Jeg kommer med min egen lille anekdote først:
Jeg havde været i mit første arbejde efter endt uddannelse i et år, da jeg til sidst ikke kunne mere grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø, hvorfor jeg følte mig nødsaget til at sige op og sygemelde mig i opsigelsesperioden. Jeg skulle efter min opsigelse ud på arbejdspladsen igen og aflevere min arbejdscomputer, hvilket var noget, jeg virkelig skulle tage mig sammen til, fordi jeg syntes det var så ubehageligt at skulle derud igen og stå ansigt til ansigt med min sure chef.
Der var sne udenfor på det tidspunkt og jeg havde ikke kørt i min bil i et stykke tid, så jeg skulle have skovlet/skrabet den ren for sne. Da jeg begynder på det, kommer en mega sød og imødekommende kvinde fra opgangen ved siden af mig hen og snakker til mig og hjælper mig, uden jeg har spurgt om hendes hjælp. Hun lånte mig sin isskraber, som var bedre end min egen og hun var en del højere end mig og gjorde hele sit jakkeærme vådt for at skubbe alt sne ned fra min bils tag. Selvom det måske for andre lyder som en lille gerning, så betød den alt i verden for mig lige der, fordi jeg havde det så skidt og følte mig så alene i verden. Hendes hjælp mindede mig om, at der findes gode mennesker omkring mig - endda fremmede mennesker - som vil mig det godt, hvilket gav mig flere kræfter til at køre afsted og få afleveret min computer. Kvinden vidste ikke hvilken situation, jeg befandt mig i på det tidspunkt og jeg sagde selvfølgelig heller ikke noget om det til hende, men hvis jeg ser hende igen en dag, overvejer jeg lidt at fortælle hende, hvor meget jeg faktisk satte pris på hendes lille gode gerning den dag.
Har I lignende historier fra jeres liv, så vil jeg med glæde høre dem, så vi kan sprede noget god energi og nogle gode fortællinger om andre mennesker😁🫶🏼
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/HappyBananasplit at 2024-03-13 18:28:01+00:00.
gudenbebe at 2024-03-13 20:58:24+00:00 ID:
kuqmhztI fredags var jeg i byen med en masse kollegaer, jeg fucker op og drikker ALT for meget, jeg husker tydeligt min chef sagde til mig at det var på tide at jeg skulle hjem. På det tidspunkt er jeg på Christianshavn. Derefter er det eneste jeg husker at jeg sidder på trappen mellem spor 9 og 10 på hovedebanegården hvor jeg så bliver vækket af en ung mand omkring min alder (21) jeg kunne hverken snakke eller bevæge mig og mine øjne kunne ikke åbne,men jeg kan huske han tog mine briller af og lagde dem i min jakkelomme. Derefter husker jeg heller ikke mere end at to betjente prøvede at få kontakt til mig, men jeg havde meget svært ved at snakke. De gav mig også sådan et varme folie tæppe fordi jeg husker jeg rystede vildt meget af kulde. De spurgte mig også hvad klokken var, jeg svarede klokken var 12 men den var faktisk 04:30. Jeg blev trukket op i armene i den store hal til en bænk hvor jeg så får noget vand, og de to betjente får på en eller anden måde fat i mine forældre selvom jeg hverken havde pung eller telefon på mig, Jeg vågner så op søndag morgen med ekstrem forvirring over hvad der er sket. Min far fortæller mig at den unge mand havde passet på mig i 2 timers tid. Så tusinde tak til dig, hvem end du er, jeg så dig aldrig men jeg kan tydeligt huske din stemme, og mange tak til politiet for også at passe på sådan en tumpe som mig.