Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.
Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.
Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.
Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.
Best_Jellyfish_8043 at 2024-03-18 15:09:39+00:00 ID:
kvflq7xDu er en mand i 20'erne og har stadig ting som du skal arbejde med.
Jeg har selv slåsset en del med angst. Jeg tror ikke på, at fordi man oplever angst i sin opvækst er ens betydning med, at det er din eksistens resten af dit liv.
Din angst er et symptom på et problem -> enten biologisk ubalance eller en underbevidsthed som har indlært en forsvarsmekanisme, som har nogle negative konsekvenser for dit velvære i samfundet.
Nogle er mere sensitive-anlagte end andre - det er ikke en svaghed! Det kan være en enorm styrke i forhold til at udvikle empati og indlevelsesevne overfor andre. Det er et must for succes i mange henseender.
Det lyder til, at du har opdaget hvor meget den biologiske proces har medvirket til en positiv udvikling for din angst. Jeg tror du skal prøve at lade det spille andre teknikker, som arbejder med din underbevidsthed.
Der er flere muligheder som har hjulpet mig - nogle tidskrævende og nørdede - andre kontroversielle. Brug det du har lyst til.
Det første jeg vil nævne er viden -> opsøg viden omkring psykologi, mytologi, neurologi og filosofi. Ikke med et formål om, at du skal blive til et nyt menneske imorgen og så dunke dig selv i hovedet, når det ikke er sket. Du skal bare være nysgerrig og indse, at den tvivl der figurerer rundt i dit sind - er en menneskelig betingelse. Vi alle har den - men de fleste tør ikke stå ved den, så de lærer at spille de egobaserede skuespil. Så på ydersiden af skallen, vil du aldrig se andet end succes, charme og selvtillid. Det er sådan de fremlægger sig selv verbalt og visuelt - men under facaden rumler de samme problemer -> men fordi man over tid har lært at distancere sig fra sin sjæl, så vil problemerne på et tidspunkt skvulpe over "ud af det blå" og man bliver aldrig i stand til at udvikle sig. Man gengiver det man har lært både på godt og ondt. Man bliver en idiot som i sin frustration slynger ting ud som "Det er også din skyld for du er en samfundstaber"....
Jeg vil også slå et slag for alternativ terapi (psykedeliske midler som svampe og LSD) men det kræver igen, at man sætter sig ind i tingene. For der er rigtige måder at gøre dette på og forkerte - men hvis du har styr på dine omgivelser, doser, instruktør osv. så kan det virkelig give dig et udviklingsboost, som folk der ikke har prøvet det, aldrig ville kunne sætte sig ind i. Det vil jeg ikke sige så meget mere om, det må du selv undersøge
Du har nu muligheden for at gøre noget andet. Det er en hård vej - men den eneste rigtige. Og hvis du bliver ved med at gå (også efter at du kom til at gå 2 skridt tilbage) så når du steder hen, som andre ikke troede ville være muligt.