskrevet end 70% af alle posts jeg læser på Reddit.

Vi har altså at gøre med en ung mand der har hjernen og hjertet på det rette sted. Med træningen ved siden af, er jeg sikker på at du nok skal finde en sød dame.

Husk på at dating-apps kan være dødsyge for ALLE mennesker. Folk dropper kontakten til højre og venstre, så tag det ikke som et personligt nederlag når dette sker. Det er blot en del af online dynamikken.

I forhold til snakken på dating-apps: Har du overvejet at være åben om det faktum at du er førtidspensionist. Måske det hjælper med at filtere folk fra som alligevel smutter når du nævner det senere i samtalen. Herudover sparer du tiden og frustrationen. Jeg ved godt det kan være lidt risky, men har du noget at miste?

Jeg tænker helt sikkert at der er håb for dig! Min erfaring med kvinder er at de godt kan lide mænd der har en god balance af selvværd og selvtillid. (specielt førstnævnte). Nu ved jeg ikke hvordan du har det med dig selv idag, men jeg ville klart råde dig til at lære og elske dig selv for alt hvad du indeholder. Ej det, og vær åben omkring det. -Måske det kan være interessant for andre at høre lidt om dine tanker.

Kæmpe respekt for din post og din kamp for at finde kærligheden!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Copemica at 2024-03-18 14:29:42+00:00 ID: kvfnmzd


Jeg må være ærlig og sige at det ville være en dealbreaker for mig. Jeg har ambitioner som jeg ikke kan opnå med en partner på førtidspension, medmindre jeg selv opfinder den dybe tallerken, men det sker næppe. Derudover er der flere penge til sjov såsom selvpleje, rejser, renoveringer, måske en lækker bil, og listen er meget længere, når man er to personer med en fast indkomst på i hvert fald 30-35.000, som endda er en lav indkomst.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Copemica at 2024-03-18 15:14:55+00:00 ID: kvfpw9y


Endnu en tilføjelse: Jeg kan se nogen skriver, at kvinder der vælger dig fra fordi du er på førtidspension er toksiske, og her må jeg erklære mig dybt dybt uenig. Jeg håber derfor ikke, at du lytter til dem, og begynder at se ned på dém, selvom jeg slet ikke tror det er tilfældet, da du jo skriver at du accepterer disse kvinders valg🫶🏽

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Miews at 2024-03-18 14:37:59+00:00 ID: kvfitbv


Story of my dating life ! Er 33 og har været på FTP siden jeg var 21. Det du oplever er desværre en del af pakken. Jeg er også attraktiv, sød, sjov osv. Men ja, har mega bagage iform af også, mentale udfordringer. Får også massere af matches på tinder osv. Men blir aldrig til mere. Tror det er en blanding af uvidenhed og fordomme.

Det er svært at finde en partner, men hvis du lærer at være glad for DIG og opbygge et liv der gir dig mening og glæde, så ja, det tager lang tid at finde en partner, men livet kan sku også være ret fedt alene.

Den famøse 'hvad laver du så til dagligt' så kan du fortælle hvad der interessere dig pt, hvad du er passioneret omkring, dine hobbys osv (feks din træning). Så spørg du dem, og så er det også de ting de fortæller om. Er slu egentlig også meget mere interessant.

Du kan også sige det æidt med et smil hvis du fortæller du er på førtidspension og de spørg hvorfor. Jeg bruger 'jeg har roterende fis i kasketten' med et stort smil. Folk siger det nemmere hvis man har æidt humor ind over.

Og man kan så vende den om og sige. Dem der synes du er en samfundstaber pga du har kæmpet hårdt i dit liv,er det overhovedet mennesker DU har lyst til at have i DIT liv ? Nej vel .

Det er ikke en dans at være på førtidspension, og relationer generelt er sværere at opbygge. Men dem man så får, er også det mere meningsfulde, fordi de ser en som det menneske man faktisk er, på godt og ondt, med den bagage man har. Og det er egentlig ret fedt.

Har også selv oplevet at når jeg åbner op når jeg er, er der flere der også får modet til at fortælle at de er sygemeldt/flex/FTP. Skaber nogle fede og ærlige dialoger.

Men en partner med psykiske udfordringer er ikke for alle. Og det er også ok.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

orgrer at 2024-03-18 14:31:39+00:00 ID: kvfknyp


Behøver hun være dansk? Jeg kender en som dig der mødte en rigtig sød kvinde nede på den spanske Camino...

Måske prøv at gå en tur der og se hvad der sker, for du er god nok, desværre stigmatisere danskere ofte folk på overførselsindkomst..

Hvis dit engelske er ok, så prøv et eventyr, måske møder du en måske gør du ikke, men du kommer til at kende dig selv bedre

Alt godt til dig

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

anitathephoenix at 2024-03-18 15:23:51+00:00 ID: kvfs19n


Jeg var på ressourceforløb (det tog 8 år!) før jeg endelig fik førtidspension. Jeg har C-PTSD, og er altså derfor også ramt på det psykiske.

Men ud i det blå "mødte" jeg en fantastisk mand for 5 år siden i en Facebook gruppe. Ikke en dating side, men en fælles interesse. (I vores tilfælde en gruppe for ex-Jehovas Vidner der støtter hinanden i livet uden for sekten).

I dag er vi gift. Og har det fantastisk sammen!!

Du ER ikke din diagnose! Du ER heller ikke din førtidspension. Præsentér dig selv som X med interesse for X. Personligt præsenterer jeg mig som en kvinde med interesse for syning og re-design. Men det har taget mig lang tid at lære det.

Du skal nok finde en skøn kvinde, der ser dig som den PERSON du er. Og vil værdsætte dig. Men du skal starte med at ranke ryggen og finde dig selv.

God vind!! ❤️

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

LIGHT69anl at 2024-03-18 19:03:22+00:00 ID: kvhovty


Der vil altid være folk som ikke gider dig pga det, men jeg er selv førtidspensionist, og har nu en skøn kæreste jeg har været sammen med i snart et år (næste måned🙏🏻) du skal bare kommunikere det i starten! Har aldrig oplevet afslag pga min førtidspension selv, men hvis jeg ikke fandt kæresten hsvde jeg nok. Husk også at nyde livet! Bare springe ud i lortet og så skal det hele nok gå til sidst

load more comments
view more: ‹ prev next ›