Jeg faldt den anden dag i sten over nogen billeder af Inuit-tatoveringer, og blev nysgerrig på, hvad de forskellige tegn betyder. Jeg har siden prøvet at google mig frem til det, men desværre uden at blive meget klogere..
Nogen skriver fx at prikker symbolisere deres søskende, hvor andre skriver at prikkerne skræmmer onde ånder væk.. og sådan synes jeg lidt det er, med alle tegnene.
Bestemmer man selv, hvad de forskellige ting betyder? For dét er da lidt forvirrende..
Hvad betyder en zigzag linje på armen i forhold til en lige linje?
Og er der forskel på om man fx er fra vestgrønland i forhold til østgrønland?
Nogen skriver at de har streger på fingrene for at ære Takannaaluk-eller noget, mens andre skriver at stregerne er for deres nevøer/niecer ... Jeg er så forvirret og har så mange spørgsmål 🥺😅
Findes der en bog eller noget om det?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Extra-Calligrapher38 at 2024-02-01 10:56:58+00:00.
TonyGaze at 2024-02-01 15:40:56+00:00 ID:
kog3ouaEn meget kategorisk udtalelse ... Nogle trænger måske til at læse noget Horkheimer.
Men hvis du læser den kommentar jeg referede til med /u/WolfeTones123, så ser du også, og som jeg også gør i topkommentaren, så må diskussionen jo tage udgangspunkt i at man tager højde for de konkrete omstændigheder.
Er det f.eks. nationalistisk og reaktionært, at tage tatoveringskulturen fra Inuit med sig, uden nødvendigvis at tage førkristen inuitmytologi med sig? I sig selv, er tatoveringskulturen jo ikke bundet op på nødvendigvis at man skal påtage sig bestemte trosmønstre eller holdninger, hylde det førmoderne, eller bruge mytologien som våben imod moderniteten, og det, som tatoveringer symboliserer, er jo ting der har en forbindelse til den enkelte tatoveringsbærers liv, hvilket jo egentlig går meget i spænd med modernitetens individualismeideologi. Jo, nogle påtager sig tatoveringer med et decideret religiøst islæt, men det er jo ikke anderledes end hvis en kristen lod sig tatovere med et kristent symbol.
Konstruktivt. Så når der er nogen, altså Adorno og Horkheimer, som præsenterer en tonegivende (muligvis et af det 20. århundredes vigtigste værker,) med en grundlæggende og gennemgribende kritik af det moderne (og for den sags skyld jo også af det førmoderne, derfor memes'ne om Adorno og Odysseus,) så er du bare ligeglad?
Nu er der mange hvide danskere der på forskellige måder beklager sig over det moderne (f.eks. Morten Messerschmidt og Henrik Dahl,) uden at de mister taletid. Der er mange danskere som køber ind på en nationalistisk ideologi, om noget særligt dansk, om sonderweg og hvad ved jeg. Den udtalelse har intet hold i virkeligheden.
Det blev det så sandelig også. Jeg kan da huske at Broberg var enormt diskuteret, både i danske og grønlandske medier, efter den udtalelse. Som wolfetones skrev:
Det var jo ikke konsekvensfrit.
Nu tror jeg du lægger ord i munden på grønlandske politikere som Aki-Matilda Høegh-Dam. Grønland er en postkolonial stat, og de historiske omstændigheder det nutidige Grønland forefinder er, i høj grad, formet af den koloniale historie. Sådan er det også for andre postkoloniale stater. Man kan ikke benægte den enorme indflydelse som kolonitiden har på postkoloniale samfund i dag. Og at Høegh-Dam ønsker en historisk diskussion om de koloniale strukturer (og deres fortsættelse op i samtiden,) er vel intet nyt, eller nødvendigvis kontroversielt?
lypmbm at 2024-02-01 16:39:35+00:00 ID:
kogdqggEnig, konteksten er vigtig, og såvidt jeg kan se, så er der opstået en meget politiseret opfattelse af Grønlands historie, som peger i retning af en ekstrem nationalisme. Pele Broberg har i årevis haft disse holdninger, men han er stadig populær blandt mange grønlændere, det er et problem. Reaktionen mod kolonitiden er simpelthen blevet for ekstrem. Der er da sikkert en del, der får disse tatoveringer uden at abonnere på en ekstrem nationalisme, men det er svært at forestille sig disse to fænomener som fuldstændig løsrevet.
Jeg er ligeglad med Adorno i den forstand, at jeg ikke anerkender ham som en særlig autoritet. Hans kritiske analyser er en del af en gammel og kompliceret debat, og jeg støtter mig ikke til nogen særlig analytiker. Jeg er grundlæggende glad for moderniseringen, fordi den har medbragt demokrati, frihed og velstand, men der er selvfølgelig også en masse skyggesider. Dens iboende tendens til ensliggørelse af kultur er problematisk, men det er noget, som ikke er unikt for tidligere koloniserede. Og svaret bør i hvert fald ikke være en aggressiv nationalisme, men en demokratisk og opbyggelig nationalisme.
Men Aki Mathilde Høegh-Dams udlægning er en ekstrem politiseret historieforståelse, der fx ikke anerkender, at mange i den grønlandske elite jo faktisk støttede moderniseringen af Grønland, selvom det også havde nogle negative konsekvenser. Det afspejler sig i løsrivelsesdebatten, der er fuldstændig uden klangbund i virkeligheden. En pludselig løsrivelse vil være en økonomisk og social katastrofe for Grønland og vil formentlig medføre, at tusindvis af grønlændere vil flytte til Danmark, fordi der er bedre muligheder i Danmark og mange har allerede familie og venner i Danmark. I stedet for at ønske konstruktiv udviking af Grønland og båndet til Danmark, så er man grotesk fikseret på løsrivelsen som svaret på alle Grønlands grundlæggende problemer. Det er en farlig vej.