romerlys at 2024-03-11 13:36:22+00:00 ID: kud6yfn

Du har både ret og ikke. "Skabe en rigdom" sker nok gennem en kombination af hårdt arbejde og fødsel ind i en familie, der i forvejen har velstand og kontakter, med lejlighedsvise undtagelser.

Hvis en direktør/spekulant/whatever arbejder dobbelt så mange timer som dem, han så nådigt beskæftiger, skal han så tjene dobbelt så meget eller 100 gange så meget? Det evige spørgsmål som skiller liberale og sociale.

Jeg ved godt, det er moderne at stå på hver sin side og råbe at éns eget standpunkt er det eneste rigtige, men jeg er blevet lidt træt af det i længden.

TonyGaze at 2024-03-11 13:38:52+00:00 ID: kud58w1

Hvis der ikke var de rigeste i landet, så var det ikke noget beskæftigelse til de mindre stillede.

Det er rigtigt, men jeg tror vi er uenige om, hvad det betyder.

Grunden til at landets rigeste, kapitalejerne, er en forudsætning for beskæftigelse her til lands (og i alle andre lande, kloden over,) er en sociohistorisk proces, og er historisk bestemt. Ikke på en deterministisk måde, men fordi vores samfunds forhold er "forhold, som [vi] umiddelbart forefinder, som er umiddelbart givet og overleveret." Det handler simpelthen om, at i vores samfund, da forefindes sociale relationer, ejendomsforhold, love, osv. osv., som gør, at kapitalisterne bliver en forudsætning for, at vi, der er "mindre stillede," er nødt til at søge beskæftigelse hos dem (eller hos staten, men stadig i form af lønarbejde.)

Det er ikke af at sidde på en stol og kigge man bliver rig.

Næh, det er primært gennem kapitalejerskab man bliver rig i moderne samfund. Den gamle gnier, som sidder på hamstret guld, bliver sjældent særligt rig i et samfund som det danske. Til gengæld de, der ejer kapital, land, fabrikker, virksomheder, pengekapital, osv. osv., de er i stand til, netop også på grund af ovennævnte forefundne omstændigheder, at berige sig selv (yderligere) på ryggen af andres arbejdskraft, købt på et "frit" arbejdsmarked. Det er sgu ikke fordi de at, der ejer Mærsk, selv organiserer logistik, indgår aftaler, eller sejler på skibene, og det er ikke fordi at de, der ejer Carlsberg, selv brygger bajere eller kører rundt som kusk.

Det er i mine øjne dybt usolidarisk, at ville gavne så meget af, at andre har været dygtige til at skabe en rigdom - for dem selv og andre vel at mærke.

De der er dygtige, er de, der faktisk skaber rigdommen. De, der anvender deres arbejdskraft. Ikke de, der blot køber arbejdskraften, og sætter den i brug i fabrikker, på skibe, i butikker, hvad ved jeg. De, der er de egentlige producenter, er jo sjældent fabrikanter, så at sige. Det er dybt usolidarisk, at lade de få, blive rige, på ryggen af de mange. Det er dybt usolidarisk at lade den rigdom som de mange skaber, falde i hænderne på de få. Vi bør søge, at styrke vores genossenschaftlicher Reichtum, vores "kollektive samarbejdes rigdom," i stedet for de fås. Og så længe at nuværende relationer dominerer, er der alt grund til at forsøge at i højere grad beskatte de, der ejer, den rigdom de har tjent på at eje, end at beskatte de, der arbejder på at skabe selvsamme rigdom.

wasmic at 2024-03-11 13:33:57+00:00 ID: kud4w8s

Man bliver jo ikke dobbelt så rig af at være dobbelt så dygtig eller arbejde dobbelt så hårdt.

Man bliver dobbelt så rig af at være marginalt dygtigere end en anden, og så være ansat i en stor nok virksomhed til at den ekstra procent indtjening man kan vinde hjem, bliver ganget op med et tilpas stort beløb.

Og om en given chef så rent faktisk er dygtigere, eller bare blev ansat på et tidspunkt hvor der var super dygtige medarbejdere i afdelingen, eller hvor afdelingens produkt blev mere efterspurgt og derfor steg i værdi, er ofte svært at sige.

Under alle omstændigheder er der absolut ikke et lineært forhold mellem den værdi man skaber for samfundet, og den løn man får for det.

Og så er der jo lige det der med at alle selskaber i Danmark nyder godt af landets ekstremt dygtige arbejdsstyrke. Når befolkningen har adgang til gratis lægehjælp, gratis uddannelse, og alle de andre goder vi har fra vores velfærdsstat, så kommer det allermest firmaerne og de rigeste til gode. Derfor er det også retfærdigt at de betaler mere af deres indkomst tilbage til det system som sikrer stabilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Skattelettelser bør ske i bunden ved at øge beskæftigelsesfradraget. Toptopskatten er dog fuldstændig absurd, da næsten alle der ellers skal betale den blot kan skifte over til at få deres løn udbetalt som udbytte, og så betale hvad der er identisk med topskat i stedet for toptopskat. Ren symbolpolitik fra Løkke.