TonyGaze at 2024-03-15 15:28:07+00:00 ID: kv050au
Det er også ting som dette, der bidrager til, at jeg f.eks. ikke mener, at man kan affeje undersøgelser som denne ud fra en idé om, at drenge bare vælger det mest "edgy" svar for sjov. Vi ser en reel diskrepans mellem drenge og piger (og unge mænd og unge kvinder, for den sags skyld,) når det kommer til emner som køn og seksualitet, der er værd at gribe fat i ... for alles skyld. Måske endda særligt for drengenes (og de unge mænds) skyld.
Når drenge vælger ikke at opsøge tilbud om f.eks. seksualrådgivning i samme grad som piger gør (kun 25% af brugerne er drenge,) og at de interviewede drenge giver udtryk for, og som eksperten i artiklen, Kenneth Reinicke, med reference til andre drenge igen, at en del af grunden er, at det ville være "pinligt" hvis en "af kammeraterne" skulle se det, at det ville blive set som "svagt," eller at det bliver anset for at være "ikke maskulint," så er det, at det er et udtryk for en, i min optik, gammeldags, forkvaklet, idé om, hvad der er mandigt, hvad der er "maskulint." Et gammeldags syn på "manddom" og et udtryk for et syn på køn, hvor der gøres forskel på hvad der er i orden for kvinder, og hvad der er i orden for mænd, og som også kan kædes sammen med, om man anser "det andet køn" for at være dårligere til lederroller, end det mandlige køn.
Som Reinicke påpeger, "kan det betyde, at drenge og mænd fortsætter med at reproducere gamle forestillinger om, hvad mænd kan, skal og bør gøre," udover selvfølgelig andre konsekvenser, som de sundhedsfaglige (noget med mænds overrepræsentation i de negative sundhedsstatistikker her,) der også nævnes i artiklen. Eller, som jordemoder Susanne Carlsen påpeger, er der også noget om at lære at sætte egne grænser, og at læse andres grænser, som tilbuddet også kan hjælpe med, der jo er et åbenlyst bidrag til at gøre op med den usikkerhed om samtykke, særligt unge mænd har.
Det er bl.a. omstændigheder som det her, der fører til, at os "rabiate feminister" er gode til at sige, at patriarkatet, også er medskaber af mænds problemer. At patriarkalske, altså de konservative, heteronormative, idéer om køn og seksualitet, om hvad køn skal og bør, osv. osv. er med til at holde mænd fast i omstændigheder, der ikke er sunde for os mænd, og at det er en del af den feministiske kamp derfor også, at gøre op med de patriarkalske normer for mænd. For hvorfor skal det anses for at være "u-maskulint" at gå til en samtale om sex og seksualitet, om køn, osv.? Hvorfor er det "u-maskulint" at snakke om seksuel sundhed (eller sundhed generelt)? Hvorfor er det pinligt? Osv. osv.
Den gode gamle freudomarxist Erich Fromm beskrev i sit vigtige værk Flugten fra frihed, hvordan at nogle mennesker, i mødet med frihedens mulighedsrum og grænseløshed, vender sig væk fra friheden. De oplever friheden som fremmedgørende og farlig, ustabil, usikker. Og derfor søger de væk fra friheden og finder i stedet autoritet og dominans tiltrækkende, faste roller, relationer, osv. Konservatisme og autoritet bliver en eskapisme, der løser "problemet" med frihedens usikkerheder. (I Fromms bog handler det mest om den progressive bevægelse i Tyskland, ud af kejsertiden, ind i Weimarrepublikkens tid, der mødte sit reaktionære endeligt med nazisterne.) Det kan måske også anvendes til at forstå den modstand vi oplever. At i mødet med den frie seksualitet, i mødet med nonbinære kønsopfattelser, og i det helt, gammeldags, møde, med kvinders opløftning på arbejdsmarkedet, på uddannelserne og i skolerne, ser vi nogle (primært mænd,) flygte ind i et konservativt, patriarkalsk, verdenssyn, for ikke at skulle tage stilling til, alle de muligheder og beslutninger som skal tages, om hvem og hvad de vil være, i mødet med en stadigt mere udbredt kønslig og seksuel frihed ... eller også er det sidste her for søgt, og jeg skal pakke 30'ernes freudomarxisme væk, før jeg begynder at himle op om orgasmens funktion.