this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg kommer med min egen lille anekdote først:

Jeg havde været i mit første arbejde efter endt uddannelse i et år, da jeg til sidst ikke kunne mere grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø, hvorfor jeg følte mig nødsaget til at sige op og sygemelde mig i opsigelsesperioden. Jeg skulle efter min opsigelse ud på arbejdspladsen igen og aflevere min arbejdscomputer, hvilket var noget, jeg virkelig skulle tage mig sammen til, fordi jeg syntes det var så ubehageligt at skulle derud igen og stå ansigt til ansigt med min sure chef.

Der var sne udenfor på det tidspunkt og jeg havde ikke kørt i min bil i et stykke tid, så jeg skulle have skovlet/skrabet den ren for sne. Da jeg begynder på det, kommer en mega sød og imødekommende kvinde fra opgangen ved siden af mig hen og snakker til mig og hjælper mig, uden jeg har spurgt om hendes hjælp. Hun lånte mig sin isskraber, som var bedre end min egen og hun var en del højere end mig og gjorde hele sit jakkeærme vådt for at skubbe alt sne ned fra min bils tag. Selvom det måske for andre lyder som en lille gerning, så betød den alt i verden for mig lige der, fordi jeg havde det så skidt og følte mig så alene i verden. Hendes hjælp mindede mig om, at der findes gode mennesker omkring mig - endda fremmede mennesker - som vil mig det godt, hvilket gav mig flere kræfter til at køre afsted og få afleveret min computer. Kvinden vidste ikke hvilken situation, jeg befandt mig i på det tidspunkt og jeg sagde selvfølgelig heller ikke noget om det til hende, men hvis jeg ser hende igen en dag, overvejer jeg lidt at fortælle hende, hvor meget jeg faktisk satte pris på hendes lille gode gerning den dag.

Har I lignende historier fra jeres liv, så vil jeg med glæde høre dem, så vi kan sprede noget god energi og nogle gode fortællinger om andre mennesker😁🫶🏼


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/HappyBananasplit at 2024-03-13 18:28:01+00:00.

(page 3) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

AegzRoxolo at 2024-03-13 21:40:25+00:00 ID: kuqpxdl


Jeg havde taget en pakke smør og en dame gjorde mig opmærksom på at en bedre smør var nedsat :)

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

GISP at 2024-03-13 21:49:53+00:00 ID: kuqwz7w


Jeg stræber efter at gøre en god gerning hver dag.

Det kan være så simplet som at holde døren åbne for andre, holde tilbage så en bil komme frem eller lade en med en håndfuld vare springe foran mig i køen når jeg køber ind.

Det tager så lidt energi at være venlig og hvis jeg kan gøre en andens dag bare en lille bitte smule bedre, så er verdenen i helhed også en lille bitte smule bedre.

At efterlade en smule positivitet i verdenen, også i det små daglige er i mit verdenssyn værd at bruge de extra 10 secunder om dagen på.

Jeg har også redet 3 mennesker fra at drukne i min ungdom. Men det er mine daglige bestrabelser der fylder mest.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Appelons at 2024-03-13 21:16:56+00:00 ID: kuqpgzj


Idag fik jeg en ekstra indbagt reje med i min China-box. Hun kunne se jeg ikke lignede en der havde haft den bedste dag. Det gjorde mig glad da jeg kom hjem og åbnede boksen:)

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

HappyBananasplit (OP) at 2024-03-13 21:42:21+00:00 ID: kuqptb4


Hahah fantastisk😂

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Dryanya81 at 2024-03-13 22:10:16+00:00 ID: kuqr5jm


Jeg skulle engang til ansættelsessamtale på en skole, som lå lidt ude på landet. Da jeg ikke har bil, tog jeg med toget til nærmeste station, og kunne se på Google Maps at det ikke var længere end at jeg godt kunne gå derud.

På perronen stod et par ældre damer, og da jeg gerne ville være sikker på hvad vej jeg skulle, henvendte jeg mig til dem og spurgte om de vidste, hvor skolen lå. 

"Jo, det ved vi da rigtig nok. Men ved du hvad, vil du ikke låne min cykel derud, det er da hurtigere end at du skal gå"

Og så cyklede jeg til jobsamtale  og tilbage på en random ældre dames cykel. 

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

peowdk at 2024-03-13 22:23:09+00:00 ID: kur2h20


I går var der en, der komplimenterede min håndskrift. Lille ting, men det var nu meget rart.

Er en fyr, vi har ry for ikke at have pæne håndskrifter 😅

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

wildfIowerss at 2024-03-13 20:15:24+00:00 ID: kuqvfvc


Dengang jeg gik i gymnasiet, i 1.G, havde jeg det ret skidt. Jeg har aldrig været mere stille og introvert og havde derfor ikke nogle venner i min klasse. Derudover, var der også flere gange hvor nogle af klassekammerater kom med spydige kommentarer om hvor stille jeg var. Så jeg følte mig generelt ret udenfor.

I slutningen af skoleåret besluttede jeg mig for at skifte skole. Da jeg fortalte det til mine undervisere, kom min tysklærer hen og sagde til mig, at det altså var helt okay, at jeg var mere stille og introvert end mine klassekammerater. Det lyder åbenbart som en ubetydelig kommentar, men det betød bare virkeligt meget når jeg så længe havde følt mig helt forkert for at være som jeg var.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Obvious_Sun_1927 at 2024-03-13 19:30:20+00:00 ID: kuqur72


Sådan et godt halvt år inde i lockdown 2020 var jeg med to kollegaer ude på en opgave. Vi skulle skifte gulv i en lejlighed og det skulle ske i en allerhelvedes fart, så vi havde ikke været særligt flinke overfor naboerne i form af støj og rod og råb og rabalder.

Efter endt opgave står vi ude på gaden og nyder en cola og en smøg og griner højlydt af dårlige jokes, hvor der så kommer en ældre dame ud fra naboopgangen og går lige hen imod os og spørger "undskyld, er det jer, der arbejder inde ved siden af?".

Jeg kan godt gætte hvad klokken har slået - tror jeg - men hun fortsætter: "Jeg ville bare sige at hvor er det dog dejligt at man kan høre at nogen har det sjovt med hinanden midt i al denne ensomme elendighed. I har reddet min dag og jeg håber at jeres dag også fortsat vil være fantastisk" hvorefter hun smiler og sender os et luftkys og trisser ind igen.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

trumlebrumle at 2024-03-13 22:08:05+00:00 ID: kuqy84g


Jeg kører i forbindelse med mit arbejde i en stor kassevogn. En dag skulle jeg parallelparkere i en meget smal gade, og i en meget lille bås. Jeg fik parkeret i første forsøg, og da jeg steg ud af bilen, kom der to ældre damer hen og roste min parkering! Jeg er ikke den skarpeste til at parallelparkere, så det gjorde mig simpelthen så glad og stolt 😂🫶🏻

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Strict-Hedgehog3368 at 2024-03-13 22:14:15+00:00 ID: kuqsqvh


Jeg skulle med toget fra Århus til København ogvar søndagsdepri. Ind i kupeen kommer verdens største, mest larmende familie, og de sætter sig selvfølgelig ved mit bord og bordet på den anden side af gangen🙄 Indvendigt bandede jeg dem langt væk, især da de begyndte at fiske mad ud af taskerne til et helt regiment, som de ivrigt gik i gang med at fortære.

Men pludselig tilbød de mig mad - som jeg først afslog, men da de insisterede, tog jeg høfligt imod. Og resten af turen fodrede de mig så løbende og sendte mig store smil😉

Vi forstod ikke en lyd af hinanden, men deres gavmildhed og gestus rørte mig simpelhen så dybt, og jeg har ikke glemt det, selvom det er snart 15 år siden.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

makeybussines at 2024-03-13 22:20:24+00:00 ID: kuqy9x0


Var på date med damen, mens vi står i køen for at bestille vores alt for dyre kaffe prikker kunden bag os i køen mig på skulderen, smiler og rækker mig en 25 % rabat kupon. Jeg smiler tilbage og så vender hun sig om og taler videre med sin veninde.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

PuzzelingHyperDK at 2024-03-13 21:59:40+00:00 ID: kuqy1ni


Vi boede ret langt ude på landet da jeg var yngre, da min knallert pludselig gav op på vej hjem. En mand stoppede og spurgte hvor jeg skulle hen og om jeg skulle have en hænger (man ruller vinduet ned og holder fast i dørkarmen). Jeg sagde ja, og vi fik en god snak imens vi kørte derudaf. Knallerten var en Kreidler Florett og vejer godt 80-100kg så vidt jeg husker og min arm blev sikkert strukket 12cm længere af at holde fast og det gjorde sindssygt nas. Men jeg nænnede ikke at bede om en pause, for jeg synes at det var så betænksomt af ham at hjælpe mig, så jeg nænnede ikke at bede om en pause.

Jeg er selv typen i dag der gør noget for at hjælpe fremmede mennesker på samme måde.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Fruity_loops_ at 2024-03-13 22:22:23+00:00 ID: kur0ni8


Var vikar i en vuggestue. Vi leger en leg hvor vi gemmer plastikdyr og så skal børnene finde dem. Nogle gange kan der opstå lidt konflikt om, hvem der finder dyret først/er den som efterfølgende giver dyret til pædagogen. De leder efter en ko og en gruppe af tre drenge løber mod gemmestedet, alle meget ivrige efter at komme først. Den ældste finder koen. Med det samme han holder den oppe, kan man se på den ene af de andre, at han bliver ked af det. Den ældste dreng ser kort på ham, ned på koen i hænderne, uden at have fået det at vide eller blevet spurgt, rækker han ham koen og siger 'du fandt den!' 

Det var ikke noget nogen gjorde for mig, men jeg syntes det var smukt.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

buttkraken777 at 2024-03-13 22:25:24+00:00 ID: kur7qby


Da jeg var 6 år gammel havde jeg tabt mit buskort og kunne ikke komme hjem med bussen. Valgte at prøve at gå, hvilket nok ville have taget resten af den dag i den alder. Efter en times tid, ser en ung fyr (16-18år er mit gæt)mig komme grædende og spørger om jeg er okay. Forklarer at jeg har mistet mit buskort og han siger med det samme at han også skal med bussen og jeg bare kan vente med ham og så skal han nok købe en billet. Han købte en billet til mig, ønskede mig en god dag og stod af ved næste supermarked.

Kommer jævnligt forbi det stoppested og jeg tænker stadig på det hver eneste gang 24 år senere.

Btw, da jeg kom hjem fandt jeg mit buskort i min skoletaske LOL

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

MrSirViking at 2024-03-13 21:03:58+00:00 ID: kur73gu


Det er super fedt at læse den her tråd. Der er så mange gode ting. Og selv de mindste ting kan gøre en anden virkelig glad. Jeg gik på efterskole for rigtig mange år siden og kom med toget til Silkeborg på vej hjem på weekend. Der var også en ældre dame der stod af toget sammen med mig. Og hun havde to store tasker med som hun baksede med. Jeg vidste at man skulle ned af tapper og igennem en tunnel og op af trapper igen for at komme over på den anden side. Så jeg tilbød den ældre dame om jeg ikke skulle hjælpe hende ned og op af trapperne med de to tasker. Og det måtte jeg virkelig gerne. Så det gjorde jeg. Over på den anden side ville hun gerne give mig et 20er for min hjælp men jeg sagde at det slet ikke var nødvendig, for det burde da være noget man bare gjorde for hinanden. Men hun var virkelig taknemlig.

Jeg var også engang med toget mod københavn. Der var ikke mange med men jeg kunne se at der var en anden ung pige med som sad i sæderne over på den anden side af mig altså jeg sad i venstre side af toget og hun sad i højre side af toget. Men jeg kunne se at hun sad lidt og kæmpede og det lignede lidt at hun havde det virkelig dårlig. Jeg har selv kæmpet med angst og har været en del af Sind Ungdom i mange år, så jeg rejste mig op og spurgte hende om hun var okay, og da jeg spurgte om hun var okay så var det som om det hele bare ramlede lidt og hun var bare sådan nej det er jeg faktisk ikke lige nu. Jeg havde noget mørk chokolade (det virker lidt på stress) så jeg tilbød hende noget af det og satte mig ned og snakkede med hende. Hun fortalte at der bare var en del i hendes liv lige nu, hendes far havde lige fået konstateret kræft, hendes kæreste var lige skredet og samme dag havde hun lige dumpet en eksamen, Og jeg tror egentlig bare hun havde brug for at læsse af på nogen og hun var virkelig taknemlig for at nogen ville lytte og sige et par opmuntrende ord og bare tale med hende.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

silversprings99 at 2024-03-13 22:26:34+00:00 ID: kur4lxy


Ikke noget der skete for mig, men min søster: Hun glemte sin pung i et tog sidste år og en fremmed fandt den og afleverede den personligt i vores hjem, selvom vedkommende boede ret langt væk!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

somewhatsmurfing at 2024-03-13 22:55:13+00:00 ID: kur5ida


På en perron spørger en ung pige mig, om det her er toget til den selvsamme by, som jeg skulle til. Det bekræfter jeg, og hun siger tak for hjælpen.

Da toget kommer, viser det sig, at vi har fået pladsbilletter lige ved siden af hinanden. Vi begynder at snakke.

Hun kommer lige fra bosted, er misbruger, vil forsøge at holde sig clean fra nu af. Hun er virkelig for ung til sådan noget, og jeg kan mærke, at hun har hjertet uden på tøjet, så jeg lytter, selvom jeg er helt flad efter en lang uge. Hun glæder sig så meget til at komme hjem til kæreste og venner og gentager det ret ofte med et smil på læben.

Hendes anekdoter handler om, hvordan hun havde svigtet sin familie 117 gange i alle hendes løfter om at blive clean. Og de handler om, hvordan man ryger ind i sådan noget. Til allersidst handler de også om, hvordan hun er fanget i misbruget, fordi hendes veninder også gør det, mens hendes kæreste enten velmenende eller ej forsøger at isolere hende fra selvsamme veninder.

Det var et slags kulturmøde, for jeg var næsten lige blevet færdig på kandidaten, og jeg sad i fint tøj efter en del arrangementer. Men i min tidlige barndom lå det heller ikke per automatik i kortene, så jeg ser i hende en refleksion af, hvordan det kunne være gået - for jeg har også hjertet uden på tøjet i en grad, så jeg nemt kunne udnyttes.

I de sidste 30 minutter af turen begynder hun at græde, fordi konflikten med kæresten er blusset op, så hendes hjemkomst nu bliver en negativ ting. Jeg snakker med hende, selvom jeg ikke har energien. Da vi stiger af toget, venter jeg på hende, selvom hun virker helt brudt sammen. Vi går sammen ned ad trapperne, og da jeg så ser nogle af hendes venner stå og vinke til hende, bøjer jeg anonymt af og går forbi dem, imens jeg kan se dem kramme.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

solsort22 at 2024-03-13 22:23:09+00:00 ID: kur4l4g


I sidste uge modtog jeg nye altanmøbler på en palle til kantstenen og jeg var alene. Så så en dame mig og spurgte mig om hun ikke skulle hjælpe mig med at bære mine møbler op. Det var godt nok sødt og overskudsagtigt! Hele vejen til 3. sal af fire omgange med store papkasser med møbler 🥹 Ville mega gerne give hende noget som tak, men hun afviste og sagde at det at hjælpe en fremmede gav nok glæde for hende. ❤️

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

mikalismu at 2024-03-13 22:29:28+00:00 ID: kurbffr


Havde problemer med mit betalingskort da jeg en dag var ude og handle ind, og der var en sød dame som var så flink at betale for alle de vare som jeg havde lagt på båndet. Glemmer jeg aldrig 🥹

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

RobinGoodfellows at 2024-03-13 22:30:48+00:00 ID: kurbsh2


En sygeplejske holdt min hånd og smilte betryggende til mig, mens jeg var spændt fast til et operationsbord. jeg var stortset nøgen foran 6 mennesker og havde diverse nåle i mig der skulle ligge mig i fuld narkose.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

mosvane at 2024-03-13 23:07:43+00:00 ID: kureqka


Jeg var på Færøerne med en god ven og tage billeder af naturen. Et af stederne vi ville tage billeder af var Sørvágsvatn, en sø, omgivet af nogle store klipper, som giver en optisk illusion af søen flyder i luften. Der var en times gåtur derud. På vej derud møder vi en færing, som er på vej tilbage, hilser mens vi går forbi, og tænker ikke mere over det.

Vi når ud til stedet og det er overvældende smukt, og bruger en del tid på at tager billeder, udforske området og bare hygge os. Solen går ned og vi begynder at gå tilbage.

Vi har måske gået i 20 minutters tid før vi igen møder den samme færing vi mødte på vej derud. Han stopper op fortæller os, at han var glad for at møde os og han var kommet tilbage for at sikre sig, at vi var okay. Han camperede på parkeringspladsen ved begyndelsen af stien. Han var blevet nervøs for os, da vi ikke var kommet tilbage efter et stykke tid og ville sikre sig, at vi ikke var kommet til skade. Vi snakker altså om, at han lige satte to timer af for at tjekke om de her to ukendte mænd han hilste på på stien, nu også var ok.

Vi takkede ham mange gange for omtanken og så brugte vi ellers hele den resterende tur tilbage på at snakke med ham om færøsk kultur, hans familie osv. Han var bare helt igennem flink og rar. Og det var sådan set gældende for alle færinge vi mødte på den tur, flinke, rare og helt vildt gæstfrie. Men jeg husker særligt ham her; det er ikke hver dag man støder på så uselvisk adfærd.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (3 children)

Ooomphy at 2024-03-13 23:07:51+00:00 ID: kurfv2z


For 20 år siden kørte jeg taxa i nogle år, og havde noget fast kørsel med en dejlig flok demente, som jeg skulle ledsage til og fra et aktivitets center nogle dage om ugen. En af de ældre damer så et stort lys i mig, og forærede mig altid små gaver - småting hun selv havde lavet. Det var juletid, og hun havde hver gang et lille sødt julehjerte med hun selv havde lavet. Humoristisk sans havde hun dog ikke meget af, og man skulle VIRKELIG passe på med ironi og sarkasme da hun slet ikke forstod det. På et tidspunkt kom jeg så alligevel til at såre hende med en tøhø bemærkning om et eller andet, som hun bare tog fuldstændig bogstaveligt. Jeg snakkede med personalet om problemet, og de rådede mig til at kigge hende i øjnene og få det ud af verden. Næste gang satte jeg mig ned og holdt hende i begge hænder, mens jeg kiggede hende dybt i øjnene og sagde: "Du skal bare vide, at jeg holder virkelig meget af dig!" Hun fik tårer i øjnene og svarede så: "Og jeg synes faktisk at du er en flot mand... når man tænker på hvor fed du er!" Og så grinede vi begge tå så tårerne trilede. Fantastisk dag.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Puzzleheaded_Cat_421 at 2024-03-14 05:27:33+00:00 ID: kusno14


Ej tak ❤️ denne her gjorde mig glad og fik mig til at le. Du lyder som et dejligt menneske 🥰

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

dazzlinghorror at 2024-03-13 23:22:51+00:00 ID: kurqitl


Den her er lidt “omvendt”.

Som teenager havde jeg et fritidsjob som kasseassistent i en provinsby. En butik hvor der kunne være meget travlt i. Der var flere stamkunder som giver gode minder.

Der var en ældre dame med rollator. Hun var så nervøs, når hun skulle betale, at hun rystede helt vildt på hænderne. Hvis køen var lang opdagede jeg at hun stod og ventede på, at den blev kort. Jeg gjorde hende opmærksom på, at uanset hvor lang køen var, så havde jeg altid tid til at betjene hende i hendes tempo. Ingen stress. Hun fik så meget tillid til mig, at hun gav mig hendes pung, så jeg kunne ordne det med pengene og hun kunne slappe mere af, når hun handlede. Jeg pakkede også altid hendes varer. Hun gav mig noget med på “livets vej”, jeg bliver så glad, når jeg tænker på hende. Jeg kan ikke helt sætte ord på hvorfor.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

dazzlinghorror at 2024-03-13 23:13:19+00:00 ID: kurjqow


Jeg boede på landet… Der er 1,5km til nærmeste busstop. En aften regnede det meget voldsomt. Jeg spurgte buschaufføren om jeg kunne blive sat af for enden af en afkørsel (hovedvej). Det kunne han ikke, men han ville gerne køre op ad afkørslen og sætte mig af der. Han fortalte at den lille afvigelse, ville de ikke kunne se på kontoret alligevel. Nu var det kun 350m jeg skulle gå. Jeg når kun lige ud af bussen og går et par meter. Et ældre ægtepar i bil stopper op og spørger, hvor jeg skal hen. De fortæller på turen, at de havde set bussen på “afveje” og besluttede sig for at køre tilbage og tilbyde et lift.

Meget dejlig oplevelse 🌸

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Sea_Dorrisdorcas at 2024-03-13 23:07:51+00:00 ID: kus432c


Hello

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Tjenestepigen at 2024-03-13 22:25:24+00:00 ID: kus0rv4


Da jeg var 17 år, stod jeg og ventede på bussen inde i Århus. En gammel sut, begyndte at gå tæt på mig, sige lyde, smile til mig.. og tage hovedet helt hen til mine bryster og kigge på dem og op og ned af mig. Og sådan blev det ved et stykke tid, selv jeg gik lidt frem og tilbage. Ingen sagde noget. Men så holdte der denne her gut i sin bil i lyskrydset. Og rullede vinduet med og råbte “NU LADER DU KRATEDEME DEN PIGE VÆRE I FRED, ELLERS KOMMER JEG UD OG KLASKER DIG SÅDAN EN” Og den gamle skyndte sig væk.

Jeg glemmer aldrig den gut i bilen, og hvad han gjorde❤️🙏 Det betød ufattelig meget.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

xBordlampe at 2024-03-13 22:55:13+00:00 ID: kus3hte


Jeg havde været ude og handle et godt stykke fra hvor jeg bor. Jeg var så på vej mod bussen hvor jeg i vejkanten så en due der ikke rykkede sig når cykler og mennesker kom forbi, så jeg tænkte hurtigt og ringede til 1812.

Jeg fik til opgave at få indfanget duen for at placere den et mere sikkert sted den kan blive afhentet og jeg stod med intet andet end mit indkøb, så jeg løb tilbage til butikken for at hente en kasse.

Duen var svær at få ned i kassen, da den hakkede efter mig og var tilskadekommen.

Men så kom prinsen på scooteren og stoppede lige ved siden af mig! Han tilbød at jeg kunne låne hans handsker til at flytte duen og jeg takkede pænt ja! Han valgte at vente lidt med mig og sagde han ville køre ned og tjekke om duen var hentet om en time.

Hvis du er der ude, scooter-helt, så mange tak fra mig og duen for din høflighed og hjælp!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

redditviolatesrules at 2024-03-13 21:03:58+00:00 ID: kusnld6


Mig og min tumling skrabede sneen hos naboen.

Han viste min søn en tur med dronen

Samme nabo gav også et gratis årsabonnement til VIP lounge.

Kendt ham i 2 år.

Han hjalp med flagstangen, garagen, haven osv.

Det gengælder vi.

Når vi bager kage, får han også altid smagsprøver

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

MrsGaardbo16 at 2024-03-13 23:15:15+00:00 ID: kus95qs


Jeg lå på hospitalet efter at have født min søn. Vi skulle være indlagt i tre døgn på grund af chancer for forhøjede infektionstal hos os begge, på grund af en voldsom fødsel. Den stue jeg lå på var sengen min mand kunne sove i, bare en gammel sovesofa man knap kunne kalde en sovesofa. Fordi vi bor så tæt på hospitalet så sendte jeg ham hjem og sove nætterne efter fødslen. De nætter hvor jeg var alene med vores søn, der var personalet og sygeplejerskerne min redning, men jeg følte mig alligevel som gene for hele tiden at kalde efter dem. Fødslen havde taget hårdere på mig psykisk end jeg lige havde troet og særligt en nat, var der sygeplejerske Mette, hun var en engel. Min mælk var ikke helt løbet til endnu og min lille dreng kunne ikke finde ro. Men hun kom med kæmpe smil på læben med lidt modermælkserstatning og satte sig med ham og gav ham det eftersom jeg ingen kræfter havde til det selv. Imens fortalte hun mig hvor sej jeg var og hvor smuk vores dreng er og fortalte om hendes egne voksne børn. Hun gjorde al forskel for mig i den svære opstart som nybagt forældre og havde en ro og positivitet omkring sig, som jeg aldrig vil glemme ❤️

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Worried_Toe2934 at 2024-03-13 23:51:26+00:00 ID: kusf7bh


Den anden dag sad jeg i toget. Jeg har en Liverpool taske på. Da jeg er klar til at gå ud, er der en person der prikker mig på skulderen, fortæller at hun har vundet en Liverpool-trøje og om det er en jeg vil have gratis?

Jeg har aldrig set hende før eller snakket med hende og nu har jeg en trøje jeg skal afsted efter i morgen. Det var en superfed oplevelse og trøjen skal helt sikkert i ramme, med navnet på personen tilføjet dertil, så jeg selv den dag når jeg er gammel og senil, kan se det navn på trøjen og jeg kan huske tilbage på den finurlige dag og togtur.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Dismal-Degree-3077 at 2024-03-13 23:49:13+00:00 ID: kus9mym


Sidste år stod hele familien i lufthavnen og skulle på sommerferie. Vi finder ud af, at flyet er blevet fremrykket og har derfor misset det. Et erstatningsfly dagen efter koster ca. 13.000 kr. får vi oplyst. Mens vi noget opgivne står og drøfter, hvad vi skal gøre, kommer en fra flyselskabet lidt tid efter med nye billetter til dagen efter og siger værsgo her er billetter til i morgen uden beregning. Det gjorde os temmelig glade.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Solarflakes90 at 2024-03-14 00:39:41+00:00 ID: kusfqmk


Jeg syntes at det er svært at vælge en.. Har haft en halv barsk barndom, men der har ind imellem været de her total fremmede mennesker som har udvist omsorg for mig og som jeg stadig sender en tanke.. Hvis jeg skal vælge EN, så bliver det da jeg var 17år smed min far mig ud efter en af hans kammerater havde forsøgt på at komme i seng med mig.. Sidder tudende i et tog med en kattetransporter hvor min elskede kat er i, og det var hvad jeg havde fået med.. Jeg havde ingen billet, fordi jeg ingen penge havde, og der kommer self en kontrollør som var i et mega dårligt humør og bliver mega nedladende. (Kan ikke huske hvad hun sagde) Inden jeg bliver smidt af toget, så kommer der en ung mand hen til mig som sad overfor mig, og gav mig alle hans mønter (der var virkelig mange) og sagde at det kunne være at jeg kunne få en billet til hvor jeg end skulle hen og undskyldte at han ikke havde mere.. Der var knap 180kr og det var mange penge for mig dengang!

Så jeg kom lovligt hen til en kammerat hvor min kat og jeg var ind til kommunen fandt en lille lejlighed til misser og jeg.. Har altid sat utrolig pris på en varm seng siden, fordi jeg tilbragte 3 uger på en topmadras på gulvet 😂

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

xXxSilverfoxXxX at 2024-03-14 01:21:50+00:00 ID: kusmxzu


Jeg glemmer aldrig en bytur i Aalborg. Det var blevet sent, og min lillebror og jeg var på vej hjem.

Da vi står på torvet, på vej op mod arkaden, ser min bror en ung gut, som står omringet af en gruppe drenge. Det ligner ret meget, at han skal til at have et par på hovedet. Min lillebror siger ret hurtigt "Hey skal vi ikke lige gøre noget?" Hvorefter vi begge to går ind og tager fat om knægten og får ham ud af, samtidig med at vi påpeger det er ret kujonagtigt at stå så mange mod en.

Heldigvis skulle vi ikke til at slås, og ham vi fik ud var ret glad for situationen og takkede mange gange. Måske havde han været en hat - i dont know, men vi hjalp alligevel.

Husker altid på den begivenhed, når jeg tænker på min bror. Det er virkelig at sætte sin røv i klaskehøjde, for nogen man på ingen måde kender.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

No-Afternoon8114 at 2024-03-13 21:03:58+00:00 ID: kusqr8r


Min bror arbejde engang i en Rema 1000 som ung arbejder i et års tid. Da han skulle stoppe kom en ældre dage forbi med en kuvert med 1.000 kr. pga. han altid havde været så høflig over for hende. Aftalen var at han skulle give de 2.000 videre når han engang selv kom til penge.

For et par år siden gav han sin rengøringshjælper 5.000 kr så hun kunne rejse hjem til Peru og besøg sine forældre for første gang i 10 år.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Alternative-Leg5136 at 2024-03-14 02:27:14+00:00 ID: kuspp2f


Kom hjem fra hospitalet efter en bilulykke. Var ikke i “god stand”, men glad for at være hjemme. Fik hjælp til indkøb etc. så jeg kunne klare mig. Aftale med hjemmepleje fungerede også fint. Et par dage efter min hjemkomst bankede det på min dør, jeg får mig langsomt bevæget til min fordør. Udenfor står en familie der bor lidt nede af gaden med et stort fad med hjemmelavet mad. Kvinden hjælper mig at fordele på tallerkner så det kan varmes i mikroovn. Der var til flere dage. Familien havde set jeg var blevet fragtet hjem, og viste jeg levede alene. Jeg er dem så taknemmelige over deres betænksomhed. I dag er ses vi og et godt venskab er spiret ud af det

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

bull363 at 2024-03-14 02:45:16+00:00 ID: kusu2o4


En gang da jeg stadig kørte bmx faldt jeg og smadrede halvdelen af mit fjæs. Jeg blev stort set lige med det samme samlet op af tre andre ryttere som sørgede for at jeg var vågen og kunne ringe efter hjælp.

Rimelig lækkert.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

chrisnata at 2024-03-14 06:00:05+00:00 ID: kusy88q


Ej jeg har også en anden: under corona fik jeg vildt meget lyst til at lære at stå på rulleskøjter. Det lærte jeg hurtigt at jeg var VIRKELIG dårlig til. Jeg begyndte at gå ud om natten hvor jeg bor for at øve mig uden at tænke over om folk kiggede. På et tidspunkt kom en fyr gående, nok et par år yngre end mig og på vej hjem fra byen - han stopper op for at fortælle at han har arbejdet i en skatershop. Og så spørger han om han ikke må følges med mig (jeg står ellers bare frem og tilbage mellem de samme lygtepæle.) Så tager han mig i hånden som støtte og så kører vi derud af mens han fortæller mig om sin aften i byen - der var intet flirt eller upassende over det, og det var virkelig hyggeligt!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

chrisnata at 2024-03-13 23:15:15+00:00 ID: kusxi5u


Late to the party, men jeg elsker denne her slags tråde så jeg vil også være med :) Da jeg var 19, boede jeg i en mindre by i England som au-pair. En weekend havde jeg overnattet hos min veninde i London, og blev ud af det blå virkelig syg, og ville bare virkelig gerne hjem. Det tog ca. en time med toget, og jeg var ret tydelig skidt - og virkelig nervøs for at falde i søvn og misse mit stop. Nogle i toget kom uopfordret hen og spurgte hvor jeg skulle af og sagde at de godt kunne se jeg var ved at falde i søvn, og de skulle nok sørge for at jeg kom af når jeg skulle

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Great-Elk-1708 at 2024-03-14 07:19:01+00:00 ID: kusyouw


En gang landede jeg på Skiathos, en græsk ø i uvejr og hele øen var mørklagt pga strømsvigt. Derfor kunne jeg ikke få et hotelværelse eller Google mig til noget, så jeg endte med at sidde og græde på gaden. En gadekiosk åbnede op for mig, og en dame fra køkkenet tilbød mig en madras i hendes et værelses lejlighed. Jeg gav hende en euroseddel og et kæmpe knus, efter nattens husly da stormen var drevet over. Så sad vi begge og smilede, trods ingen kunne snakke sammen!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

replaceChickens at 2024-03-13 23:49:13+00:00 ID: kusziw6


Jeg var 25, da jeg mistede min mor. Jeg stod for alt det praktiske omkring bisættelse. Min mor ønskede at hendes aske skulle spredes i hendes hjemland, så jeg skulle flyve med hende urne for at gøre det. Jeg havde sikret mig at man godt må tage aske med i flyet, talt med flyselskabet og gjort alt papirarbejdet klar. På dagen hvor jeg skulle flyve, tjekkede jeg min bagage ind ved skranken. Jeg forklarede at jeg havde en urne i håndbagagen, for det havde flyselskabet rådet mig til at fortælle ved indtjekning. Damen bag ved skranken virkede lidt overrasket men forstående, og der var ikke noget problem med min håndbagage. Hun lavede en lille markering på mit boardingpas og ønskede mig en god rejse.

Da vi skulle boarde flyet, hev de mig til side, da de så mit boardingpas og fortalte at jeg var blevet opgraderet til 1. Klasse. Selvom det var en hård flyvetur med mange følelser, så havde hun prøvet at gøre den lidt bedre.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

HappyBananasplit (OP) at 2024-03-14 08:14:08+00:00 ID: kut1wow


Årh er jeg satme ked af at høre! Det er virkelig forfærdeligt at miste en forælder, især i en ung alder. Mistede selv min far, da jeg var næsten 17 år. Jeg er 25 nu og der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke skænker ham en tanke💙 Virkelig en sød gerning af damen bag skranken🤩

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

rock_crystal at 2024-03-14 03:28:35+00:00 ID: kut2s1g


Jeg er autist og stærkt sanseforstyrret, både på lys, lyd, bevægelse og berøring. Jeg har solsikkesnor på, når jeg færdes i offentlig transport. Jeg har flere gange nu oplevet søde og opmærksomme mennesker. Den første episode jeg vil fremhæve, var engang tre unge gutter havde sat sig på firemandssædet jeg sad på. Jeg blev utilpas over de sad så tæt på mig samt at de var højrøstede. Der var plads på et firemandssæde overfor, så jeg spurgte om de ikke var søde at sætte sig derover, fordi jeg var utilpas og det gjorde de med et smil. En anden gang var der stopfyldt i toget og jeg stod i midtergangen og blev mere og mere overstimuleret og min krop ticsede. Der spurgte jeg højt i kupeen, om nogen ville være så venlige at tilbyde mig deres sæde, da jeg qua min autisme ikke kunne holde til at stå sådan længere. Der var straks en sød kvinde der sagde "selvfølgelig, godt du spørger!" og gav mig sit sæde. Det betyder alt for mig, at nogen hjælper mig ved behov.

load more comments
view more: ‹ prev next ›