Bomcash at 2024-03-25 10:00:39+00:00 ID: kwgqtt3

Det er velkendt, at kommunernes grønthøster - når der skal gennemføres besparelser – klipper betydeligt tættere, des længere væk man kommer fra rådhuset. Derfor rammer nedskæringer næsten altid uforholdsmæssigt meget hårdere i de borgernære områder som f.eks. skoler og institutioner, ældresektoren osv. end i de administrative lag.

Men det kan jo ikke være en sandhed? Hvis der skæres 2% eller 1% eller 0,5% af budgettet i en kommune med "grønthøsteren", så skæres det jo bredt, på alle de forskellige konti?

Så 1% på ældreplejen, 1% på folkeskolerne, 1% på vej og park, 1% på kommunikation og politisk bistand osv.

At det så måske kan FØLES tydeligere ude på frontlinjen er jo en anden ting, men hele ideen med "grønthøsteren" er jo lige netop at alle afdelinger i en kommune får skåret en lige stor procentdel af deres budget.

Astroels at 2024-03-25 09:21:05+00:00 ID: kwgnmgm

Et af mine brandvarme og ikke gennemtænkte takes er, at vi ville få et bedre samfund ud af at lade en stor del af de penge vi bruger til kommunikationsmedarbejdere i det offentlige, gå til journalister på dagblade og lokalaviser i stedet.

factsforreal at 2024-03-25 09:31:45+00:00 ID: kwgogqb

Oprigtigt spørgsmål: har ChatGPT ikke gjort at I kan nå det samme med meget færre folk?

Big_Primary2825 at 2024-03-25 11:08:09+00:00 ID: kwgwzaj

Tak fordi du indrømmer at der er meget ligegyldigt papir skubberi i det offentlige og det helt sikkert kan spares. Jeg er helt sikker på at der nok også er andre afdelinger hvor det er tilsvarende. Mennesker har generelt en tendens til altid at argumenter for hvorfor deres arbejde ligger præcis er nødvendigt og meget værdiskabende.

Hatfullofsky at 2024-03-25 10:05:17+00:00 ID: kwgr7w6

Kunne man skære 2/3 væk og stadig klare sig helt fint? Det tror jeg nok godt, at man kunne.

Nu arbejder jeg ikke bare selv med kommunikation, men ved en del om struktur og prioritering af offentlig kommunikation og har været med i et AC projekt der undersøgte arbejdsopgaver/efteruddannelse og kompetencekrav i det offentlige. Og det tror jeg virkelig ikke man kan.

Det offentliges oprustning på kommunikationsområdet svarer sådan set proportionelt med det privates, og i begge tilfælde gøres det selvfølgelig ikke for sjov. Forventningerne til hastighed og effektivitet i borgerkommunikationen er stigende, krav til tilgængelighed og gennemsigtighed er voksende, krav og ønsker til intern kommunikation til håndtering af dagsordener som grøn omstilling og ligestilling er voksende, med videre.

Dertil kommer, at kommunikatører i det offentlige også bare laver en masse opgaver som tidligere blev lavet af AC-generalister, og før det blev lavet af HKere. Typisk fordi kravene til opgaven bare er stigende, og fordi formatet af kommunikationsstillinger som organisatoriske blæksprutter bare gør det nemt for dem at lande der. Og de opgaver skal fortsat bare løses - rent praktisk - så det kan ikke ligefrem bare skæres fra.

Kunne der findes nogle årsværk i den offentlige kommunikation, hvis man eksempelvis skar ned på kommunale brandingindsatser, komplekse social media-strategier eller medarbejderudviklingsworkshops? Sikkert. Men besparelser på mere end 10-20% kan jeg garantere ville resultere i forringelser, som både arbejdspladser og borgere ville mærke. Det ved vi ikke mindst fordi det er noget vi allerede har set i de kommuner, som selvstændigt har været igennem sparerunder og sammenlægninger af deres kommunikationsteams.

Og altså, derudover er det nok værd at have med, at hvis man kigger på NB-Kommunes tal, samt de samlede årsværk for kommunikation i staten og regioner, er der på landsplan i omegnen af ~2000 årsværk på kommunikation, hvilket involverer en sjusset årlig omkostning på 1 milliard. Så selv hvis vi fyrede dem alle sammen i morgen, er det sku nok ikke det der finansierer nogen 2030-plan.