TheBakedDane at 2024-02-13 09:48:41+00:00 ID: kq7od3o

Så skal du nok læse debatindlæget igen.

Begrænset hæftelse er et privilegium, vi som samfund tildeler dem, der investerer kapital. Aktionærer kan investere og tjene penge på en virksomhed, men går den konkurs og efterlader en kæmpe regning til samfundet, så er det samfundet, der betaler. Vi giver dette udstrakte privilegium, fordi det ganske rigtigt har vist sig at være en effektiv måde at mobilisere kapital og dermed skabe vækst, produktion og arbejdspladser. Det er noget for noget. En samfundskontrakt.

Men hvis vi som borgere fortsat skal støtte dette privilegium, så er forudsætningen, at det ikke misbruges. At der er balance og retfærdighed i kontrakten. Det er denne balance, der udfordres med sagen om Nordic Waste, hvor et moderselskab har placeret højrisikable aktiviteter i et datterselskab, hvor man angiveligt – på trods af klare advarsler – er blevet ved med at køre forurenet jord ind på området, selv efter jordskreddet var i gang. Og hvor man, da det går galt, sender medarbejderne hjem og erklærer datterselskabet konkurs for at undgå at tage økonomisk ansvar for den miljøkatastrofe, man har forårsaget.

Hvis den form for adfærd kan lade sig gøre inden for lovens rammer, så er der noget galt med vores lovgivning. En sådan mulighed for at flygte fra ansvaret er ikke bare moralsk forargelig, den kan også direkte anspore til at tage alt for store miljørisici, fordi regningen kan tørres af på andre.