Astroels at 2024-03-14 11:52:29+00:00 ID: kutlkx7

En person hun har forsvaret i forbindelse med en sag, der førte til den skarpeste kritik fra en uvildig kommision af en embedsperson i Danmarkshistorien.

Jeg troede det drejede sig om FE-sagen?

https://www.zetland.dk/historie/seE3nbr3-a8DEYXaM-6a03a

Eksemplerne er mange, men de vildeste fra bunken er to kronikker – den ene skrevet af tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen og bragt i Politiken, den anden skrevet af professor emeritus Eva Smith og bragt i Berlingske. Begge kronikker kredser om, at nogen i, med Bonnichsens ord, “systemet” har været ude efter Findsen som led i en “magtkamp”. Bonnichsen sætter ligefrem navn på, hvem det monstro kan være, nemlig “den kyniske departementschef Barbara Bertelsen” fra Statsministeriet, som, fortsætter Bonnichsen, “tyrannisk og grimt har strammet grebet om magten i Danmark”. Eva Smith afholder sig fra at sætte navn på den person, hun mistænker for at stå bag de “uforståelige ydmygelser af Findsen”. Ikke desto mindre er hun også overbevist om, at nogen slet og ret “udnytter det danske retssystem til en personlig vendetta”.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vilde de påstande er. Skulle nogen, for eksempel landets øverste embedsmand, på grund af personligt nag egenhændigt have orkestreret hjemsendelsen, aflytningen, fængslingen og anklagen mod Lars Findsen, så skulle hun ikke bare som en anden dukkefører have haft hånden helt oppe i både tilsynet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, retsvæsnet og sin egen chef i Statsministeriet, der skulle samtidig være nul personer i alle disse samfundsbærende institutioner, der undervejs skulle have handlet sagligt. Hænger sagen vitterligt sådan sammen, er det en skandale af grotesk machiavelliske dimensioner, helt uden sidestykke i moderne dansk historie, og derfor kan det undre, at teorien så ukritisk har fået lov til at flyde rundt i pressen, herunder ikke mindst i Politiken og Berlingske.

Hvori består den subjektive vurdering, af at det ville kræve endog utrolig mange mennesker i etaten, der ikke havde passet sit arbejde, for at den slags påstande, som fremføres i dagspressen, kan give mening?

Ville det ikke være en utrolig spændende historie, at få afdækket, hvis det forholder sig sådan at alle de folk i centraladministrationen er komplet skruppelløse, og har besluttet sig for at holde hånden over en departementchef i statsministeriet?