this post was submitted on 09 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

SF: Årets dårligste idé Forslaget "kandiderer til årets dårligste idé", mener Sigurd Agersnap, der er undervisningsordfører for SF.

"Karakterer fremmer præstationspres, og det har vi slet ikke brug for. Der er ingen gode argumenter for, at børn i 4. klasse skal måles op imod deres klassekammerater," siger han til Altinget.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/No-Register3495 at 2024-02-09 08:06:07+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

No-Register3495 (OP) at 2024-02-09 08:09:40+00:00 ID: kply140


Karakterer kan føre til øget pres på eleverne, som kan have en negativ indflydelse på deres trivsel og motivation.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (5 children)

Pikseh at 2024-02-09 08:41:01+00:00 ID: kpm0jiz


Enig. Med det sagt, så ville jeg sådan ønske, at man i skolen bedre kunne vise børn/elever “her er du” på en ikke-dømmende måde, men som et værktøj til at fokusere på, hvor eleven kan rykke sin faglighed.

For selvfølgelig er vores perfekthedskultur et problem, men det er et lige så stort problem, at mange får at vide af deres forældre i alt for lang tid, at de er perfekte og intet kan gøre galt, for de slår sig så gudsjammerligt på virkeligheden senere i livet.

Det ville selvfølgelig kræve flere ressourcer i skolen, en ændret opdragelseskultur fra forældrene, og en større respekt fra forældre til lærere, så det bliver nok ved drømmen…

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

cs123123 at 2024-02-09 08:48:36+00:00 ID: kpm14yj


Men så er konstruktiv kritik da meget bedre, en karakter siger intet om hvad man kan gøre bedre, hvorfor de langt hen af vejen er meningsløse og et dårlig pædagogisk redskab til at vurdere en opgave/eksamen

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

rasmussenhalfdan at 2024-02-09 10:14:31+00:00 ID: kpm7tya


Ideelt set skulle hver elev jo have en halv time sammen med læren hvert kvartal hvor de fik fortalt hvor de stod og hvad de skulle arbejde med. Det rækker resurserne bare ikke til.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Pikseh at 2024-02-09 09:40:10+00:00 ID: kpm5585


Helt klart, en karakter kan ikke stå alene hvis målet er faglig udvikling. I den ideelle verden er det blot et værktøj til at danne et overblik over den individuelle elevs faglige styrke på tværs af sine fag, og for lærerne at få et overblik over hvor der er brug for ekstra fokus i de individuelle klasser. Og så skal det jo bruges i dialog med eleven og forældrene.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

cs123123 at 2024-02-09 09:58:29+00:00 ID: kpm6khy


Men det er stadig et dårligt værktøj, fordi bedømmerne vurderer vidt forskelligt:

“Seks beskikkede censorer blev bedt om at læse og vurdere de samme danskopgaver i skriftlig dansk, og resultatet var opsigtsvækkende. Deres vurderinger af opgaverne var i flere tilfælde vidt forskellige. Den opgave, som én censor fandt perfekt og gav 12, vurderede en anden censor til 4. Og en svagere tekst, som én censor vurderede til karakteren 4, ville to andre give 00. Altså dumpekarakter.”

Artikel:

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Pikseh at 2024-02-09 10:34:34+00:00 ID: kpm9fqf


Det er også ret skræmmende læsning. Men antageligvis er der nogenlunde sammenhæng i en lærers bedømmelse på tværs af elever. Jeg kan godt se, at der til gengæld ikke er garanti for, at forskellige lærere på en skole bedømmer ud fra samme kriterier, hvilket jo gør det sværere at bruge karakterer til at vurdere hvor en elev kan rykke sig mest på tværs af fag, men det er ikke det samme som, at et mål for præstation ikke slet ikke kan bruges til det.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

RedGribben at 2024-02-09 20:38:57+00:00 ID: kpor5yh


Nu tager du et eksempel der er dansk skriftlig fremstilling. Dette vil jeg gerne garanterer dig for at det ikke er tilfældet med matematik. Her kan der maks være en karakterforskel, og hvis deres point ikke ligger tæt på en karaktergrænse vil den ene være ret dårlig til sit arbejde.

Det er sjældent at censor og lærer er mere end et karakterniveau uenige til mundlige eksaminationer. Hvis dette sker, vil lederen på den pågældende skole oftest blive involveret.

Problemet for dansk skriftlig fremstilling er at der er ikke sat gode nok bedømmelseskriterier op og en ordenlig guide til lærerne. I matematik laver de fra undervisningsministeriet en rettevejledning, her bliver forskellene meget små, det samme er forøvrigt gældende for de mundtlige eksamener, hvor der er en vejledning til hvad eleven skal kunne for forskellige karakterer.

Det skal siges selvom der er alle disse hjælpemidler har vi ikke altid tiden til at give den kvalificerede karakter til vores elever. Det er svært at bedømme og det er på ingen måde eksakt med undtagelsen af færdighedsregning og diktat.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

RedGribben at 2024-02-09 22:55:58+00:00 ID: kppe3a3


Problemet med formative evalueringer er at mange af eleverne simpelthen ikke læser den igennem. De er langt mere interesserede i en karakter end de er at læse feedbacken igennem og efter behandle den. At lære hvordan opgaven skal sættes op, samt hvilke metoder der kunne have være brugt er de ikke specielt interesseret i, de vil have karakteren. De vil også ufatteligt gerne sammenligne sig med hinanden på karaktererne.

Før vi kan lave et system baseret på formative evalueringer, så skal børnene trænes i at forstå formative evalueringer, og lærerne skal i højere grad efteruddannes til at kunne lave gode formative evalueringer. Der findes også fag, hvor summativ evaluering bliver nærmest uundgåeligt, f.eks. i matematik, som hvor mange rigtige fik man. Yderligere er det enormt vigtigt at eleverne får udviklet et "growth mindset" og ikke et "fixed mindset" hvis vi skal gå over til formative evalueringer. Dette skal vi i forvejen være langt bedre til i det danske skolesystem, men dette kan vi ikke få ordnet uden forældrenes hjælp. Der er intet værrere end at forældrene siger til deres børn jeg kunne heller ikke finde ud af matematik, dette siver ned i børnene, og de fortæller sig selv en skæbne historie om at de ikke kan finde ud af matematik. Bare at få disse elever til at sige "Jeg kan ikke finde ud af matematik endnu" i stedet for "Jeg kan ikke finde ud af matematik" er enormt svært. Det lyder banalt, men vi låser vores hjerner med den anden sætning, og giver os selv mulighed for netop at blive bedre med den første.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

rasmussenhalfdan at 2024-02-09 10:19:08+00:00 ID: kpm871n


Det vigtige for mig er ikke karakterne men at både lærer og elev arbejder med elevens svage områder og forbedrer dem. Læring er målet. Succesoplevelser, faste rammer og en god lærer giver trivsel. Det står selvfølgelig i kontrast til 68'ernes ideologiske skole uden mål og retning.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Pikseh at 2024-02-09 10:36:10+00:00 ID: kpm9kci


Vi er meget enige om, hvad der er vigtigt, og hvad der giver trivsel. Mit forslag skal udelukkende ses som et forslag til en måde at identificere ens elevers svage områder, så de kan forbedres.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

KosmonautMikeDexter at 2024-02-09 09:33:29+00:00 ID: kpm4mbd


Feedback findes og er et helt almindeligt redskab i skolen. Børn for både tilbagemeldinger på deres opgaver og lektier og mere generel feedback til skole/hjemsamtaler.

Og man slår sig ikke på virkeligheden ved at have fået opbakning hjemmefra.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Pikseh at 2024-02-09 09:44:41+00:00 ID: kpm5hv1


Feedback er et godt redskab. Det er ikke det samme som, at individuel feedback kan give en lærer eller elev et ordentligt overblik over, hvor ens styrker og svagheder ligger på elev- og klasseniveau.

Og opbakning hjemmefra er godt. Det var ikke det, jeg anfægtede, så der er vi enige. At undgå at give ens børn konstruktiv kritik og undgå at stille krav og følge op på, om forventninger bliver indfriet, er til gengæld ikke godt, for det er alt sammen noget, man ikke kan undgå senere i livet.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

LightlySalty at 2024-02-09 11:09:11+00:00 ID: kpmcbou


Er det ikke det man gør til skole hjem samtaler? Jeg husker da at lærene i hvert fald snakkede om ens generelle præstation i timerne.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Pikseh at 2024-02-09 12:15:24+00:00 ID: kpmin7f


Jo, men når man har 25+ elever per klasse og måske underviser 2-3 klasser, så tror jeg, at det kan være svært at have et objektivt overblik, og at lidt statistik på tingene kan hjælpe. Men jeg er også meget glad for tal, så på den måde kan man måske også anklage mig for at være en hammer, der synes at alt ligner søm :)

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

RedGribben at 2024-02-09 20:40:55+00:00 ID: kporibq


Jeg har kollegaer der underviser op til 6 klasser i naturfag. Her får disse kollegaer ikke delt al deres information om alle eleverne, da dette vil være alt for meget af deres forberedelsestid. De skal i forvejen bruger meget forberedelsestid på karaktergivning og bedømmelser, da det bliver svært at kunne huske så mange forskellige elever.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Cruvy at 2024-02-09 13:24:38+00:00 ID: kpmqwbn


Det findes allerede. Formativ evaluering er en stor del af det at kunne evaluere som lærer. Summativ evaluering burde reelt set ikke blive givet til eleverne, men burde i stedet udelukkende være gemt væk til statistisk sammenligning eller lignende.

De eneste problemer med formativ evaluering er, at det kræver tid og viden - det sidstnævnte har lærere som udgangspunkt indenfor deres fagområde, men det kan nemt knibe med det første.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Deriko_D at 2024-02-09 10:17:02+00:00 ID: kpm810v


Jeg forstår argumentet.

Men kan det ikke giver endnu højere mistrivsel når eleverne endelig bliver konfronteret mere karakter og stressful situationer senere i deres liv?

Er det ikke nemmere at forstå hvordan man håndterer stress og pres når man er lille og når det ingen konsekvenser har?

Jeg kommer fra et andet land og synes alt er utroligt nemt i skolen her, og derfor er det uforståeligt hvorfor børn kan mistrives som de gør. Mit eneste forklaring er at det er fordi livet/udfordringer rammer dem på et "overraskende" måde senere i livet. Og de udfordringer er ikke præsenterede tidligere.