this post was submitted on 12 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hejsa :)

Jeg er en 25 årig kvinde som læser på 2 semester på en bachelor. Det er først for nyligt, at jeg er begyndt at leve som et ungt menneske, da jeg har brugt størstedelen af 20’erne og min barndom på overlevelse. Jeg er vokset op i systemet, og da jeg fyldte 18 stod jeg og var hjemløs efter et groft overfald fra min far. Jeg flyttede på krisecenter i 10 måneder og var heftig misbruger.

Nu er jeg 25 og ude af det hele - hvilket også giver plads til, at jeg kan mærke mig selv. Jeg føler nu en dyb sorg over, at jeg har mistet så mange år på at kæmpe. Jeg har ikke rigtig fået lov til at være ung på den måde jeg er nu. Jeg oplever også, at min omverden møder mig på en bestemt måde. Mange af mine medstuderende er 19-21 år gamle, og deres svar til at jeg er 25 er oftest “det kan man ikke se”. Retorikken omkring min alder er meget, at jeg er “ældre”. Dem jeg kender på min egen alder er ligeledes allerede i færd med børn, forlovelse etc. Jeg føler at jeg har en klump i maven over det. Jeg føler mig ekstremt stresset over, at min omverden behandler mig som om, at min udløbsdato snart er nået og at jeg skal skynde mig at få børn. Samtidig føler jeg et enormt stort behov for at opleve, at være ung, at prøve alle de ting jeg aldrig har fået lov til. Jeg føler at jeg er blevet frarøvet min ungdom, hvilket er så ironisk da jeg stadig er ung og netop mister endnu mere af den ved ikke at nyde det og føle mig stresset.

Jeg ved godt at min verden er lille, og at min bekymring i det store billede blot er bagateller, for jeg er stadig meget ung! Jeg har nok bare brug for nogle ydre perspektiver, og en følelse af, at det hele nok skal gå :)


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Leoronaz at 2024-03-12 15:41:29+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

trickortreat89 at 2024-03-12 19:04:04+00:00 ID: kuka7vq


Det synes jeg virkelig du skal gøre! Du skal virkelig ikke holde dig tilbage fra at nyde dit liv præcis som du har lyst til, det er det mest sørgelige der findes når man føler sig så hæmmet fra at leve det liv man går og sukker efter. Og du må også gerne tage dårlige beslutninger, ikke “være perfekt” osv. Du må gerne være underlig, forfølge interesser eller karriereveje som du måske ikke engang selv kan se pointen i men bare finder interessant, og du kan også gå i byen til den lyse morgen som 30-årig uden at nogen ville kigge mærkeligt på dig.

Det sjove er, at når du er i 30’erne vil du tænke tilbage på dine 20’ere som om du var så ung, når du er i dine 40’ere vil du kigge tilbage på dine 30’ere som om du var så ung, osv. Altså selvfølgelig kommer der også et punkt hvor du vil føle at “nu er du voksen” og der vil såmænd også kommer mange forskellige punkter hvor du føler at du vil “peake”, men primært fysisk.

Men jo ældre du bliver jo mere vil du også opdage at ALLE mennesker ikke bare har styr på alting, og at alle altid vil være komplet forskellige steder i livet uafhængigt af deres alder.

Den mindre sjove ting du også vil opleve med alderen er ISÆR også at du vil begynde at opleve det som om tiden går hurtigere og hurtigere. Derfor er det så EKSTRA vigtigt at du nyder de gode stunder mens du har dem og forsøger at være til stede her og nu, fremfor at gå og være trist eller stresset over ikke at kunne nå ditten og datten, eller at andre har opnået mere end dig i den eller den alder. Det er så evigt ligegyldigt! Men ak, disse lektier formår de færreste som regel at indse allerede i deres 20’ere😅