TonyGaze at 2024-03-15 17:43:06+00:00 ID: kv0t2fc

Hmmmm, jeg kan godt se hvor du vil hen, men det her er ikke den retorisk "Got'cha"-pointe du tror det er. Det er mere "No U" end det er "Mutato nomine de te fabula narratur."

Forskellen er jo her, at der hvor det vi kan kalde "den rabiate feminisme"—som i min optik ikke er så "rabiat" endda—eller "woke" (Gud, hvor jeg hader det ikke-begreb, det har ingen egentlig betydning,) det omfavner jo netop det, vi her identificerer som "frihedens usikkerheder." Det er jo netop med f.eks. reference til Foucault og Butler, Deleuze og Guattari, at store dele af nutidens venstrefløj, går i brechen for at afskaffe identitet, eller i hvert fald undergrave den. (At dette så ikke nødvendigvis er tilfældet blandt alle, og at der er mange der i stedet hævder deres egen identitet med reference til de samme tænkere, det er en anden sag, men selv mod dem fungerer din "No U"-ikke.)

For i denne anti-identitetsbevægelse (eller vulgariseringen af den til en "alle-identiteter-bevægelse") omfavner man at seksuelle og kønslige identiteter er i opbrud, og man omfavner den frihed fra normer, rigide kønsstrukturer, opfattelser af maskulinitet og femininitet, regler og forventninger til parforhold, romantiske og seksuelle relationer, osv. osv. Man "løser" derfor ikke "problemet" med frihedens usikkerheder, men derimod er man tættere på den spontanitet som Fromm identificerede som en egentlig løsning, en forening mellem individ og frihed. (Hvis /u/exo_sax var her, kunne han sikkert bidrage med en masse om "kroppe uden organer" og hvad ved jeg. Han er meget mere inde i det franske end jeg er! ;))

Så er det selvfølgelig en anden sag, hvordan man kombinerer Foucault, Butler, Deleuze, Guattari, de "anti-identitære" med Fromms tanke om, at menneskets hovedopgave i livet er, at "give fødsel til sig selv" og blive alt det, man potentielt kan være.

TonyGaze at 2024-03-15 17:29:01+00:00 ID: kv0qjfs

Det ved jeg ikke om jeg er enig med dig i. Jeg vil mene, at det er at lægge et for stort ansvar på den umiddelbare forældre-barn relation og på opdragelse i familien, hvis det altså er det du hentyder til.

Mange af de her ting er jo også ting, der påvirker os "mand og mand imellem," det er normer som er indlejret socialt, det er i kulturprodukter, det er i den måde vi bygger maskulinitetsidealer op, osv. osv.

Jeg er af den opfattelse, i hvert fald hvis jeg tænker tilbage på min egen opdragelse i halvfemserne og nullernes Djursland, og på det indtryk jeg har af mine barndomsvenners opdragelse, at langt de fleste forældre "allerede dengang" havde et fokus på at drenge "også" skulle "opdrages," i den forstand at vi skulle opdrages efter egentligt "progressive" drenge/mandeidealer, selvom vi taler om provinsen. Og jeg tænker ikke, at det er særligt meget anderledes blandt de, der er ~10-15 år yngre end jeg?

Vi må anerkender, at det er en udvikling som ligger udover hvad der kan forklares med opdragelse og med den umiddelbare opvækst, vi må udover de mest overfladiske anvendelser af Bourdieu-begreber, osv. og dykke lidt ned i andre sociale relationer, måske "genopdage" ideologikritik, osv. osv.

TonyGaze at 2024-03-15 19:11:27+00:00 ID: kv18oaz

... hva'?

Hvd hentyder du til her:

Det må være mærkeligt at leve i en verden hvor man ikke har en naturlig forståelse for hvordan sit eget køn fungere og hvorfor det reagere som det gør.

Jeg kan ikke lige få det til at give mening bare ud fra at det er en kommentar du smækker på min kommentar.

Og til det her:

Du drager for mange konklusioner ud fra en lille ubetydelig undersøgelse.

Der vil jeg gerne bede dig uddybe. Så vidt jeg kan se, drager jeg jo ikke mine konklusioner ud fra en "ubetydelig undersøgelse," men taler derimod ind i nogle ting, vi har diskuteret i fællesskabet, og som også er blevet diskuteret bredt i medierne, både nationale og internationale (det hele startede i Financial Times, så vidt jeg husker.) Mest af alt, så virker det mere som om, at du bare ikke gider at have at vi snakker om det, eller at vi diskuterer det, og derfor forsøger at lukke samtaler ned, i et forsøg på at underkende grundlaget.

TonyGaze at 2024-03-15 19:23:05+00:00 ID: kv1aq42

Tjoeh ... men er det ikke bare lidt for nemt? At affeje det med "modenhed?" Det er nærmest en floskel, at piger bliver "modne" før drenge, og jeg er lidt træt af hvordan det henvises til, som forklaring på alskens former for opførsel. For f.eks. her i artiklen, er nogle unge knejter blevet interviewet, og de svarer da "modent" og reflekteret.

Og selv hvis det handlede om "modenhed," så kan man også spørge, hvad indflydelse har den slags holdninger og oplevelser, den slags refleksioner, tanker, osv. osv., så på en dreng i en "modningsproces?" Hvad tager man med som "umoden" dreng fra disse ting, mens man bliver en "moden" dreng? Vi ser jo generelt, f.eks., at mænd er dårligere til at søge læge end kvinder, og at mænd oftere søger læge "for sent," hvis de overhovedet når det. Vi ser også at unge mænd, på den anden side af hvad man må forventes at være "modningsårene" stadig er usikre på egne og andres grænser, og, som eksemplet jeg linkede, er i tvivl når det kommer til f.eks. samtykke.

Vi er nødt til at grave et spadestik dybere end den blotte konstatering af, at drenge er eller kan være "umodne," vi er nødt til at gå lidt mere kritisk til værks, og ridse lakken på vores/deres (for jeg er da selv stadig en ung mand) syn på ting som køn og seksualitet, osv. osv. For selv i vores "umodne" perioder, eksisterer vi jo ikke i vakuum. Tværtimod, så indgår vi i fællesskaber, i samfundet, osv. osv.