opgivende at 2024-03-08 10:11:12+00:00 ID: ktww83i

Her burde man virkelig stoppe med at forstå fordelingen af de huslige pligter, som noget en kvinde skal bede en mand om hjælp til - det insinuerer, at det er hendes job. 

Og det overser også, at projektplanlægning er en opgave i sig selv. Grundlæggende bør man tænke enhver opgave som indeholde tre underopgaver:

• Opdage og indse, at opgaven trænger til at blive udført.
• Planlægge opgavens udførelse inkl. eventuelle for opgaven nødvendige indkøb.
• Faktisk udførelse af opgaven.

Hvis en mand siger ja til ansvaret med fx at tage opvasken, men forventer at deres kone “beder om hjælp” ved at sige til, når der skal vaskes op og sige til, når der skal købes opvaskemiddel og -børster (eller købe dem selv), så har manden snydt sig uden om to tredjedele af den opgave, han havde sagt ja til at tage på sig. 

Local_Database8325 at 2024-03-08 10:11:12+00:00 ID: ktwcp27

Jeg oplever at kvinder ikke spørger om hjælp men bare gør det skal gøres for så at blive her det eneste rigtige at gøre som kvinde

At ignorere støvsugningen fx Til manden gør det

NielsHLN at 2024-03-08 10:44:57+00:00 ID: ktwfhig

Her burde man virkelig stoppe med at forstå fordelingen af de huslige pligter, som noget en kvinde skal bede en mand om hjælp til

Rørende enig, men omvendt bør det også bemærkes, baseret på egne observationer for mine egne og andre mænds, jeg har talt med, parforhold, at mænd og kvinder ofte har væsentlige forskellige opfattelser af, hvad er nødvendigt og hvilket niveau af indsats husarbejdet forudsætter. 

Ofte har kvinder en lavere smertetærskel for, hvornår der skal "gøres noget" og meget stærkere holdninger til, hvordan tingene skal gøres end deres mandlige partnere. 

Det er således min erfaring, at kvinder ofte ender med at overtage de huslige pligter, fordi de har højere forventninger til deres hjems udseende end mændene har.

Mange mænd oplever også, at deres indsats mødes med utilfredshed, fordi de gør tingene på en anden måde end deres partnere, og så bliver de mindre tilbøjelige til at gøre det igen.

Mange kvinder bryder sig ikke om at "lege mor" for deres mænd, men jeg vil skråsikkert udtale mig på mit køns vegne, at mænd generelt heller ikke bryder sig om, at deres partnere påtager sig rollen som huset "olderfrue". Mange kvinder må simpelthen lære at dele magten i hjemmet på det her punkt og acceptere at de ikke kan være enerådende og samtidig utilfredse med deres mænds indsats.

Forventningsgabet er også en primær faktor i det såkaldte "mental load", hvor det ofte er den kvindelige partner i et typisk heteroseksuelt parforhold, der føler en ujævn byrde i forhold til at leve op til forestillinger om omverdenens krav, mens mændene ofte er mere tilbøjelige til at have en væsentlig mere tilbagelænet tilgang, hvor man i højere grad er pisseligeglad med, om ungerne kommer afsted med uens strømper eller et hul i bukserne, fordi tanken om; "hvad mon skolen/andre forældre tænker om os!?" ikke engang strejfer dem.

Samtidig glemmer kvinder ofte, det mentale load, som mænd ofte ender med, fordi deres partnere ikke gider røre ved det. 

Helt klassisk sidder mændene ofte med ansvaret for at holde styr på forsikringerne, eksterne kommunikation med myndigheder (hvor det ikke vedrører børnene) og leverandører af tjenesteydelser/forsyningsvirksomhederne og vedligeholdelse af husets/bilens materielle tilstand osv., og jeg skal altså hilse og sige, at de fleste mænd ville foretrække ikke at sidde med de bekymringer alene. Det med forsikringerne så jeg endda i en artikel i Femina den anden dag om begge køns øgede krav til til ligestilling i parforhold sammenlignet med før.

Jeg mener mænd og kvinder i dag bør blive væsentlig bedre til at aftale, hvordan tingene skal gøres og så rent faktisk nå konsensus og klarhed, fremfor kvinden altid uudtalt ender med at blive husstandens smagsdommer i forhold til, hvordan hjemmet skal se ud og afholdelsen af det løbende vedligehold. 

Omvendt har mændene også en stor opgave i at gøre krav på bestemmelsesret i forhold til husholdningens udførelse, i stedet for at lade kvinderne bestemme.

Alt for mange mænd ender i den klassiske manderolle, hvor de bliver familiens skaffedyr, fordi det de gør i hjemmet ikke er godt nok, og så tænker de; "Jamen jeg er god til at gå på arbejde, så jeg kan i det mindste forsøge at hive flest mulige penge hjem, og så går det vel op!?", og det er noget forbandet lort, for så ender de med at tilbringe mindre tid med deres børn, som er det vigtigste, når alt kommer til alt, og i øvrigt kommer det kun mænd til skade i forhold til samvær med børnene efter eventuel skilsmisse, hvis de har været husets skafferdyr. 

Skaffedyrrolle bør uddø. 

DKlurifax at 2024-03-08 10:07:00+00:00 ID: ktwccok

Hvis den ene i et forhold ikke løfter sin del af den fælles opgave er det vel ok at bede dem om at stramme op. Det er vel ikke ensbetydende med at "det er mit job" fordi jeg beder tossen om at komme ind i kampen.

lessthan_pi at 2024-03-08 10:29:58+00:00 ID: ktwe984

Her burde man virkelig stoppe med at forstå fordelingen af de huslige pligter, som noget en kvinde skal bede en mand om hjælp til - det insinuerer, at det er hendes job. Jeg er enig i, at det skal ske i hjemmene, men der er ikke nogen, der skal bede om "hjælp" til det, da det er et fælles ansvar, i et fælles hjem.

Det her er vel reelt set bare noget der sker ved to ting:

1. Mænd kan starte med at begynde at gøre rent uden at be om det.
2. Kvinder kan begynde at stoppe med at gøre det af sig selv.

I mit ægteskab er jeg den der hunser med at få huspligterne gjort, fordi min kone gladeligt ser TV mens der stinker af skrald i køkkenet, eller lader vasketøjet ligge i Ikeaposen i 14 dage og bare tager derfra.

Det handler ikke så meget om kønsroller, som det handler om individuel tolerance for at bo i en svinesti.

Min kone er ikke den eneste partner jeg har haft, der er en lille grissebasse når det kommer til rengøringsstandarden derhjemme, og man må nok bare acceptere at det handler mindre om køn, og mere om hvor klam man er. Hvis man har valgt at gifte sig med en grissebasse, må man også finde sig i at gøre rent mere end man synes er retfærdigt.

Auditing_Powerlifter at 2024-03-08 10:41:14+00:00 ID: ktwf6h3

Hvad det ikke er, er statens ansvar. Husholdning burde derfor ligge udenfor ligestillingsdebatten.

Men enig!