Grunden til at landets rigeste, kapitalejerne, er en forudsætning for beskæftigelse her til lands (og i alle andre lande, kloden over,) er en sociohistorisk proces, og er historisk bestemt. Ikke på en deterministisk måde, men fordi vores samfunds forhold er "forhold, som [vi] umiddelbart forefinder, som er umiddelbart givet og overleveret." Det handler simpelthen om, at i vores samfund, da forefindes sociale relationer, ejendomsforhold, love, osv. osv., som gør, at kapitalisterne bliver en forudsætning for, at vi, der er "mindre stillede," er nødt til at søge beskæftigelse hos dem (eller hos staten, men stadig i form af lønarbejde.)

Det er ikke af at sidde på en stol og kigge man bliver rig.

Næh, det er primært gennem kapitalejerskab man bliver rig i moderne samfund. Den gamle gnier, som sidder på hamstret guld, bliver sjældent særligt rig i et samfund som det danske. Til gengæld de, der ejer kapital, land, fabrikker, virksomheder, pengekapital, osv. osv., de er i stand til, netop også på grund af ovennævnte forefundne omstændigheder, at berige sig selv (yderligere) på ryggen af andres arbejdskraft, købt på et "frit" arbejdsmarked. Det er sgu ikke fordi de at, der ejer Mærsk, selv organiserer logistik, indgår aftaler, eller sejler på skibene, og det er ikke fordi at de, der ejer Carlsberg, selv brygger bajere eller kører rundt som kusk.

Det er i mine øjne dybt usolidarisk, at ville gavne så meget af, at andre har været dygtige til at skabe en rigdom - for dem selv og andre vel at mærke.

De der er dygtige, er de, der faktisk skaber rigdommen. De, der anvender deres arbejdskraft. Ikke de, der blot køber arbejdskraften, og sætter den i brug i fabrikker, på skibe, i butikker, hvad ved jeg. De, der er de egentlige producenter, er jo sjældent fabrikanter, så at sige. Det er dybt usolidarisk, at lade de få, blive rige, på ryggen af de mange. Det er dybt usolidarisk at lade den rigdom som de mange skaber, falde i hænderne på de få. Vi bør søge, at styrke vores genossenschaftlicher Reichtum, vores "kollektive samarbejdes rigdom," i stedet for de fås. Og så længe at nuværende relationer dominerer, er der alt grund til at forsøge at i højere grad beskatte de, der ejer, den rigdom de har tjent på at eje, end at beskatte de, der arbejder på at skabe selvsamme rigdom.