Hejsa :)
Jeg er en 25 årig kvinde som læser på 2 semester på en bachelor. Det er først for nyligt, at jeg er begyndt at leve som et ungt menneske, da jeg har brugt størstedelen af 20’erne og min barndom på overlevelse. Jeg er vokset op i systemet, og da jeg fyldte 18 stod jeg og var hjemløs efter et groft overfald fra min far. Jeg flyttede på krisecenter i 10 måneder og var heftig misbruger.
Nu er jeg 25 og ude af det hele - hvilket også giver plads til, at jeg kan mærke mig selv. Jeg føler nu en dyb sorg over, at jeg har mistet så mange år på at kæmpe. Jeg har ikke rigtig fået lov til at være ung på den måde jeg er nu. Jeg oplever også, at min omverden møder mig på en bestemt måde. Mange af mine medstuderende er 19-21 år gamle, og deres svar til at jeg er 25 er oftest “det kan man ikke se”. Retorikken omkring min alder er meget, at jeg er “ældre”. Dem jeg kender på min egen alder er ligeledes allerede i færd med børn, forlovelse etc. Jeg føler at jeg har en klump i maven over det. Jeg føler mig ekstremt stresset over, at min omverden behandler mig som om, at min udløbsdato snart er nået og at jeg skal skynde mig at få børn. Samtidig føler jeg et enormt stort behov for at opleve, at være ung, at prøve alle de ting jeg aldrig har fået lov til. Jeg føler at jeg er blevet frarøvet min ungdom, hvilket er så ironisk da jeg stadig er ung og netop mister endnu mere af den ved ikke at nyde det og føle mig stresset.
Jeg ved godt at min verden er lille, og at min bekymring i det store billede blot er bagateller, for jeg er stadig meget ung! Jeg har nok bare brug for nogle ydre perspektiver, og en følelse af, at det hele nok skal gå :)
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Leoronaz at 2024-03-12 15:41:29+00:00.
Leoronaz (OP) at 2024-03-12 18:13:44+00:00 ID:
kuk176cJa, jeg havde virkelig heller ikke regnet med at have disse følelser som 25 årig. Jeg var så bekymrings-fri vedrørende min alder op til da. Jeg tror desværre det ligger rigtig meget i de patriarkalske samfundsmønstre for kvinder. Jeg har aldrig i mit liv oplevet at mine 25-28 årige mandlige venner fik “det kan man ikke se (wink wink)” smidt i hovedet, når de fortalte deres alder.
Men tak for svar. Vil helt sikkert læse tilbage, på de dårlige dage, når jeg har brug for en reminder
Fit_Carpet634 at 2024-03-12 19:09:08+00:00 ID:
kukb2nrJo som mand kan man også sagtens få den kommentar, og føle det samme pres. Der handler det bare ikke om man er for gammel til børn, men mere om man er lidt mærkelig eller en taber fordi man er for gammel til at være der hvor man er i livet. Har du ikke set ‘how do you fellow kids?-memem?. Sådan føltes det som mand at være blandt folk der er yngre.
Folk mellem 18-22 går meget op i alder og spørger alle om deres alder, og synes at alle der er ældre er nogle gamle oldinge, sådan er folk bare i start tyverne. Super irriterende. Det bliver bedre når du er 29 og de er 25, så falder de mere til ro.
trickortreat89 at 2024-03-12 19:33:11+00:00 ID:
kukf3tvNu er jeg også selv kvinde så er nok lidt biased, men jeg synes faktisk vi kvinder er dem der er bedst til at ligge pres på andre kvinder. Det som om vi altid måler os mega hårdt op mod hinanden og der er feks heller ingen som vi kvinder selv der går op i vægt osv. Så engang en undersøgelse hvor mænd vitterligt ikke kan se forskel på om vi har smidt eller taget 5 kilo på. Bare et eksempel.
Så jo, selvom I mænd også kan ligge pres på hinanden og mænd sikkert også kan ligge pres på os kvinder og omvendt, så vil jeg vove at påstå at det pres vi kvinder føler primært stammer fra at vi måler os selv med andre (jævnaldrende eller yngre) kvinder. Mon det er det samme med jer mænd egentligt, altså at det pres i primært føler stammer fra andre mænd?
Fit_Carpet634 at 2024-03-12 20:02:33+00:00 ID:
kukk33bVi mænd konkurrerer også en smule indbyrdes ja. Om det er mere eller mindre end kvinder skal jeg ikke kunne sige, men vi vil i hvertfald ikke ses som tabere, for det har stor betydning for hvor interesserede kvinder er i en, altså hvilken status man har i gruppen. Man kan tydeligt mærke nogle gange at en anden mand er helt nede på jorden blandt andre mænd, også når der er kvinder til stede kan der godt gå lidt albuekultur i den.
trickortreat89 at 2024-03-12 20:40:32+00:00 ID:
kukqjpmOg det endnu mere sjove er, at det I mænd tror vi kvinder dømmer som “taberagtigt” hos mænd, er noget helt andet end hvad I ofte går og tror. Feks går vi kvinder som regel ikke op i forskellen mellem en bodybuilder trænet mand, og en almindelig trænet mand, eller en mand med en Tesla eller nyeste Porsche-agtigt (udefra ligner det at mange mænd går højt op i hvor trænede de er eller hvor fede biler de har).😅 Der er det nok nærmere jer mænd indimellem som dømmer hinanden på det kunne jeg forestille mig?
GoNutsDK at 2024-03-12 21:34:08+00:00 ID:
kukzywlSom mand kan jeg kun give dig ret.
Utroligt mange af de antagelser som vi mænd gør os omkring hvad det vil sige at være en mand, hvad kvinder finder attraktivt, hvordan man håndterer følelser osv. Viser sig gang på gang ikke at stemme overens med virkeligheden.
At patriarkatet også skader mænd synes at komme bag på mange af os. Vi kan have svært ved at indse hvordan vi er opdraget og ellers påvirket af samfundet til at passe ind i et forældet kønsrolle ideal.
Flere af mine kammerater har igennem årene knoklet med at anderkende og tilpasse sig dette.
trickortreat89 at 2024-03-12 19:04:04+00:00 ID:
kuka7vqDet synes jeg virkelig du skal gøre! Du skal virkelig ikke holde dig tilbage fra at nyde dit liv præcis som du har lyst til, det er det mest sørgelige der findes når man føler sig så hæmmet fra at leve det liv man går og sukker efter. Og du må også gerne tage dårlige beslutninger, ikke “være perfekt” osv. Du må gerne være underlig, forfølge interesser eller karriereveje som du måske ikke engang selv kan se pointen i men bare finder interessant, og du kan også gå i byen til den lyse morgen som 30-årig uden at nogen ville kigge mærkeligt på dig.
Det sjove er, at når du er i 30’erne vil du tænke tilbage på dine 20’ere som om du var så ung, når du er i dine 40’ere vil du kigge tilbage på dine 30’ere som om du var så ung, osv. Altså selvfølgelig kommer der også et punkt hvor du vil føle at “nu er du voksen” og der vil såmænd også kommer mange forskellige punkter hvor du føler at du vil “peake”, men primært fysisk.
Men jo ældre du bliver jo mere vil du også opdage at ALLE mennesker ikke bare har styr på alting, og at alle altid vil være komplet forskellige steder i livet uafhængigt af deres alder.
Den mindre sjove ting du også vil opleve med alderen er ISÆR også at du vil begynde at opleve det som om tiden går hurtigere og hurtigere. Derfor er det så EKSTRA vigtigt at du nyder de gode stunder mens du har dem og forsøger at være til stede her og nu, fremfor at gå og være trist eller stresset over ikke at kunne nå ditten og datten, eller at andre har opnået mere end dig i den eller den alder. Det er så evigt ligegyldigt! Men ak, disse lektier formår de færreste som regel at indse allerede i deres 20’ere😅