Both-Promise1659 at 2024-02-12 11:18:19+00:00 ID: kq2hhga

Du lyder ikke spor afstumpet. Du sørgede, og du kom videre. Du tænker stadigvæk på dem begge, men de er faldet på plads indeni dig. Så du nu kan fokusere på kærligheden til dem fremfor sorgen.

Alle sørger forskelligt, men du behøver ikke have dårlig samvittighed over at være lykkelig, på trods af dine tab. Det ville de begge have ønsket for dig.

Hvis du selv mærker efter, så har du det jo nok på samme måde.

Hvis jeg stillede træskoene imorgen, er det okay at min familie og venner græder til min begravelse, men jeg ville ønske for dem, at de kunne grine og smile over alle vores eventyr allerede ved gravøllet. Og jeg ville rotere i min grav, hver gang de lagde bånd på deres lykke, bare fordi jeg ikke er her mere, de lever jo stadigvæk. Selvfølgeligt kan man blive ked af det engang imellem, men bevidst at stoppe med at grine, fordi man 'skal' være ked af det.. No way! Så begynder jeg sgu at rasle med kæderne.

1vild at 2024-02-12 11:43:53+00:00 ID: kq2jils

Du passer på dig selv, og det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, du gør brug af. Du kan sagtens finde litteratur, der vil bakke dig op i, at din måde at håndtere dine traumer på er helt normal. Måske er det endda den mest sunde måde at gøre det på, men nu kender jeg dig jo ikke.

Jeg vil sige, at det er helt okay, at du lader dig selv være ked af det. Det kan være ret forløsende at græde ud, og gråden skal nok stoppe igen på et tidspunkt.

biold at 2024-02-12 12:12:17+00:00 ID: kq2nzvf

Da jeg mistede min mand lærte jeg, at sorg er en trekant, der har meget skarpe spidse, og som sidder i hjertet og drejer rundt. Det gør derfor sindsygt ondt i starten, men med tiden bliver den slebet rund. Den er der stadig, men den gør ikke ondt. Det lyder som om, du er kommet til denne sidste fase. Lev livet, nyd det med din kone og barn.

Til gengæld bør du nu arbejde med kommunikation, også selvom du nok er introvert. Du skal også sikre dig, at din kone er kommet godt videre, og det gør man kun ved at snakke. Måske skal I aftale et tidspunkt, hvor I ikke er trætte, hvor ungen er i seng mv, lave nogle fælles spilleregler, så det bliver gjort til begges tilfredshed.

hopligetilvenstre at 2024-02-12 12:30:25+00:00 ID: kq2oryo

Jeg har 3 børn der inden for de sidste få år har fået diagnoser for autisme og/eller ADHD.

Og hvis jeg skal klare mig gennem hverdagen så er jeg nødt til at lukke ned for flere af følelserne i hverdagen. Uden at have dem lukket væk og gemt af vejen så kan jeg slet ikke fungere overhovedet.

Min psykolog har hjulpet mig med at forstå at det er den bedste måde for mig at kapere det på.

Det virker jo ikke som om du ikke vedkender dig dine følelser af sorg og tab. Men det kan jo ikke være forrest i hovedet hele tiden

4apples2 at 2024-02-12 11:44:54+00:00 ID: kq2lwja

Fik som barn en PTSD diagnose. Har også prøvet at gå til psykolog fordi jeg troede jeg måske var psykopat. Han forsikrede mig dog om, at en psykopat aldrig ville gå til psykolog med det.

25 år efter fandt jeg ud af jeg bare var autist :P

9 ud af 10 mennesker siger mig intet. Ku jeg THANOS snap, så ville jeg knipse 2 gange :P

Siger på ingen måde at det er dit problem, men se tiden and, måske bliver du overrasket som ældre.

Melodic-Wallaby4324 at 2024-02-12 12:09:59+00:00 ID: kq2m4xc

Det at du bekymrer dig om det nok til at skrive om det bevidner jo på sin vis at du ikke er det... Det kan godt være dine følelser ikke sidder som det yderste lag, men de er der med sikkerhed

Krigertrullo at 2024-02-12 12:11:27+00:00 ID: kq2mqsa

Som en der fra barn afstumpede sine følelser til en vis grad grundet mobning osv. så da jeg som 18 årlig mistede min far, har det helt klart gjort jeg er i bedre kontakt med mine følelser. Men når det er sagt har jeg det lidt ligesom du beskriver. Har ikke det store behov for at vist dem med det betyder jo ikke at jeg ikke har eller føler dem.

Så nej tænker ikke nødvendigvis du er afstumpet. Nogen gange indser man også bare at livet har en ende for alle og lære at accepterer det.

Several-Sea3838 at 2024-02-12 12:18:18+00:00 ID: kq2oksd

Jeg synes ikke, at du virker afstumpet. Jeg ved ikke, hvordan det ville være at miste min datter. Jeg tror, at jeg ville tage mit eget liv, men det kan man jo ikke være sikker på. Min egen erfaring med tab, om end mere begrænset end din, har vist mig, at jo mere jeg tænker over det at "skulle" være ked af det, jo mindre ked af det er jeg. Især hvis mennesker omkring mig har en forventning til det.

Uncleniles at 2024-02-12 11:44:11+00:00 ID: kq2lmf8

Nogle mennesker lærer tidligt at undertrykke deres følelser og det kan være svært at komme efter senere i livet. Prøv at læse wiki for noget der hedder tilknytnings teori / attachment theory og se om der er noget der giver mening.

Childcare7 at 2024-02-12 12:07:07+00:00 ID: kq2m1wn

Jeg tror du undertrykker dine følelser så du ikke når at mærke dem…

Puzzleheaded-Bake-28 at 2024-02-12 12:35:55+00:00 ID: kq2qg89

Du har lidt nogle svære tab, som er svært at komme over, men med tiden vil du lære at leve med. Spørgsmålet er hvordan og hvorledes, da det ikke er ens for alle er det op til dig at finde ud af det

Pretend_Visual_6212 at 2024-02-12 12:37:46+00:00 ID: kq2r6ts

Jeg kan godt genkende det du skriver. Jeg blev som barn seksuelt misbrugt af naboens ældre søn og har klart også en distance på, at inddrage folk i mine følelser. Jeg tror det er en ganske naturlig forsvarsmekanisme for at passe på sig selv. Men jeg ved det ikke. Vi har jo følelser, kan efterrationalisere over situationen, være trist og glad osv. Men jeg personligt, har bare ikke behovet for, at inddrage folk i mine tanker og tale om alt man føler. Tror jeg føler mig blottet og det bryder jeg mig ikke om, men jeg kommer også fra en familie hvor man bare ikke har talt om sit inderste. Jeg er førhen også blevet følelseskold og/eller afstumpet og ærlig talt, så må folk mene det de vil. Min mand, mor og en eller to veninder ved dette om min forhistorie, forhåbentlig hjælper det dem i, at forstå hvorfor jeg er mig og vælge mig til i deres liv påtrods af, at jeg ikke er typen som dele ud af hver en lille tanke. Hvis det påvirker dit liv, jeres forhold. Så synes jeg klart at det skal gøres noget ved, men det er enormt svært at ændres hele ens person og det håber jeg da også at din kæreste har forståelse for. Derudover er det jo ikke sagt, at jeg ikke vil opdrage mit barn anderledes. Jeg forsøger og vil altid forsøge, at sørge for, at hen er tryg ved at tale med mig om ALT. Fordi jeg ikke selv synes det er fedt, ikke at kunne/bryde mig om, at tale om hvordan men egentligt har det. Men det er heller ikke ensbetydende med, at jeg ikke accepterer at det er sådan jeg er. Tror du skal gøre op med dig selv, om du også accepterer det og derfra involvere din kæreste i, at du er sådan qua dine oplevelser. Så hvis hun har brug for andet og mere end hvad du giver, så må du spørge om det. For selvfølgelig er du i stand til at sætte ord på det, men det er ikke din første indskydelse/normalitet. Så hun må hjælpe med at få hvad hun mangler, ved at spørge dig når behovet er der men samtidig også huske på, at det er en del af dig at være tilbageholdende. Og dertil, må du jo så prøve at give en smule, hvis hun faktisk rækker ud og beder om en reel uddybelse af noget. Hun er ikke forkert og du er ikke forkert - det skal begge parter huske :)

Familiar-TruffleButt at 2024-02-12 12:52:59+00:00 ID: kq2tuds

Jeg har heller ikke "lært" at tale om følelser hjemmefra, så der mangler jeg selv nogle værktøjer.

Jeg har selv mistet et par nære pårørende, og jeg bliver heller ikke ked af at tænke på dem ret meget mere. Indimellem kommer der lige noget tristhed, men det meste af tiden kan jeg sagtens tænke, og tale, om dem uden at blive ked af det.

Det tænker jeg da er meget normalt, trods alt, mennesker håndterer jo sorg forskelligt, og det er som om mit sorgarbejde kommer lidt i mindre og håndterbare bidder. Der er ikke en rigtig og forkert der, i min mening.

Du bør dog arbejde lidt mere med at tale om følelser. Det lader din kone har behov for at tale lidt mere om tab, og andre svære ting, og I er jo partnere, samt I har et barn, I skal opdrage sammen. Der synes jeg, det er vigtigt at kommunikationen fungerer, også i forbindelse med følelser, gode som dårlige.

AprilLutkaWings at 2024-02-12 12:59:28+00:00 ID: kq34e53

Jeg husker en 30 årig mand, som fortalte om sine oplevelser hos en psykolog. Manden sagde noget i dur med: "Følelser bliver for meget. Mine highs føles tårnhøje og mine lows rammer jeg bunden med. Hvordan får jeg det til at være en konstant linje uden udsving?" Psykologen svarer: "Forestil dig en hjertemonitor, og hvordan den kurve falder op og ned: det er dine følelser og når linjen er konstant: så stopper dit hjerte med at slå."

Jeg hørte det her, og tænkte at jeg altid har holdt folk på afstand. Det gik op for mig at jeg har været afstumpet det meste af mit liv. At ændre på det er hårdt, men jeg kan fortælle at det er det værd.

Jeg kondolerer for dine tab, selvom det lyder til at du er refleksiv omkring det. Håber at du finder den bedste løsning for dig og din familie.

Fatuglyfiasco at 2024-02-12 13:21:44+00:00 ID: kq3ncem

Alt for mange svælger rundt i dårlige oplevelser og sorg. De sørger for at få akt ud af det og skal have orlov og sygemeldinger i årevis.

Er de lykkeligere? Nej. Det er du. Du har sørget og du har reflekteret over dit savn og kigger i den “skuffe” en gang imellem. Du er et sundt menneske der lægger vægt på at komne videre og acceptere de ting der sker.

kinkycookiedough29 at 2024-02-12 16:51:00+00:00 ID: kq3qvsj

Altså nu har jeg “kun” mistet begge forældre før jeg blev 28, men på meget tragiske måder. Og jeg havde en tidlig spontan abort 9 måneder efter min mors død. Men jeg har det altså som dig… eller indimellem bliver jeg da ramt af sorg og savn. Men jeg passer et ok krævende job, har et velfungerende familieliv, motionerer, drikker vin, spiser chokolade, bager boller og er glad som alle andre. Og får influenza, er træt osv indimellem.

Jeg gik så også en del i terapi lige efter min mors død men altså… livet er jo for de levende. Og jeg dømmer slet ikke dem der kæmper i livet efter traumer eller som ikke kan leve videre. Men det er også ok hvis det går fint

Any-Adhesiveness-181 at 2024-02-12 16:39:07+00:00 ID: kq3p108

Tror jeg vil have det på samme måde har selv haft en mor der har haft brystkræft og græd 1 gang igenem hendes forløb det har aldrig påvirket mig og ved ikke hvorfor men tænker ikke du er afstumpet🥰

cylonlover at 2024-02-12 14:40:28+00:00 ID: kq3ndhx

Det er med følelser som det er med økonomi. Man kan have et overblik eller ej, man kan have problemer med det eller ej, man kan have en opad- eller nedadgående kurve, og endelig kan man have det sådan at det er utrolig udmattende at tænke på det. Alt det er okay. Man bør tage et tjek på sig selv engang i mellem for at se om man stadig står eller om noget har ændret sig. Særligt hvis det har nogle negative indvirkninger, er det vigtigt at det ændrer sig, og helt ikke til noget mere negativt. Hvis det sker, så skal man kontakte nogen, evt betale en professionel for at få nogle værktøjer til at sætte en god kurs opad. Jo længere man venter med at reagere, desto dyrere bliver det, både i tid, energi, og økonomisk. Som det er med alt muligt andet. Det er kun nogle af os som har flair for økonomisk overblik og det er også kun de færreste af os, der har flair for følelsesmæssigt overblik. Resten af os udmattes af at arbejde på det.

Razbeau at 2024-02-12 16:39:17+00:00 ID: kq3pecm

Uha jeg tro faktisk godt jeg ved hvad du mener til en vis grad. Jeg har mistet mennesker som var mig rigtig tæt med siden jeg var 14 da min mormor død meget hurtigt af kræft mener det var 6 uger fra hun fik det konkluderet to år efter dør min farfar. Året efter bliver min kammerat skudt og dræbt af hans far som begår selvmord efter. Der er jeg 17år 3.5år efter fået min bedste veninde en speciel kræft sygdom som den 8 i verden til at havde den specifikke kræft type som hun lever med i næste 2år hvor man bare ser det menneske man kender og elsker forsvinder stille og roligt dag fra dag. Min bedste ven som var en sportsmand med en lovende karriere inden for hans sport ender med at få en skade og måtte stoppe sin sport og jeg vist godt at manden fik smerte stillende for det men han havde udviklet et morfin misbrug uden vi viste hvor slemt det var og han døde så der hjemme af et hjerte stop som 27årig 4år efter min veninde døde. Så gik der 4 år mere så fik min far et hjerte stop og gik bort da var jeg 31år.

Da knækkede jeg fuldstændig sammen for jeg havde aldrig rigtig bearbejdet noget af det. Jeg jeg havde det og var ligesom dig. Jeg brød mig ikke om at snakke om følelser og jeg hader at være i dårligt humør og skabe dårlig stemning.

Men nu har du en datter så tag og snak om de her ting så du ikke ender sammen sted hvor du knækker sammen for det er virkelig svært at komme op igen efter det. Jeg mistede fuldstændig lysten til alt mennesker i mit liv havde jeg ikke lyst til at have for de "dør" jo bare var eksempelvis en tanke der fylde mit hoved rigtig meget ud over en masse andre ting.

Jeg følte også i rigtig mange år at der var noget galt med mig fordi jeg ikke syndes jeg havde følser som matcher de situationer jeg var i. Men det var fordi jeg ubevidst gik og undertrykte det og da jeg begyndte at snakke meget mere om det kom følelserne også på fuld drøn. Og i dag vil jeg sige jeg er et helt andet menneske med helt andre syn på livet end jeg havde før.

enhancedy0gi at 2024-02-12 16:48:50+00:00 ID: kq3qj80

De to værste ting der kan ske i livet er de to værste ting som du personligt oplever som værende de værste ting. Det kan sagtens være der sker noget for dig senere som viser sig at være endnu hårdere for dig, men måske ville ligge meget længere nede på en anden persons rangliste af dårlige ting der kan ske i livet - den detalje er vigtig, der er ingen absolutter i emotionel respons på hvad vi kan opleve som mennesker, så husk at have den analyse med.

For mig lyder det mest som om at du ikke er et særligt neurotisk menneske, og det må man gerne prise sig lykkelig over. Nogle mennesker er langt mere neurotiske og kan gå ned over at de har 100.000 kr i SU gæld. Hvis du aktivt går og fortrænger din sorg eller problemer, så ville det også komme til udtryk i stressniveauer, humør, misbrug og deslige, men da det ikke lyder til at være problemet for dig, så er du formentligt ret godt kørendes, trods det du har oplevet. Med det sagt, så må du også holde dig åben for at din kone gerne vil snakke ting igennem med dig, for det kan være hun er langt mere neurotisk end dig (det er kvinder som regel mere end mænd er) og har brug for at tale ud, det skal du selvfølgelig være åben for, men det ved du helt sikkert godt.

Berg-Hansen at 2024-02-12 16:57:32+00:00 ID: kq3vu9v

Hey, alle koner synes ikke, deres mænd er gode nok til at tale om følelser. Det ved du godt, ikke.

Du gør det godt❤️

Broder at 2024-02-12 17:24:30+00:00 ID: kq3v78p

Indlægget er fjernet. Fra vores regler:

Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold.

Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse:

• /r/DKbrevkasse
• /r/DKstudie
• /r/DKkarriere
• /r/foraeldreDK
• /r/DKfinance
• /r/DKtechsupport
• /r/Madoplevelser
• /r/SelvgjortVelgjort
• /r/WomenDK
• /r/DKmandemand

For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren!

Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem modmail.