this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Kære r/Denmark.

Det var ikke rigtig så let for mig, at være barn. Jeg er et 90'er barn. Den første rigtige generation af os der blev kaldt DAMP-børn. Det resulterede desværre i, at jeg på mange måder blev svigtet af samfundet. Men, jeg var jo bare et barn. Jeg synes ikke jeg fortjente at sat i den kasse jeg blev, som bare 8-årig. Det lukkede mange døre for mig. Jeg har desværre heller ikke haft støtte i hjemmet, og er også her blevet udsat for svigt, af dem der burde passe på mig.

Jeg ved, at der sidder mange derude som kan genkende en del af det jeg er vokset op i. Nogen af jer, har sikkert endda haft det langt værre.

I dag er jeg i midten af 30'erne, og nogenlunde velfungerende. Jeg er stadig mærket dybt ind i sjælen, og har flere psykiske udfordringer, som jeg kæder sammen med min opvækst og senere stofmisbrug.

I de seneste par år, har jeg kraftigt overvejet at søge aktindsigt i mine sager hos de kommuner vi har boet i, for at måske få en afklaring eller et svar på, hvorfor velfærdssamfundet handlede som gjort. Men jeg er utrolig bange for, at jeg vil blive slået helt tilbage ved at læse mine sagsakter, og det kan jeg mærke holder mig tilbage. Jeg er derfor nysgerrig på at høre fra andre, der er i samme bås:

Har du fortrudt at få aktindsigt, eller er du glad for beslutningen og har fået noget konstruktivt ud af det?

Hvordan søgte du aktindsigt? Skrev du bare en mail?

Oplevede du modstand fra kommunen ved din henvendelse?

Er du pårørende til en i samme båd som jeg, er du også meget velkommen til at svare.

Jeg håber at I vil respektere at det er en Seriøs-tråd.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/det_fede_stankelben at 2024-03-18 16:24:52+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Stuebirken at 2024-03-18 18:20:01+00:00 ID: kvj474u


Jeg er (endnu) et 90'er barn, eller "nøglebarn" som vi også kaldes, fordi børnene havde fri fra skole før forældrene var hjemme, så ungerne skulle selv låse sig ind derhjemme.

Jeg har nærmest en hel alfabet-duppe af diagnose(bl.a.ADHD, PTSD og C-PTSD), der alle som en, først er komme til da jeg var sidst i 30'erne.

Dengang var der jo en del der mente, at "DAMP" var noget ungerne led af, fordi de ikke fik tæsk nok derhjemme.

Men jeg kan garantere for, at hvis ADHD kunne kureres med tæsk, så ville en almindelige uge sammen med min stedfar 100% have kureret hvemsomhelst, eftersom både livrem og knytnæver så ufatteligt løst på den mand.

Jeg er vokset op i socialklasse Å, med en mor og en stedfar(som jeg troede var min far, indtil min mor afslørede sandheden 14 dage før hun død) der begge var dybt alkoholiseret.

Min mor havde ingen diagnoser, men jeg er pænt sikker på at hun havde en ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse.

Min stedfar er diagnosticeret med svær narcissistic- og dyscocial personlighedsforstyrrelse hvilket i hans tilfælde betyder, at han ganske enkelt er ragende prykopat. Desværre for mig, så HADER! han mig, og har gjort det, siden den dag jeg blev født.(fordi jeg er en horeingen, og en konstant påmindelse om, at han er hanrej)

Det resulterede i nogle...meget lidt rare ting, bla. kostede det mig den ene nyrer(han slog gerne i lænden, fordi der ikke så nemt kommer blå mærker. Når han var ekstra sur, plejede han at vride et viskestykke op i isvand, vride det og lægge det dobbelte, og så fik jeg ellers tæsk så det sang, og det kunne min højre nyrer så ikke holde til i længden åbenbart. Derudover så brækkede han de fleste af mine fingre, solgte mig til sine pædovenner fra jeg var 3 til jeg var 11, sultede mig, vrrugte ufatteligt meget energi på at forklare mig præcis hvorfor jeg var en udueligt, ubrugeligt, uelsket, uønsket lille lort og han hakkede engang en gaffel så hårdt ned i armen på mig, at den nåde næste 2 cm ned i kødet.

Ææh ja, det er en lang historie.

Men jeg har søgt agtindsigt ved at bede om at få udleveret en kopi af min hospitalsjournal fra 1980(mit fødselsår) til 1995, årstallet er specifieret, idet den kun findes som papirsjournal, så hvis du ikke er præcis med årstallene, så får du bare den elektroniske, som starter engang i midt 90'erne. . Samme fremgangsmåde brugte jeg ved min lægejournal.

Den fra kommunen fik jeg ved, at jeg ned på byens egen lille kommunebiks og bad om at få alt hvad de havde på mig. Det var så lige midt i kommunesammenlægning, så de var da kolde i røven over, hvad de måtte og ikke måtte, så jeg fik helt enkelt hele lortet i en papkasse.

Nej, jeg har aldrig fortrudt at jeg gjorde det. Jeg tror på Antonovskys "oplevelse af sammenhæng".

Jeg blev helt enkelt nød til at forstår, hvad der var sket og hvorfor det var sket, for at opnå en form for accept, eller forståelse om du vil, jeg måtte videhvorfor det gik så riv rav ruskende fucking galt som det gjorde.

Ja det gjode mig eventyrlig rasende, at læse om fejl på fejl, og folk der sked på, at de kunne have hjælper mig, med åbenbart ikke gad. Det gjorde ondt af helvede til, det var en helt igennem modbydele oplevelse, men for mig var det nødvendigt.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Vandahl91 at 2024-03-19 04:11:41+00:00 ID: kvj9098


Håber du er et bedre sted nu! Hilsen et nøglebarn

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Stuebirken at 2024-03-19 05:25:31+00:00 ID: kvjgn1n


Tusind tak, og jeg håber da at du trods din status som nøglebarn, har fundet dig tilrette i den her gøglerbiks af en verden.

Det er jeg heldigvis. Der er selvklart nogle ledninger som aldrig rigtig helt kommer til at sidde ordentlig fast, i den interne mentale sikringsboks, men med lidt over 25 år on off psykologhjælp, så er jeg så'en nogenlunde nivelleret.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Elegant_Finance1133 at 2024-03-19 07:52:52+00:00 ID: kvjsq6c


Eeeeeeiiiiiij, jeg kan da slet ikke have at nogen kan finde på at sælge børn. Det gør så ondt at høre.

Jeg havde et mareridt om det her den anden dag.

Hvis karma eksisterer, og det tror jeg at det gør, så har din stedfar da mange liv foran sig som.... Ja, ikke noget rart.

Jeg ved godt at jeg ikke kender dig, men jeg vil bare lige tale imod din stedfar. Det her gælder for alle børn.

Du er uendelig værdifuld, du er så højt elsket, alt hvad du siger, tænker, tror eller gør kan ikke ændre på den værdi.

Vi træffer alle beslutninger der kan ændre vores liv, og have konsekvenser, men det ændrer ikke på et barns værdi.

Det ved man, når man elsker nogen oprigtigt. Og børn har ingen skyld. (bevars de kan været stride, men de har ingen skyld, for de har endnu ikke forstået hverken ansvar eller konsekvenser). De skal guides, men ikke med tæsk eller det der er værre.

Jeg håber du hører, at jeg siger, at du har uendelig værdi.

Uendelig værdi. ❤️

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Stuebirken at 2024-03-19 10:34:29+00:00 ID: kvk5jnh


Tak for de gode tanker.

Efter at have gået til psykolog i ca 25 år on off, så har jeg heldigvis for længst fralagt mig både skylden, skamme og ideen om, at det havde jeg nok fortjent, for gu havde jeg da ej.

Men ja det er noget af det der fylder aller, aller mest hos børn der har været udsat for seksuelle overgreb, man skammer sig noget så grusomt, over at været så slemt og dårligt et barn, at man har fortjent det man bliver udsat for. Reel grooming er helt igennem sygt.

Jeg er nihilist så karma tror jeg ikke på, men tilgengæld ved jeg at han allerede får sin straf. . Som narcissist har han brug for et "publikum" han har brug for nogen, han kan manipulere, han har brug for at herske over sine undersåtter, men har er 100% alene i verden, det er faktisk så galt, at nede på den lokale har de forbudt ham at give omgange, for de har luret hvad det betyder at "skylde" ham noget.

Han har ingen familie der vil tale med ham, venskaber og romantiske forbindelser er han ude af stand til at danne, hvis han prøver at melde sig og han er arbejdsløs, for selv på sit arbejde kan han ikke holde din kæft, men skal altid lige fortælle chefen, hvorfor han er idiot og hvordan han skal styre sin biks.

Så han lever i det ultimative narcissisthelvede, for hvis man er så helt igennem fantastisk og fejlfri, hvorfor er man så lagt for had hvorend man kigger hen? Han er konstant i fare for, at den der parpirstynde mur mellem hans fantasiverden og realiteten skal bryde sammen.

Den tanke får jeg lidt og luner mig ved ind i mellem.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Elegant_Finance1133 at 2024-03-19 10:38:09+00:00 ID: kvk5vpg


Det er jeg glad for. 🙂 Og tak for svar.