this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg kommer med min egen lille anekdote først:

Jeg havde været i mit første arbejde efter endt uddannelse i et år, da jeg til sidst ikke kunne mere grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø, hvorfor jeg følte mig nødsaget til at sige op og sygemelde mig i opsigelsesperioden. Jeg skulle efter min opsigelse ud på arbejdspladsen igen og aflevere min arbejdscomputer, hvilket var noget, jeg virkelig skulle tage mig sammen til, fordi jeg syntes det var så ubehageligt at skulle derud igen og stå ansigt til ansigt med min sure chef.

Der var sne udenfor på det tidspunkt og jeg havde ikke kørt i min bil i et stykke tid, så jeg skulle have skovlet/skrabet den ren for sne. Da jeg begynder på det, kommer en mega sød og imødekommende kvinde fra opgangen ved siden af mig hen og snakker til mig og hjælper mig, uden jeg har spurgt om hendes hjælp. Hun lånte mig sin isskraber, som var bedre end min egen og hun var en del højere end mig og gjorde hele sit jakkeærme vådt for at skubbe alt sne ned fra min bils tag. Selvom det måske for andre lyder som en lille gerning, så betød den alt i verden for mig lige der, fordi jeg havde det så skidt og følte mig så alene i verden. Hendes hjælp mindede mig om, at der findes gode mennesker omkring mig - endda fremmede mennesker - som vil mig det godt, hvilket gav mig flere kræfter til at køre afsted og få afleveret min computer. Kvinden vidste ikke hvilken situation, jeg befandt mig i på det tidspunkt og jeg sagde selvfølgelig heller ikke noget om det til hende, men hvis jeg ser hende igen en dag, overvejer jeg lidt at fortælle hende, hvor meget jeg faktisk satte pris på hendes lille gode gerning den dag.

Har I lignende historier fra jeres liv, så vil jeg med glæde høre dem, så vi kan sprede noget god energi og nogle gode fortællinger om andre mennesker😁🫶🏼


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/HappyBananasplit at 2024-03-13 18:28:01+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

rock_crystal at 2024-03-14 03:28:35+00:00 ID: kut2s1g


Jeg er autist og stærkt sanseforstyrret, både på lys, lyd, bevægelse og berøring. Jeg har solsikkesnor på, når jeg færdes i offentlig transport. Jeg har flere gange nu oplevet søde og opmærksomme mennesker. Den første episode jeg vil fremhæve, var engang tre unge gutter havde sat sig på firemandssædet jeg sad på. Jeg blev utilpas over de sad så tæt på mig samt at de var højrøstede. Der var plads på et firemandssæde overfor, så jeg spurgte om de ikke var søde at sætte sig derover, fordi jeg var utilpas og det gjorde de med et smil. En anden gang var der stopfyldt i toget og jeg stod i midtergangen og blev mere og mere overstimuleret og min krop ticsede. Der spurgte jeg højt i kupeen, om nogen ville være så venlige at tilbyde mig deres sæde, da jeg qua min autisme ikke kunne holde til at stå sådan længere. Der var straks en sød kvinde der sagde "selvfølgelig, godt du spørger!" og gav mig sit sæde. Det betyder alt for mig, at nogen hjælper mig ved behov.