TonyGaze at 2024-03-14 12:17:58+00:00 ID: kutomm9

Og simsallabim, nu er vi så der, hvor du har haft et behov for at kalde den yderste venstrefløj for en "sekulær religion," hvilket må fremstå som en ildeskjult kritik, som du ikke vil uddybe, og et behov for at male dig selv op som en demokrat, modsat, indforstået "ikkedemokraterne" i den "sekulære religion." Jeg synes egentlig at det var en meget god diskussion indtil dit første afsnit her. Lige for at gøre noget tydeligt, så anser jeg skam også mig selv som demokrat, radikal demokrat endda. Jeg mener at vores samfund bør demokratiseres i dets grundvold, at vores nuværende parlamentariske system er fyldt med demokratiske mangler ("It's not a bug, it's a feature,") osv. osv. Og at påstå at den "yderste venstrefløj," som gruppe, skulle være en "sekulær religion." Come on, det er sgu'da et for lavt niveau af argumentation. Det er den form for retorik, hvor man ligesåvel kunne sige "no, U," og omtale borgerlige demokrater som en sekulær religion, med deres parlamentariske ritualer, med deres hellige tekster, deres Guds-givne ejendomsret, osv. osv.

Og der er forresten ingen grund til at skrive "venstrefløjen, højrefløjen eller islam." Sidstnævnte er også højreorienteret.

I forhold til dit andet afsnit, som er mere seriøst. Her er ingen der plæderer for et samfund uden vold, i hvert fald ikke umiddelbart. Og jeg er enig, at det ville være utopisk at begynde at tale om det her. Men jeg er så uenig i, at den vold der findes, er en demokratisk legitimeret vold. Det er en vold der jo genskaber sig selv, f.eks. i ejendomsretten, adskillelsen af størstedelen af befolkningen fra vores livsfornødenheder, politiet er ikke ligefrem en demokratisk institution, og det er ikke fordi at politiet holder særligt godt øje med sig selv. Fyr hver betjent der har gjort noget ulovligt, eller dækket over kollegaers overtrædelser, og korpset ville være stort set tomt. Der er, som du siger, mange, mange, ting, vi kan, og bør, kritisere vores omstændigheder for, vores samfund for. Herunder selve samfundsformen. Og jeg ser heller ingen der her, plæderer for at man bare sådan "tyr til vold," ud af det blå. Det må jo, for at citere gamle Lenin, være "en konkret analyse af konkrete omstændigheder," der bestemmer taktiske beslutninger og fremgangsmåder. Der er mangt og meget som er og kan vindes gennem parlamentariske kanaler, og gennem ekstraparlamentært, men legalt, arbejde. Men at afskrive vold, som sådan, mens volden eksisterer udbredt i samfundet, er lige så idealistisk, som forestillingen om et voldsfrit samfund er utopisk.