Hejsa :)
Jeg er en 25 årig kvinde som læser på 2 semester på en bachelor. Det er først for nyligt, at jeg er begyndt at leve som et ungt menneske, da jeg har brugt størstedelen af 20’erne og min barndom på overlevelse. Jeg er vokset op i systemet, og da jeg fyldte 18 stod jeg og var hjemløs efter et groft overfald fra min far. Jeg flyttede på krisecenter i 10 måneder og var heftig misbruger.
Nu er jeg 25 og ude af det hele - hvilket også giver plads til, at jeg kan mærke mig selv. Jeg føler nu en dyb sorg over, at jeg har mistet så mange år på at kæmpe. Jeg har ikke rigtig fået lov til at være ung på den måde jeg er nu. Jeg oplever også, at min omverden møder mig på en bestemt måde. Mange af mine medstuderende er 19-21 år gamle, og deres svar til at jeg er 25 er oftest “det kan man ikke se”. Retorikken omkring min alder er meget, at jeg er “ældre”. Dem jeg kender på min egen alder er ligeledes allerede i færd med børn, forlovelse etc. Jeg føler at jeg har en klump i maven over det. Jeg føler mig ekstremt stresset over, at min omverden behandler mig som om, at min udløbsdato snart er nået og at jeg skal skynde mig at få børn. Samtidig føler jeg et enormt stort behov for at opleve, at være ung, at prøve alle de ting jeg aldrig har fået lov til. Jeg føler at jeg er blevet frarøvet min ungdom, hvilket er så ironisk da jeg stadig er ung og netop mister endnu mere af den ved ikke at nyde det og føle mig stresset.
Jeg ved godt at min verden er lille, og at min bekymring i det store billede blot er bagateller, for jeg er stadig meget ung! Jeg har nok bare brug for nogle ydre perspektiver, og en følelse af, at det hele nok skal gå :)
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Leoronaz at 2024-03-12 15:41:29+00:00.
trickortreat89 at 2024-03-12 19:33:11+00:00 ID:
kukf3tvNu er jeg også selv kvinde så er nok lidt biased, men jeg synes faktisk vi kvinder er dem der er bedst til at ligge pres på andre kvinder. Det som om vi altid måler os mega hårdt op mod hinanden og der er feks heller ingen som vi kvinder selv der går op i vægt osv. Så engang en undersøgelse hvor mænd vitterligt ikke kan se forskel på om vi har smidt eller taget 5 kilo på. Bare et eksempel.
Så jo, selvom I mænd også kan ligge pres på hinanden og mænd sikkert også kan ligge pres på os kvinder og omvendt, så vil jeg vove at påstå at det pres vi kvinder føler primært stammer fra at vi måler os selv med andre (jævnaldrende eller yngre) kvinder. Mon det er det samme med jer mænd egentligt, altså at det pres i primært føler stammer fra andre mænd?
Fit_Carpet634 at 2024-03-12 20:02:33+00:00 ID:
kukk33bVi mænd konkurrerer også en smule indbyrdes ja. Om det er mere eller mindre end kvinder skal jeg ikke kunne sige, men vi vil i hvertfald ikke ses som tabere, for det har stor betydning for hvor interesserede kvinder er i en, altså hvilken status man har i gruppen. Man kan tydeligt mærke nogle gange at en anden mand er helt nede på jorden blandt andre mænd, også når der er kvinder til stede kan der godt gå lidt albuekultur i den.
trickortreat89 at 2024-03-12 20:40:32+00:00 ID:
kukqjpmOg det endnu mere sjove er, at det I mænd tror vi kvinder dømmer som “taberagtigt” hos mænd, er noget helt andet end hvad I ofte går og tror. Feks går vi kvinder som regel ikke op i forskellen mellem en bodybuilder trænet mand, og en almindelig trænet mand, eller en mand med en Tesla eller nyeste Porsche-agtigt (udefra ligner det at mange mænd går højt op i hvor trænede de er eller hvor fede biler de har).😅 Der er det nok nærmere jer mænd indimellem som dømmer hinanden på det kunne jeg forestille mig?
GoNutsDK at 2024-03-12 21:34:08+00:00 ID:
kukzywlSom mand kan jeg kun give dig ret.
Utroligt mange af de antagelser som vi mænd gør os omkring hvad det vil sige at være en mand, hvad kvinder finder attraktivt, hvordan man håndterer følelser osv. Viser sig gang på gang ikke at stemme overens med virkeligheden.
At patriarkatet også skader mænd synes at komme bag på mange af os. Vi kan have svært ved at indse hvordan vi er opdraget og ellers påvirket af samfundet til at passe ind i et forældet kønsrolle ideal.
Flere af mine kammerater har igennem årene knoklet med at anderkende og tilpasse sig dette.