Zarphak at 2024-03-13 19:24:16+00:00 ID: kupxojh

Tabte en biblioteksbog på vej hjem, og så det ikke. Der var en der afleverede den. Tak, ukendte fremmede!

Timely-Protection-74 at 2024-03-13 19:01:06+00:00 ID: kuq2h7x

Da jeg var barn, og rejste med tog mellem Jylland og Sjælland for at tage hjem til min far, så blev toget forsinket/aflyst eller i stykker (kan ikke lige huske det), så vi nåede ikke det næste tog. Jeg var måske 10-12 år gammel og stod på Middelfart station, alene og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre og jeg havde ikke nok penge til at købe en ny billet, som man skulle have for at køre med det nye tog. Et ægtepar med en nyfødt baby købte en billet til mig og sørgede for at jeg kom med toget, og holdt øje med hvor jeg skulle skifte for at komme videre hjem. Det er det absolut venligste nogen nogensinde har gjort for mig, og jeg håber jeg vil kunne få samme mulighed for at hjælpe andre som skulle kunne stå i den situation.

SeparateWafer3587 at 2024-03-13 18:43:38+00:00 ID: kupt5qb

Vi havde en ældre dame (90+) i opgangen ved siden af vores, hverdag når jeg gik med hunden vinkede jeg til hende, stoppede op og snakkede med hende når vi mødtes.

Vi skulle flytte, hun strikkede en bamse til min hund som farvel gave. Og havde skrevet et lille brev til mig, om hvordan min mand og jeg havde gjort en forskel for hendes ensomhed. Og et tak for jeg gad at stoppe op og snakke med hende, tage en kop kaffe med hende på trods af alders forskellen.

Det har gjort jeg idag tænker mere over hvem jeg omgiver mig med, bruger gerne lige de 5 minutter mere på at snakke. Lader børn klappe min hund. Sender et smil afsted til folk. For jeg lærte af hende at mine små gestus kan gøre en verden til forskel❤️

Aluanne at 2024-03-13 19:36:54+00:00 ID: kupsols

Den dag, hvor jeg pludselig brød sammen på mit kontor pga. stress og 3 af mine fantastiske kollegaer bare afbrød alt for at kramme mig, hjælpe mig og ordne ALT den dag, så jeg bare kunne tage hjem.

Det glemmer jeg sent.

Limp-Measurement1494 at 2024-03-13 19:06:02+00:00 ID: kupx9pw

En aften, for nogle år siden, stod jeg nede ved min boligbloks hoveddør og røg en smøg. Jeg havde det ikke godt i den periode. Havde ikke været i bad i 100 år, mit hår var ud over det hele, og jeg stod åbenbart og så rigtig trist ud. Så kommer der en flok unge mennesker gående forbi. De havde bare gang i en hyggelig aften. Jeg kigger lige op og giver dem det der høflighedssmil, og så er det det. De går omkring 3 meter videre, da én af pigerne stopper op og siger "vent lige et øjeblik!" til sine venner. Hun kommer hen til mig, kigger mig lige i øjnene og spørger mig, om det er ok, at hun giver mig et knus. Jeg er sådan lidt betuttet, men siger ja. Hun giver mig et knus, fører en tot hår fra mine øjne og om bag mit øre. Så smiler hun på den der: "Det bliver bedre" måde, og så smutter hun videre med sine venner. Jeg tudede hele vejen op til min lejlighed. Jeg vil aldrig glemme hendes omsorg for en (for hende) tilfældig person.

PeNolken at 2024-03-13 18:53:42+00:00 ID: kupv53m

I mine unge dage som 23 årig havde jeg fået job som juleassistance i Magasin på Kongens Nytorv. Det var enormt stressende med meget lidt hjælp, enormt snobberi fra det faste personale og minimal oplæring, så flere gange om dagen stod den på spidse bemærkninger og hvad der ellers bydes på i detail.. Anyway, jeg har været i krig med mit udseende det meste af mit liv, men en aften efter det værste kunderæs var overstået stod der en kvinde i min afdeling. Hun så sådan oprigtig på mig, som en barn der kigger på en julegave og så sagde hun “Hvor er du en smuk pige”. 🥹 Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde et dybt indtryk på mig at en helt fremmed kom med et kompliment så oprigtigt. Jeg husker det stadigvæk, selvom det er mange år siden nu. Tak fremmede ❤️

Accomplished-Mix6144 at 2024-03-13 19:36:49+00:00 ID: kuq27sy

Jeg skulle ned og handle med min 2 årige datter, da hun spurgte om en børne indkøbsvogn. Jeg havde desværre ikke en mønt med mig, og det overhørte en ældre mand, som kom over og gav os en polet til en vogn. Den har siden da ligget fast i min datters lomme til når vi skal handle.

Novachey at 2024-03-13 18:37:08+00:00 ID: kuq2w35

Jeg var taget ud i det lokale storcenter, for at handle med min 5 uger gamle datter i autostolen. Mens jeg går rundt derude, hører jeg et udbrud og kigger i retning af det - jeg får øjenkontakt med en mand, jeg vil gætte midt 20’erne. Han stiller mig en racistisk gåde, jeg trækker på skulderen og går videre (jeg er på intet tidspunkt stoppet op). Manden begynder at følge efter mig (og min datter i autostolen) og råbe højt om hvordan han vil seksuelt forulempe mig - og endnu værre, min datter. I omkring fem minutter går jeg rundt inde i centeret, mens manden følger efter og råber seksuelt eksplicitte trusler efter os, i håb om at jeg finder en vagt eller at nogen træder til. Men ingen af delene sker. Jeg beslutter mig for at gå udenfor centeret, måske kan jeg ryste ham af mig på p-pladsen. Men det sker heller ikke, og jeg er næsten fremme ved min bil. Jeg overvejer om jeg skal fortsætte forbi den, eller om jeg skal tage chancen og se om jeg kan nå at få min datter og jeg ind i den og han så vil give op. Få meter fra min bil, springer verdens mindste, gråsprængte ældre dame frem fra mellem to biler. Hun vil gerne se min datter, “Neeej, hvor er hun sød” og fortæller om sine egne børnebørn. Hun taler i en lind strøm - ingen kan få et ord indført. Manden prøver dog at komme med endnu et tilråb - han afbrydes af damen “Vil du godt lige SSSSH!” hvæser hun, og holder en finger op for munden. Manden bliver så forbavset, han vender sig om og går med blikket i jorden. Tak til dig, din rørige, iltre, gråsprængte engel, fordi du så mig da jeg var allermest sårbar. ❤️

HalliHavkat at 2024-03-13 18:59:57+00:00 ID: kuq1ord

Fremmede mennesker kommer hver dag og støtter min forretning. Det er ikke mine venner der kommer. Der er et ordsprog der hedder: a client become a friend faster than a friend becomes a client. Og det er så rigtigt ♥️

TheBashingBitch at 2024-03-13 19:34:38+00:00 ID: kuq0glw

Jeg havde engang en kollega i en anden afdeling som jeg af til til mødte på gangen men aldrig havde talt med. Hun stoppede mig en dag og sagde 'det er virkelig svært ikke at blive glad når man møder dig, du har altid det skønneste smil'. Hun ramte lige en dag hvor jeg virkelig havde brug for at blive mindet om at måden man møder andre mennesker betyder noget og jeg husker ofte på det når jeg har en træls dag. Det er ok at være pissesur men man behøver ikke tage det med videre og lade det smitte.

Efterfølgende besluttede jeg mig for at blive bedre til at åbne munden og komplimentere andre. Det er helt fantastisk at se reaktionen når man siger noget pænt til en fremmed.

ErikaDanishGirl at 2024-03-13 19:23:39+00:00 ID: kuq2vmx

Denne historie er ca 10 år gammel.

Jeg (kvinde, ca 20 dengang) var i byen med min ven/daværende roomate på Never Mind i København. Jeg ville danse og bad ham holde min taske imens. Da jeg kom tilbage var han ingen steder at finde, det var i februar måned og jeg havde hverken penge, mobil, nøgler etc på mig. Det hele lå i tasken.

Jeg sad og overvejede hvad mine muligheder var, da en thailandsk dame satte sig ved mit bord og vi begyndte at snakke. Jeg forklarede hende situationen og hun tilbød med det samme at jeg kunne tage med hende hjem til Helsingør. Hun ville købe billet til mig og det hele.

Da vi kom til Helsingør, viste det sig at hun arbejdede (og evt boede på?) en massageklinik og jeg skulle sove på "briksen". Dobbeltseng med rosenblade strøet ud over det hele.

Jeg var dybt taknemmelig og alt for fuld og træt til at forholde mig til det.

Næste morgen gav hun mig togbillet hjem til kbh og mad, det var virkelig sødt.

Jeg var ikke i en tilstand hvor jeg på nogen måde kunne huske stedet eller området vi var i, desværre, hvilket jeg stadig fortryder. Ville gerne have sagt tak❤️

NutterintheBox at 2024-03-13 19:29:14+00:00 ID: kuq097i

Det er mange år siden, og jeg var ret ung og virkeligt langt ude. Led af voldsom depression, og diverse andre ting. Sad og ventede uden for den lokale kommune (på parkeringspladsen), og skulle til endnu en obligatorisk sagsbehandlersamtale, og følte mig fjernt fra alt og alle.

Jeg lignede vist en der ville til at hoppe i havet eller lignende for en mand (Stor, bistert udseende, midaldrende og klædt i håndværkertøj) der kom forbi kom bare med et ægte opmuntrende smil, og sagde noget med ”Det skal nok gå, du kommer igennem det” mens han så mig direkte i øjnene.

Han gik videre, men han havde på en eller anden måde fået mig lidt mere tilbage virkeligheden. Jeg følte jeg blev set.

Den mand reddede min dag, og jeg aner ikke hvem, han var.

ColonelBadgerButt at 2024-03-13 19:17:15+00:00 ID: kuq61jb

En pige smilte til mig da jeg var 18 og kørte ned af Boulevarden, i mit laveste selvværd, i Aalborg, lige ud for den nu lukkede lægeklinik. Det er 14 år siden.

En lille dreng stod og spærrede en rulletrappe fordi hans forældre ikke havde taget ham i hånden og derfor var kørt op uden ham. Jeg stod helt stille og roligt og ventede, men den lille dreng rakte ud efter min hånd og vi tog trappen op sammen. Hans totale tillid til mig og forældrenes smil, reddede min uge.

En taxa-mand gav mig lidt far råd, da han kørte mig hjem fra min daværende kæreste som lige havde slået op med mig. Jeg har ikke selv nogen far og det ramte sq, at han lige kiggede mig i øjnene og sagde, at det hele nok skulle gå. Han hed Karsten og jeg glemmer ham aldrig.

Inflatable-Chair at 2024-03-13 20:36:33+00:00 ID: kuqhfpu

Min kæde var hoppet af for 5 gang samme dag, og en fremmed mand med hætte tog fat i hjulet og hjalp med at løfte cyklen på hovedet uden jeg hverken så hans ansigt eller nåede at sige noget til ham. Det var sgu god stil

FimbrethilHoney at 2024-03-13 20:18:40+00:00 ID: kuq7o20

Der kom en helt fremmed dame hen til mig engang, bare for at fortælle mig at hun synes jeg var helt vildt smuk ❤️ det er lige omkring 20 år siden tror jeg, men jeg varmer mig stadig ved det nu i min fremskredne alder og alt det der.

PenniferHolden at 2024-03-13 19:41:00+00:00 ID: kuq9bz3

På min første (og sidste) løbetur løb jeg forbi en flot, veltrænet gut, som gav mig en kæmpe thumbs up og opmuntrende ord, da jeg passerede ham. Det gav mig totalt et boost til at løbe videre.

Sidst på turen gled jeg dog i en grankogle og vred min ankel så voldsomt om, at der gik mange uger før jeg kunne gå normalt igen. Min læge forbød mig nogensinde at løbe igen.

lovemishha at 2024-03-13 19:02:53+00:00 ID: kuq8xou

Jeg har et par gange glemt mit kort i netto og folk er simpelthen så flinke til at lægge ud og så lade mig overføre til dem. Bare noget så småt som det redder min dag i flere uger

Imelvis2000 at 2024-03-13 20:44:38+00:00 ID: kuqje6e

Var engang helt morgen blæst på stoffer .

Og fik en Adidas trøje af den her ældre gut (22ish) Som havde lagt livsstilen bag sig.

Har stadig trøjen , og gengælder servicen når jeg ser nogle der har brug for lidt hjælp.

jakwoman at 2024-03-13 21:13:36+00:00 ID: kuqfbkf

Fik 500kr af en fremmed gamle dame engang. Skulle betale nogle indkøb vare og hæve nogle penge og den unge kassedamen spørge om jeg sagde 500 eller 200 kr. Jeg siger pænt tilbage at det kun var 200, joker med at då mange penge hat jeg hælder ikke på kontoen. Da jeg pakken min vare sammen går damen forbi mig og stikker en hånd i min lommen imens hun siger " her er en lille skilling" jeg takker hende pænt, og da jeg er færdig med at pakke ned og går , trækker jeg en 500 lap ud af lommen og var målløse

Alowan at 2024-03-13 20:05:52+00:00 ID: kuqatfc

Da jeg gik i folkeskole havde jeg en dag fået skrabet en 20er sammen som jeg på vej hjem fra skole købte bland selv slik for. Jeg skulle med bussen hjem og stod glad og fornøjet med min pose da en fremmed dreng prøvede at tage posen hvilket resulterede i at alt slikket røg ud på vejen. Jeg var helt knust. Stod og tudede bed busstoppestedet, og så smed en totalt fremmed mand en tyver ud af døren på den bus der lige havde stoppet - lige i det øjeblik den lukkede. Det betød så ufattelig meget for lille mig i det øjeblik at jeg stadig husker det i dag.

SoldierChris7 at 2024-03-13 19:17:15+00:00 ID: kuqajbm

Jeg var engang til julefrokost i Aalborg. Vi ender naturligvis på gaden, hvor jeg ender med at blive fuld nok til at indse, at jeg skal hjem (Hjem var hos værten)

Jeg tænker at jeg sagtens kan finde vej uden Google Maps, og står 10 minutter efter nede ved fjorden (Overhovedet ikke tæt på værten)

Da står jeg dernede og egentlig bare nyder udsigten og blæsten i ansigtet, da der kommer en ung gut som spørger om jeg er okay. Blev en smule forbavset, men det var lige efter at en ung mand var forsvundet i fjorden, så det gav egentlig god mening at han spurgte.

Vi ender med at gå rundt i Aalborg, hvor vi bare snakker om alt og intet. Han viser mig et sted hvor han har tænkt sig at købe lejlighed, og jeg klager over hvor dyrt det er i København.

Vi gik rundt i to timer og hyggede os, bare fordi han lige ville sikre sig at der intet var galt. Hold kæft en guttermand. Håber at han har det godt.

4862skrrt2684 at 2024-03-13 20:43:45+00:00 ID: kuqivdz

Da jeg skulle hente en pizza og manden bag desken kaldte mig for champ

DanskerBalladen at 2024-03-13 20:56:04+00:00 ID: kuqm4w0

For mange år siden, da jeg var en 16/17 år, sad jeg i venteværelset på psykiatrisk skadestue efter et forsøg, og havde det virkelig skidt. Jeg sad fuldkommen sammenklumpet i min stol, græd og på randen af at hyperventilere. Nede i den anden ende af rummet sad to gutter, der så ud til at være en 10 år ældre end jeg. På et tidspunkt rejste den ene af gutterne sig, og kom hen og satte sig på hug foran mig. Han sagde, at en så smuk og ung pige som mig, da ikke skulle være så ked af det, og at alt nok skulle blive bedre. At jeg er god nok præcis som jeg er, og så gav han mig en ordentlig krammer.

Jeg glemmer ham aldrig, og jeg har ikke forsøgt siden

fjortenhalvtreds at 2024-03-13 20:09:57+00:00 ID: kuqcrn8

Jeg husker kun bidder fra den aften, da jeg ikke var mere end 4 år måske. Men har fået historien fortalt et hav af gange, da det var den værste aften nogensinde for mine forældre.

Vi var på stor familieferie (12-15 mennesker) i Italien og var nået til Venedig. Vi skulle spise aftensmad udenfor på en lokal restaurant og alle os unger løb omkring og legede spark til bøtten. En af de store drenge passede på mig og jeg husker kun, at vi havde en mega sjov tur på opdagelse. Jeg sad på skuldrende af ham og han sang børnesange for mig. På et tidspunkt gik det op for ham, at han ikke kunne finde de andre igen. Han gik med mig på skuldrende i flere timer og ledte efter de andre. Han forsøgte at tale med de lokale, men ingen forstod engelsk. Efter lang tid løb vi på 2 danske kvinder som på en eller anden måde fik sjusset sig frem til hvor vores udgangspunkt var og fulgte os tilbage dertil, hvor hele familien på daværende tidspunkt var helt ude af sig selv og politi osv var i gang med en kæmpe eftersøgning. De 2 søde damer brugte flere timer af deres aften på at hjælpe os. Og Rune var den sejeste 16 årige, som bare sørgede for, at jeg havde en fest hele vejen igennem.

FighterWoman at 2024-03-13 20:15:24+00:00 ID: kuqfeel

Jeg var 17, og havde forsøgt selvmord. En overdosis medicin, skyllet ned med alkohol. En veninde kontaktede mig ved et tilfælde på sms, og selv om hun sad i den anden ende af byen blev hun nervøs, og ringede efter hjælp.

To ambulancereddere fik tiltvunget sig adgang til mit værelse, til trods for protester fra mine intetanende room-mates.

Jeg kan ikke rigtigt huske turen til sygehuset, kun i glimt. Men jeg husker, at jeg på et tidspunkt fik øjenkontakt med behandleren, som spurgte mig, med en meget trist stemme: “hvorfor gør unge piger som dig sådan noget?”

Jeg ved ikke… der var noget ved hans sørgmodighed, der blev ved mig. Jeg havde masser af årsager, som han aldrig hørte. Men takket være ham, blev selvmord aldrig løsningen igen.

(Jeg siger ikke at alt blev godt derefter, men jeg kæmpede videre, og er her stadig i dag, 25 år efter).

Tak for hjælpen, ambulanceredder. Du ved nok ikke at du reddede mig, men det gjorde du.

ParadiseLost91 at 2024-03-13 19:14:15+00:00 ID: kuq8gjq

En gut i et overfyldt DSB tog som jeg aldrig glemmer. Jeg var fattig studerende, så havde ikke købt pladsbillet. På vej hjem til Fyn for at besøge familien efter en hård gang eksaminer. Gangene var proppet med folk, det hele var lidt træls. Jeg står tæt ved en fyr, som sidder og ser en sjov film på hans laptop. Jeg følger med i filmen over hans skulder (ikke påtrængende, men kigger bare med). Der sker noget sjovt i filmen og jeg kommer til at smågrine lidt. Gutten vender sig rundt, giver mig et kæmpe smil og stikker mig, uden et ord, den ene af hans earbuds så jeg kan lytte med i filmen. Han vender sig om igen og ser videre. Han sagde aldrig et ord, men jeg følte så dyb taknemmelighed over en SÅ fuldkommen ligefrem og “matter of fact” agtig venlighed. Det har jeg sjældent oplevet før eller siden, især ikke i Danmark. Vi så filmen sammen indtil jeg skulle af i Odense. Det er 7 år siden, og jeg tænker stadig tilbage på det med et smil og en varm følelse om hjertet.

Og en anden hjertevarm oplevelse:

Jeg fløj med KLM. Jeg havde haft en virkelig hård periode uden meget søvn, da jeg lige var gået fra kæresten og ikke følte mig på toppen.

Min sidemand var en kvinde på cirka min alder, vi smilede venligt til hinanden da hun satte sig, men ellers ingen kommunikation. Jeg lænede ret hurtigt hovedet mod vinduet og prøvede at få noget søvn. Senere begynder stewardesserne at dele snacks ud (mener det var en lille chokolade og lille flaske vand). Jeg små-blunder, men holder lidt øje gennem halvt lukkede øjne, stadig hovedet lænet mod vinduet, så stewardessen tror helt sikkert jeg sover.

Ser så at min sidemand tager en ekstra chokolade og vandflaske til mig og sætter i min magasin-holder, uden at vække mig.

Jeg følte alle former for taknemmelighed for en fremmed person, som gør sådan en ekstra ting. Det havde hun slet ikke behøvet, men det gjorde hun. Hende tænker jeg ofte på. Vi hjalp også hinanden med at få vores trolleys ned fra kufferthylden; uden at sige noget andet end at smile; bare med en ligefrem selvfølgelighed. Jeg elsker når mennesker bare er så direkte i deres venlighed.

Page_Odd at 2024-03-13 20:46:58+00:00 ID: kuqf5qu

Jeg var blevet meget fuld efter fest på uni og faldet i søvn et eller andet sted. Da jeg vågner er festen ovre, alle er væk og der er lukket og slukket. Jeg kan ikke finde min taske med mobil, pung, nøgler. Går forvildet rundt i området ind til en uni sikkerhedsvagt spotter mig og spørger om jeg er ok. Jeg er så fuld jeg ikke rigtig kan forklare hvad der er galt, men han formår at få min mors telefonnummer ud af mig og så ringer han til hende og kørte mig hjem til hende bagefter. Sikke en helt! Fik min task udleveret på politistationen en uge efter, en flink person havde afleveret den. 

potatoepirat at 2024-03-13 18:59:57+00:00 ID: kuq86u9

Min ex gik fra mig efter forhold på 10+ år og kort tid efter vores bryllup. Han havde været mig utro og jeg røg ret langt ned i et sort hul. December kom et par måneder efter, Danmark blev lukket nærmest ned (igen) pga corona. Jeg kunne ikke holde jul med min familie som planlagt af den årsag. Det hørte en af mine veninder og troppede op med julemad, snacks, mandelgave og bare generelt opmuntring, så jeg midt i min ensomhed ikke følte mig helt alene. Lige der gik det helt op for mig at der var nogen som holdte af mig og at jeg var værdifuld. Det samme til min fødselsdag nogen måneder efter. Der kom blomster, balloner og gaver med posten fra forskellige veninder, det var så værdsat og jeg håber sådan at de ved hvor stor en betydning de ting havde for mig.

ChampionInformal7308 at 2024-03-13 19:07:43+00:00 ID: kuq9xpy

Intet

ReptileCake at 2024-03-13 20:42:14+00:00 ID: kuqie7n

Da jeg var en 14-15 år og gik til Warhammer i den lokale Dragon's Lair, så havde jeg alle mine små plastikfigurer i et IKEA net. En dag hvor jeg ventede på bussen og lagde mærke til at den var kommet, skyndte jeg mig op men snublede, og alle mine figurer væltede ud over fortorvet.

En stor håndfuld af de folk som stod tæt på kom og hjalp mig med at skovle dem tilbage i nettet, og en af dem holdte bussen hen for mig.

Det varmer stadig mit hjerte.

feisty_devil at 2024-03-13 20:25:08+00:00 ID: kuqklrf

Jeg ved ikke om dette tæller, men husker tilbage på to episoder, min psykolog for 5 år siden og min psykiater (tror jeg det hedder) fra ca. 10 år siden.

Min psykiater vidste at jeg elskede katte, og hun sagde at jeg lyste op af glæde når jeg fortalte hende om katte. En dag jeg ankom var der meget pres på og hun var lidt bagud, så hun kom ud til mig og gav mig en bog hun havde liggende på kontoret, der handlede om katte. Det er en lille, ubetydelig ting for de fleste, men jeg blev faktisk super glad. Det var en meget hård periode i mit liv og det gjorde en forskel lige den dag.

Min psykolog for fire år siden "snød" mig til at anskaffe en kat. Igen, hun vidste hvor meget jeg elsker katte, men troede ikke jeg kunne give en kat et godt liv - og det var hun ikke i tvivl om, at jeg ville. Samtidig vidste hun også, at det vil give mig mening med mit liv, hvis jeg fik en kat at passe på og have ansvar for, og at det ville gøre, at jeg ville holde mig i live for den.

Så en dag sagde hun til mig, "Jeg synes du skal søge efter din drømmekat, og når du har fundet den bliver vores næste samtale gratis for dig - For så skal du bruge det beløb på katten og katteting." Jeg græd bare, super taknemmelig, og om et par måneder fylder min kat 5 år. Jeg havde ikke anskaffet min kat hvis ikke jeg havde fået det skub til at gøre det. - jeg er her også endnu, :)

EasternSalamander238 at 2024-03-13 20:45:03+00:00 ID: kuqemyl

Jeg besøgte min mor engang efter hele min verden var knust. Var nød til at sige op på drømme jobbet grundet sygdom. Havde mistet en kæreste jeg var glad for. Da hun blev træt af at leve et dobbelt liv med en anden gut. Og en masse andre små ting gik galt. Hun så mig bryde sammen da hun åbnede sin dør og helt uden at sige noget gav hun mig et kram og satte mig i stuen. Hun gav mig en kop kaffe også drak vi bare kaffe imens vi så Barbie tegnefilm på tv2 . Det gav mig som voksen mand mulighed for at gennnemgå og sortere ordentligt inden i mig. Alt imens hun holdte mig ved selskab med en kop kaffe og en børnetegnefilm for små piger. Og lig siden har jeg bedre kunne håndtere nederlag især i tidspunkter hvor de kommer i grupper

Jc4rls3n at 2024-03-13 21:05:00+00:00 ID: kuqevqn

Jeg var engang til Big Fat Snake koncert i Aalborg, til kulturnat. Jeg var 7-8 år gammel, og havde mistet min mor et år forinden. Var der med min far (som, bevares, var min far, men ikke var synderligt interesseret i mig - vi var deroppe for at besøge hans nye kæreste). Jeg så at nogle lidt ældre drenge gik og samlede på pant, så jeg rendte også rundt og samlede lidt. Dét så en RIGTIG stor dreng - han kan være alt fra 15 til 20 år, og han dedikerede resten af hans aften til mit pant projekt. Jeg mener at det blev til en 3-400 kroner. Vigtigst af alt, så tog han 2 øl kapsler, bøjede dem begge, og sagde "her, gem den. Så glemmer vi aldrig hinanden." Det sidder jeg nu her, 31 år gammel og tuder over.. Jeg glemmer dig sgu aldrig. Tak

gudenbebe at 2024-03-13 20:58:24+00:00 ID: kuqmhzt

I fredags var jeg i byen med en masse kollegaer, jeg fucker op og drikker ALT for meget, jeg husker tydeligt min chef sagde til mig at det var på tide at jeg skulle hjem. På det tidspunkt er jeg på Christianshavn. Derefter er det eneste jeg husker at jeg sidder på trappen mellem spor 9 og 10 på hovedebanegården hvor jeg så bliver vækket af en ung mand omkring min alder (21) jeg kunne hverken snakke eller bevæge mig og mine øjne kunne ikke åbne,men jeg kan huske han tog mine briller af og lagde dem i min jakkelomme. Derefter husker jeg heller ikke mere end at to betjente prøvede at få kontakt til mig, men jeg havde meget svært ved at snakke. De gav mig også sådan et varme folie tæppe fordi jeg husker jeg rystede vildt meget af kulde. De spurgte mig også hvad klokken var, jeg svarede klokken var 12 men den var faktisk 04:30. Jeg blev trukket op i armene i den store hal til en bænk hvor jeg så får noget vand, og de to betjente får på en eller anden måde fat i mine forældre selvom jeg hverken havde pung eller telefon på mig, Jeg vågner så op søndag morgen med ekstrem forvirring over hvad der er sket. Min far fortæller mig at den unge mand havde passet på mig i 2 timers tid. Så tusinde tak til dig, hvem end du er, jeg så dig aldrig men jeg kan tydeligt huske din stemme, og mange tak til politiet for også at passe på sådan en tumpe som mig.

MissBalrock at 2024-03-13 20:36:33+00:00 ID: kuqxzqw

Jeg gik grædende hjem fra byen en aften helt alene. En mand kom cyklende og så det. Han stoppede op og tog mig ind i hans arme og gav mig den bedste krammer jeg nogensinde har fået. Vi sagde ikke et ord til hinanden, husker slet ikke hvordan han så ud. Kun den varme han gav mig. Det varede max et par minutter, men det korte, meget usædvanlige kram er et jeg aldrig glemmer og værdsætter uendeligt meget og et som jeg selv prøver at give videre.

hospitalsmor at 2024-03-13 20:58:24+00:00 ID: kuqot4w

Jeg har arbejdet et sted hvor vi udstedte busbilletter/klippekort og periodekort. På et tidspunkt ekspederede jeg en lille pige, og hjalp hende med at forny sit kort.

Senere på dagen vendte hun tilbage, denne gang med sin mor og en buket blomster pigen havde plukket. Hun var blevet så glad for min hjælp, at hun havde plukket blomster til mig. Jeg blev meget rørt, og fældede lige en tåre eller to ❤️

Sjiva at 2024-03-13 20:03:04+00:00 ID: kuqqh2d

Jeg var lige flyttet på bosted fra herberg og havde derfor ingen møbler. Mine bedsteforældre var så søde at købe mig en seng, sofa og lænestol, og da de skulle leveres fortalte fragtmanden, at han selv havde boet på bosted da han var yngre, og at jeg nok skulle komme godt videre. Det havde han ikke behøvet at sige, men det varmede rigtig meget. Nu 6 år senere er jeg endelig på vej i egen lejlighed. Ekstremt nervøs - men forhåbentlig også godt videre

Run-E-Scape at 2024-03-13 21:36:44+00:00 ID: kuqwi1q

Da jeg var 13 og gik med aviser fik jeg altid en sodavand på turen af en og en gang i måneden fik jeg 500 kr af dem hver måned jeg leverede aviser. De kunne ikke gå særlig godt og deres postkasse var 100 meter væk fra deres hjem, så jeg leverede den altid ved døren i stedet.

Lumpy-Resolution-831 at 2024-03-13 21:58:47+00:00 ID: kuqxd7n

At blive tiltalt med Hr. I start tyverne, skete flere gange i forbindelse med mit sidejob som tjener - jeg følte en form for respekt og høflighed der var ganske ukendt!