Jeg kommer med min egen lille anekdote først:
Jeg havde været i mit første arbejde efter endt uddannelse i et år, da jeg til sidst ikke kunne mere grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø, hvorfor jeg følte mig nødsaget til at sige op og sygemelde mig i opsigelsesperioden. Jeg skulle efter min opsigelse ud på arbejdspladsen igen og aflevere min arbejdscomputer, hvilket var noget, jeg virkelig skulle tage mig sammen til, fordi jeg syntes det var så ubehageligt at skulle derud igen og stå ansigt til ansigt med min sure chef.
Der var sne udenfor på det tidspunkt og jeg havde ikke kørt i min bil i et stykke tid, så jeg skulle have skovlet/skrabet den ren for sne. Da jeg begynder på det, kommer en mega sød og imødekommende kvinde fra opgangen ved siden af mig hen og snakker til mig og hjælper mig, uden jeg har spurgt om hendes hjælp. Hun lånte mig sin isskraber, som var bedre end min egen og hun var en del højere end mig og gjorde hele sit jakkeærme vådt for at skubbe alt sne ned fra min bils tag. Selvom det måske for andre lyder som en lille gerning, så betød den alt i verden for mig lige der, fordi jeg havde det så skidt og følte mig så alene i verden. Hendes hjælp mindede mig om, at der findes gode mennesker omkring mig - endda fremmede mennesker - som vil mig det godt, hvilket gav mig flere kræfter til at køre afsted og få afleveret min computer. Kvinden vidste ikke hvilken situation, jeg befandt mig i på det tidspunkt og jeg sagde selvfølgelig heller ikke noget om det til hende, men hvis jeg ser hende igen en dag, overvejer jeg lidt at fortælle hende, hvor meget jeg faktisk satte pris på hendes lille gode gerning den dag.
Har I lignende historier fra jeres liv, så vil jeg med glæde høre dem, så vi kan sprede noget god energi og nogle gode fortællinger om andre mennesker😁🫶🏼
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/HappyBananasplit at 2024-03-13 18:28:01+00:00.
somewhatsmurfing at 2024-03-13 22:55:13+00:00 ID:
kur5idaPå en perron spørger en ung pige mig, om det her er toget til den selvsamme by, som jeg skulle til. Det bekræfter jeg, og hun siger tak for hjælpen.
Da toget kommer, viser det sig, at vi har fået pladsbilletter lige ved siden af hinanden. Vi begynder at snakke.
Hun kommer lige fra bosted, er misbruger, vil forsøge at holde sig clean fra nu af. Hun er virkelig for ung til sådan noget, og jeg kan mærke, at hun har hjertet uden på tøjet, så jeg lytter, selvom jeg er helt flad efter en lang uge. Hun glæder sig så meget til at komme hjem til kæreste og venner og gentager det ret ofte med et smil på læben.
Hendes anekdoter handler om, hvordan hun havde svigtet sin familie 117 gange i alle hendes løfter om at blive clean. Og de handler om, hvordan man ryger ind i sådan noget. Til allersidst handler de også om, hvordan hun er fanget i misbruget, fordi hendes veninder også gør det, mens hendes kæreste enten velmenende eller ej forsøger at isolere hende fra selvsamme veninder.
Det var et slags kulturmøde, for jeg var næsten lige blevet færdig på kandidaten, og jeg sad i fint tøj efter en del arrangementer. Men i min tidlige barndom lå det heller ikke per automatik i kortene, så jeg ser i hende en refleksion af, hvordan det kunne være gået - for jeg har også hjertet uden på tøjet i en grad, så jeg nemt kunne udnyttes.
I de sidste 30 minutter af turen begynder hun at græde, fordi konflikten med kæresten er blusset op, så hendes hjemkomst nu bliver en negativ ting. Jeg snakker med hende, selvom jeg ikke har energien. Da vi stiger af toget, venter jeg på hende, selvom hun virker helt brudt sammen. Vi går sammen ned ad trapperne, og da jeg så ser nogle af hendes venner stå og vinke til hende, bøjer jeg anonymt af og går forbi dem, imens jeg kan se dem kramme.