Jeg kommer med min egen lille anekdote først:
Jeg havde været i mit første arbejde efter endt uddannelse i et år, da jeg til sidst ikke kunne mere grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø, hvorfor jeg følte mig nødsaget til at sige op og sygemelde mig i opsigelsesperioden. Jeg skulle efter min opsigelse ud på arbejdspladsen igen og aflevere min arbejdscomputer, hvilket var noget, jeg virkelig skulle tage mig sammen til, fordi jeg syntes det var så ubehageligt at skulle derud igen og stå ansigt til ansigt med min sure chef.
Der var sne udenfor på det tidspunkt og jeg havde ikke kørt i min bil i et stykke tid, så jeg skulle have skovlet/skrabet den ren for sne. Da jeg begynder på det, kommer en mega sød og imødekommende kvinde fra opgangen ved siden af mig hen og snakker til mig og hjælper mig, uden jeg har spurgt om hendes hjælp. Hun lånte mig sin isskraber, som var bedre end min egen og hun var en del højere end mig og gjorde hele sit jakkeærme vådt for at skubbe alt sne ned fra min bils tag. Selvom det måske for andre lyder som en lille gerning, så betød den alt i verden for mig lige der, fordi jeg havde det så skidt og følte mig så alene i verden. Hendes hjælp mindede mig om, at der findes gode mennesker omkring mig - endda fremmede mennesker - som vil mig det godt, hvilket gav mig flere kræfter til at køre afsted og få afleveret min computer. Kvinden vidste ikke hvilken situation, jeg befandt mig i på det tidspunkt og jeg sagde selvfølgelig heller ikke noget om det til hende, men hvis jeg ser hende igen en dag, overvejer jeg lidt at fortælle hende, hvor meget jeg faktisk satte pris på hendes lille gode gerning den dag.
Har I lignende historier fra jeres liv, så vil jeg med glæde høre dem, så vi kan sprede noget god energi og nogle gode fortællinger om andre mennesker😁🫶🏼
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/HappyBananasplit at 2024-03-13 18:28:01+00:00.
feisty_devil at 2024-03-13 20:25:08+00:00 ID:
kuqklrfJeg ved ikke om dette tæller, men husker tilbage på to episoder, min psykolog for 5 år siden og min psykiater (tror jeg det hedder) fra ca. 10 år siden.
Min psykiater vidste at jeg elskede katte, og hun sagde at jeg lyste op af glæde når jeg fortalte hende om katte. En dag jeg ankom var der meget pres på og hun var lidt bagud, så hun kom ud til mig og gav mig en bog hun havde liggende på kontoret, der handlede om katte. Det er en lille, ubetydelig ting for de fleste, men jeg blev faktisk super glad. Det var en meget hård periode i mit liv og det gjorde en forskel lige den dag.
Min psykolog for fire år siden "snød" mig til at anskaffe en kat. Igen, hun vidste hvor meget jeg elsker katte, men troede ikke jeg kunne give en kat et godt liv - og det var hun ikke i tvivl om, at jeg ville. Samtidig vidste hun også, at det vil give mig mening med mit liv, hvis jeg fik en kat at passe på og have ansvar for, og at det ville gøre, at jeg ville holde mig i live for den.
Så en dag sagde hun til mig, "Jeg synes du skal søge efter din drømmekat, og når du har fundet den bliver vores næste samtale gratis for dig - For så skal du bruge det beløb på katten og katteting." Jeg græd bare, super taknemmelig, og om et par måneder fylder min kat 5 år. Jeg havde ikke anskaffet min kat hvis ikke jeg havde fået det skub til at gøre det. - jeg er her også endnu, :)