this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.

Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.

Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

stokedwastaken at 2024-03-18 14:27:34+00:00 ID: kvfi5tt


Der er en gruppe på facebook der hedder noget med ung som førtidspensionist. tror den er lavet til alle formål, måske et forsøg værd

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Peter34cph at 2024-03-18 20:14:24+00:00 ID: kvh6tta


Men det er jo en insinuation af at førtidspensionister primært bør bedrive kæresteri med andre førtidspensionister, og det er ikke en sund samfundsvision.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

stokedwastaken at 2024-03-18 20:28:30+00:00 ID: kvh9bsy


Kan godt se det er sundere at sidde og være ensom, jeg tager den tilbage.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Otherwise_Piccolo506 at 2024-03-19 00:18:11+00:00 ID: kvibr22


Der er vel heller ingen grund til, at de ikke skulle kunne? OP mangler jo at føle sig forstået og ikke set som andeledes ifht dating, og det burde der jo være større chancer for inde på et forum med ligesindede.

I forhold til hvilket liv, man vil leve, og hvad man magter fysisk og/eller psykisk, så kan det vel også give god mening at finde en partner, der lever et stille og roligt liv, og ikke kører fuldt ræs på karrieren eller rejser meget mm., så umiddelbart burde det vel mest være et plus?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

KarmusDK at 2024-03-19 02:24:21+00:00 ID: kviv391


Dating er den største klassebegrænsning nogensinde  men mest for mænd.