winylboe at 2024-03-13 21:03:58+00:00 ID: kut7vim

Jeg bor i NV, og der er en grundejerforening hvor vi har 300 parceller og en Facebook side. For nylig brød vores bil sammen, og jeg stod i panik fordi at jeg ikke kunne aflevere ungerne i institution. Lavede et opslag hvor jeg spurgte om nogen ville leje deres bil ud i et par dage. 5 mennesker (som ikke kendte mig andet end at vi bor i samme område), tilbød mig at jeg kunne låne deres bil kvit og frit så længe der var behov for det. Det blev jeg meget rørt over.

New_Gold885 at 2024-03-14 07:44:02+00:00 ID: kut4p4v

Tabte min pung med alle mine kort, og 500 kr i. (Er typen der har pas og det hele med i pungen, så den har nok haft en (for mig ift erstatning af kort osv) en værdi af +2000 kr. )

Blev kontaktet af en der havde fundet den, han boede 50 km fra mig, så spurgte om han ville sende den, så kunne jeg overføre for besværet.  Dét ville han ikke, i stedet kørte han t/r for at smide den i min postkasse, for at den ikke skulle blive væk i posten ❤️

Upper-Mycologist1591 at 2024-03-14 05:26:48+00:00 ID: kutf2p1

På en gåtur blev min elskede lille hund overfaldt af en anden meget større hund. Han blev bidt voldsomt i hovedet. Jeg skreg som jeg aldrig har skreget før. Der var en anden dame med hund, der stod tæt på og havde set det hele. Hun holdt om mig og ringede efter en taxa til mig og min hund, så han kunne komme til dyrlægen med det samme. Jeg havde ingen pung med, så hun gav mig også penge. Taxachaufføren var heldigvis også meget large. Jeg sad bare med hunden på skødet og tudede. Min hund overlevede mirakuløst med et øje mindre. Min nabo kom hen til dyrlægen med minutters varsel og kørte mig og hunden til et dyrehospital. Værste dag i mit liv, men jeg kom igennem den lidt bedre med medmenneskers hjælp.

Heldigvis mødte jeg damen med hunden igen og takkede og betalte hende tilbage. Hun vidnede også i sagen mod den anden hund

0mnigod at 2024-03-14 03:28:35+00:00 ID: kuta481

Jeg gik på Prinsessegade på ved mod Christiania, da en 500-lap blafrede over til mig.

Manden der jagtede seddelen sagde at det var hans, men jeg sagde "Nej." og gik ind og købte ryger.

Han var sgu en guttermand.

okcommercialbreak at 2024-03-14 04:11:26+00:00 ID: kutekbf

Jeg skulle hen til min mor på hospice, men grundet corona og en generel stigning i luftvejssygdomme skulle jeg podes inden min ankomst. Lægehuset havde modtaget min tid, men der var sket en fejl, så sygeplejersken var gået hjem og lægen i huset havde "under ingen omstændiger tid til den type opgaver". Lægen var meget krakilsk og på trods af min understegelse af hvor presserende det var, fejede han mig væk og sagde at "små damer kan vente lige som alle andre". Jeg var mildest talt i chok og tog plads i venteværelset, men tiden gik mens flere og flere kom til og lukketiden nærmerede sig.

Jeg ville ikke skabe en scene, men jeg var så frustreret og presset på tid, at jeg begyndte at stortude midt i receptionen, mens samtlige af de andre borgere gloede og fnyste i smug. Jeg fik fortalt sekretæren hvorfor det var vigtigt og hun smed med det samme den rødglødende telefon, tog mig ind i sygeplejerskens lokale og podede mig, mens hun aede mig på kinden. Dagen efter fik jeg svar og jeg brugte resten af ugen med min mor uden frygt for at smitte hende.

Det var isoleret set ikke en "fremmed" og jeg møder hende stadig i lægehuset, hvor hun er busy as usual, men det var en helt uvurderlig hjælp, som jeg stadig bliver rørt over, fordi jeg aldrig har været mere ked af det end lige dér. Jeg var helt alene, savnede min mor - som snart skulle herfra - og følte mig ærlig talt som en på fem år.

Party-Appointment-99 at 2024-03-14 03:28:35+00:00 ID: kuthail

Min mors nabo (hun bor langt væk fra mig) skovler sne for hende. Stort Tak!

hmmhmmmhmmmnoidea at 2024-03-14 05:26:48+00:00 ID: kutpujk

Det er kun ca 2 måneder siden, dengang Århus var dækket af sne og is. Jeg gik med krykker pga dårligt knæ og havde virkelig problemer med at komme de 60 meter fra mit hjem til den lokale Føtex. Der var flere end 10 mennesker, der spurgte om de kunne hjælpe på en eller anden måde, og jeg blev så rørt over det, at jeg græd de sidste 15 meter. Hvilket fik endnu flere til at henvende sig :-D

TheVendelbo at 2024-03-14 04:11:26+00:00 ID: kutphbw

Jeg er fra den generation, hvor man i skolen havde en kontaktbog. Lærerne skrev så en besked til forældrene i denne, og forældrene retur til læreren - en slags analog aula, kan man sige.

Jeg voksede op i et hjem med massive omsorgssvigt, rusmisbrug, vold, skænderier. Hele den store matchgruppe-6-pakke.

Alt det gjorde, at jeg i mine unge pubertetsår var ganske konfliktsøgende og sikkert en ret irriterende elev. Min engelsklærer skrev en dag to linjer i min kontaktbog «TheVendelbo har et naturligt ‘flair’ for engelsk, men de dumsmarte kommentarer skal stoppe NU!». Hun havde helt ret, men den var sgu ikke fed at skulle vise frem hjemme, til en fordrukken forældre, som hellere ville have været amatørbokser.

Efter at have fremvist beskeden, kom jeg i skole, i det politiet nok ville beskrive som "stærkt nedtrykket sindstilstand". På den måde var der vel ingen tvivl om, at jeg havde fremvist kontaktbogen hjemme. Da jeg efter timen skulle fremvise kontaktbog+signatur til min lærer, så hun på mig med et fuldstændigt gennemborende  blik, som jeg aldrig glemmer! Jeg kan nok ikke beskrive blikket anderledes end et «jeg ser dig»-blik. 

Gennem hende blev hele processen med kommune, skole, forældre, tvangsfjernelse und so weiter sat igang. Resten af mit liv vil jeg skylde hende min taknemmelighed. At man som lærer kan finde lysten til, at hjælpe en elev, er forbilledligt. At man som lærer kan finde lysten til at hjælpe en røvirriterende ballademager lærer jeg aldrig at forstå. Antallet af timer hun frivilligt engagerede sig i efterfølgende, al den ballade, papirer, underskrifter... Jeg fatter det ikke

Expensive_Patient_92 at 2024-03-14 05:26:48+00:00 ID: kuty1fd

Min oplevelse var ikke in lille gestus. Det var en en handling, som måske reddede mit liv. En fredag aften besluttede en ung, kvindelig kirurg at blive på sin pind for at operere en stor tvillingecyste ud af min livmoder. Hendes vagt var ved at være slut, men hun kunne ikke bære at se, hvor smerteramt jeg var. Det var en vanskelig operation, som strakte sig over tre timer. Da jeg efterfølgende talte med sygeplejersken på sengeafsnittet sagde hun, at den indsats meget vel kunne have reddet mit liv. Cysten var på nippet til at sprænges og konsekvensen kunne have været blodforgiftning. Jeg var blevet stillet i udsigt, at der ville blive taget stilling til behandling om lørdagen, så jeg er evigt taknemmelig for den seje kvinde, som gik en ekstra mil for mig den fredag aften og nat.

OrdinaryDragonfruit2 at 2024-03-14 06:37:48+00:00 ID: kuu14or

Da jeg var 10-11 år gammel tog jeg toget alene fra Kbh til Odense for første gang og den sidste bus kørte fra mig jeg sad og græd lidt for jeg kunne ikke vejen hjem til min mor der var et ældre ægtepar der spurgte om jeg kunne min mors nummer de ringede hende op og spurgte om de måtte køre mig hjem de reddede en lille bange dreng glemmer dem nok aldrig

storm_walkers at 2024-03-13 19:30:20+00:00 ID: kuty4ec

Engang da jeg var 19 sad jeg på en cafe på Københavns Hovedbanegård i intens myldretid og ventede på det første tog hjem til mine forældre. En time forinden havde jeg fået mit hjerte totalsmadret af min forhenværende kæreste. Jeg troede jeg kunne klare det, men begyndte at tude uhæmmet ned i min kaffe. Alle omkring mig havde drøntravlt, men så kom en forretningsagtig mand, jakkesæt og mappe og det hele, hen til mig og gav mig servietter til at tørre øjnene. Han sagde ikke noget og gik tilbage til sit bord. Det lyder ikke af det store, men bare det at blive set var en kæmpestor trøst i det øjeblik.

Alternative-Turn85 at 2024-03-14 09:29:57+00:00 ID: kuudhsy

For 5-6 år siden, kom jeg ved en fejl til at sende 600 kr til en ukendt person over mobilpay. Det var i december og jeg var på SU. Jeg sendte en besked til nr. Og bad pænt om pengene igen. Men jeg fik intet svar.. var ikke Kvik nok til at bede banken trække dem tilbage. Så tænkte de bare var gået tabt.

1 februar kom de retur med besked om at de havde landet et tørt sted og personen havde nu råd til at sende dem tilbage. 1,5 måned senere.

Tænker stadig på det fra tid til anden.

Werneryeahh at 2024-03-14 07:33:39+00:00 ID: kuuc5gj

Kommer sent til fadet, men blev så glad af denne her læsning.

År tilbage var jeg på Udveksling i Canada. Som naiv ung dansker, begynder jeg at gå hjem fra byen, men går forkert og ender i et ret skummet sted af byen. I min brandert tumler jeg afsted, og jeg har været et ret nemt offer, går jeg forbi en ret hærget prostitueret, som begynder at snakke til mig.

Først afviser jeg hende blankt, men hun indhenter mig og går ved siden af mig og spørger hvor jeg skal hen og sådan. Jeg forsøger at ignorere hende, men hun er insisterende, og jeg får forklaret hende nogenlunde hvor jeg skal hen. Hun griner lidt og siger at jeg er på vej i den helt forkerte retning, men siger jeg skal fortsætte. Hun prajer en taxa, og forklarer hvor jeg skal hen, hvor jeg så ser et stykke bagved en mindre gruppe, som, ifølge hende, har fulgt efter mig.

Jeg tilbyder hende kontanter for hendes hjælp, men hun afviser pure. Fik kun hendes navn, og forsøgte at finde området en dag, hvor lyset var bedre, men fandt hende aldrig igen..

zephsoph at 2024-03-14 09:56:46+00:00 ID: kuudkgf

Jeg låste mig engang ude kl. 2 om natten efter en bytur, småfuld og dramatisk stod jeg og hylede, død telefon i hånden så ingen hverken kære mor eller låsesmed.

Så kom der en ung gut i måske midttyverne forbi og så mig, trøstede mig og ringede så efter en låsesmed OG betalte ham. Jeg gav ham selvfølgelig (og holdt) mit ord om at MobilePay ham næste dag. Jeg håber, han har det fantastisk i dag.

WhatEver069 at 2024-03-14 13:27:03+00:00 ID: kuu4aiy

Jeg har tre- den ene var da jeg var 13-14. Var anbragt på daværende tidspunkt, og havde det rent ud sagt elendigt, følte mig mere som en byrde end noget andet. Jeg gik til kor på daværende tidspunkt, og blev smidt af og hentet af mine værger, så efter at jeg er hoppet ud af bilen tøffer de afsted. Jeg går op til døren, tager fat i håndtaget, trækker. Låst. Jeg sad udenfor på den kolde trappe i noget nær 3 timer, uden overtøj på fordi jeg jo troede jeg skulle direkte ind i varmen, og græd også en fin del. Cirka en time inde i min ventetid kommer der en mor gående med sine to små børn, hvor hun får øje på mig, og så kommer hen og spørger om jeg er okay. Jeg mener vi sad derude i en time, hvor hun bare lyttede til mig. Jeg er 23 den dag i dag, og tænker stadig på hende med jævne mellemrum.

Også i den periode snakkede jeg godt med buschaufføren, der kørte ruten jeg boede på, og var begyndt at nævne for ham hvordan det gik "derhjemme". Han havde som sagt en fast rute, så en dag undrede det mig lidt, at han kørte den anderledes end han plejede, hvilket jeg så spurgte ind til. Han indrømmede at det gjorde ham ked af det, at jeg ikke kunne lide at være "derhjemme", så han kørte en omvej, for at jeg fik en 5-10 minutter længere køretur. Jeg ser ham stadig nogle gange på den lokale rutebil-station, og han er simpelthen fantastisk. Hver gang det passede med alle de andre der skulle af, tog han omvejen for mig.

Og så for et par år siden, da jeg var i lære inden jeg skulle på skole, havde jeg perioder hvor mit overskud var i minus. Var flyttet for mig selv, men nogle gange nåede jeg ikke at pakke madpakken om morgenen, og om aftenen var jeg alt for træt til at kunne overskue det. Så jeg håbede at kunne købe en pastasalat i Fakta'en ved busterminalen, og kunne også nå det tidsmæssigt- men mit betalingskort blev afvist. Uden at blinke rejser ekspedienten sig op, finder sit eget kort frem, og betaler for mig. Det var godt nok kun 15 kr eller sådan noget, men jeg begyndte at græde, da jeg sad i bussen på vej ud til arbejde.

Der findes godt i verden, og jeg prøver selv i dag at være dén person for andre, for det kan virkelig være højdepunktet i folks liv

holycrap_its_me at 2024-03-14 04:11:26+00:00 ID: kuu6j3e

Da jeg ca var fyldt 19, så købte jeg en cykel. Det regnede helt vildt meget, og jeg tror, at jeg havde min menstruation på det tidspunkt. Da jeg kom ud af butikken med cyklen, så kunne jeg se, at der var en dyre bil, som havde parkeret alt for tæt på, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne komme ind, og der var ikke så meget plads at gøre med. Jeg ringer så til min mor og bander. Jeg sige noget a la der er en idiot, med “navnet på bilmærket), som har parkeret for tæt på, og jeg kan ikke få cycklen ind. Tror vidst jeg snakkede lidt grimt med min mor i to minutter. Åbenbart havde ejeren været i nærheden og overlyttet samtalen. Han kom og hjalp mig, hvilket var super sødt.

Den dag i dag, så bliver jeg stadig helt rød i kinderne over det. Det var lidt pinligt, og derfor skal man ikke altid dømme en bog baseret på dets cover 😝❤️

No-Mastodon-8439 at 2024-03-14 05:26:48+00:00 ID: kuuanoj

Jeg var i byen, og fik et opkald fra min familie, at jeg skulle komme hjem NU. Jeg vidste godt hvad, det betød, da et nært familiemedlem var meget syg. I chok og grædende løb jeg over en taxa. Han trøstede mig hele vejen hjem, holdte mig i hånden og ville ikke have, at jeg betalte for turen.

hemmeligtnavn at 2024-03-14 14:44:11+00:00 ID: kuuk7y4

Jeg husker stadig som barn at jeg manglede 2 kr og en ældre mand gav mig dem så jeg kunne handle ind 😍 det er 22 år siden

Purple-Skirt3718 at 2024-03-14 14:52:48+00:00 ID: kuuuvec

Har flere historier faktisk og føler mig meget heldig med at opleve så meget godhed.

Da jeg var blevet student gik min daværende kæreste og jeg fra hinanden. Jeg skulle med toget hjem, og jeg sad og græd i en kupé og havde det bare ikke særlig sjovt. Det sødeste personale kom og snakkede med mig og sendte mig op på første klasse, så jeg kunne sidde i fred. De fandt også både noget at drikke og snacks til mig. Jeg blev simpelthen så rørt og skrev en rosende mail til DSB nogle dage efter.

Jeg var lige flyttet hjemmefra (45 minutter fra mine forældre) og var kommet til at smække mine nøgler inde i bilen. I den nærliggende Fakta prøvede jeg at få lov at låne en telefon, men sådan en havde de åbenbart ikke. En ung mand hørte det dog og tilbød mig at låne sin, da jeg var kommet ud. Min mor er heldigvis ret stabil i kunsten at svare på opkald, men selvfølgelig ikke første hug. Jeg får dog heldigvis fat i hende, men der ville hurtigt gå en time og den her unge mand tilbød mig, at jeg kunne vente i hans lejlighed. Simpelthen den sødeste, sødeste mand. Han arbejdede ved en isproducent, så blev både tilbudt is og sodavand. Kæft en guttermand.

Jeg har arbejdet flere år i detail og haft mange dejlige kunder. Flere har gjort et lidt dybere indtryk, og har takket med et flot kort, hvor de har takket for venlig behandling. En kunde var simpelthen så rar, at han kom ind et par dage senere med et kort og en æske chokolade, fordi jeg havde været så rar.

Jo mere jeg tænker over det, jo flere historier er der. En flink mand som hjalp med at skovle min bil fri efter voldsomt snevejr, en ung gut som hjalp med at bære min mikroovn op i min lejlighed, da jeg ikke kunne bære mere og ældre mennesker, som havde godter på avisruten. Verden er fyldt med gode mennesker.