NielsHLN at 2024-03-08 10:44:57+00:00 ID: ktwfhig

Her burde man virkelig stoppe med at forstå fordelingen af de huslige pligter, som noget en kvinde skal bede en mand om hjælp til

Rørende enig, men omvendt bør det også bemærkes, baseret på egne observationer for mine egne og andre mænds, jeg har talt med, parforhold, at mænd og kvinder ofte har væsentlige forskellige opfattelser af, hvad er nødvendigt og hvilket niveau af indsats husarbejdet forudsætter. 

Ofte har kvinder en lavere smertetærskel for, hvornår der skal "gøres noget" og meget stærkere holdninger til, hvordan tingene skal gøres end deres mandlige partnere. 

Det er således min erfaring, at kvinder ofte ender med at overtage de huslige pligter, fordi de har højere forventninger til deres hjems udseende end mændene har.

Mange mænd oplever også, at deres indsats mødes med utilfredshed, fordi de gør tingene på en anden måde end deres partnere, og så bliver de mindre tilbøjelige til at gøre det igen.

Mange kvinder bryder sig ikke om at "lege mor" for deres mænd, men jeg vil skråsikkert udtale mig på mit køns vegne, at mænd generelt heller ikke bryder sig om, at deres partnere påtager sig rollen som huset "olderfrue". Mange kvinder må simpelthen lære at dele magten i hjemmet på det her punkt og acceptere at de ikke kan være enerådende og samtidig utilfredse med deres mænds indsats.

Forventningsgabet er også en primær faktor i det såkaldte "mental load", hvor det ofte er den kvindelige partner i et typisk heteroseksuelt parforhold, der føler en ujævn byrde i forhold til at leve op til forestillinger om omverdenens krav, mens mændene ofte er mere tilbøjelige til at have en væsentlig mere tilbagelænet tilgang, hvor man i højere grad er pisseligeglad med, om ungerne kommer afsted med uens strømper eller et hul i bukserne, fordi tanken om; "hvad mon skolen/andre forældre tænker om os!?" ikke engang strejfer dem.

Samtidig glemmer kvinder ofte, det mentale load, som mænd ofte ender med, fordi deres partnere ikke gider røre ved det. 

Helt klassisk sidder mændene ofte med ansvaret for at holde styr på forsikringerne, eksterne kommunikation med myndigheder (hvor det ikke vedrører børnene) og leverandører af tjenesteydelser/forsyningsvirksomhederne og vedligeholdelse af husets/bilens materielle tilstand osv., og jeg skal altså hilse og sige, at de fleste mænd ville foretrække ikke at sidde med de bekymringer alene. Det med forsikringerne så jeg endda i en artikel i Femina den anden dag om begge køns øgede krav til til ligestilling i parforhold sammenlignet med før.

Jeg mener mænd og kvinder i dag bør blive væsentlig bedre til at aftale, hvordan tingene skal gøres og så rent faktisk nå konsensus og klarhed, fremfor kvinden altid uudtalt ender med at blive husstandens smagsdommer i forhold til, hvordan hjemmet skal se ud og afholdelsen af det løbende vedligehold. 

Omvendt har mændene også en stor opgave i at gøre krav på bestemmelsesret i forhold til husholdningens udførelse, i stedet for at lade kvinderne bestemme.

Alt for mange mænd ender i den klassiske manderolle, hvor de bliver familiens skaffedyr, fordi det de gør i hjemmet ikke er godt nok, og så tænker de; "Jamen jeg er god til at gå på arbejde, så jeg kan i det mindste forsøge at hive flest mulige penge hjem, og så går det vel op!?", og det er noget forbandet lort, for så ender de med at tilbringe mindre tid med deres børn, som er det vigtigste, når alt kommer til alt, og i øvrigt kommer det kun mænd til skade i forhold til samvær med børnene efter eventuel skilsmisse, hvis de har været husets skafferdyr. 

Skaffedyrrolle bør uddø.