Kære r/Denmark.
Det var ikke rigtig så let for mig, at være barn. Jeg er et 90'er barn. Den første rigtige generation af os der blev kaldt DAMP-børn. Det resulterede desværre i, at jeg på mange måder blev svigtet af samfundet. Men, jeg var jo bare et barn. Jeg synes ikke jeg fortjente at sat i den kasse jeg blev, som bare 8-årig. Det lukkede mange døre for mig. Jeg har desværre heller ikke haft støtte i hjemmet, og er også her blevet udsat for svigt, af dem der burde passe på mig.
Jeg ved, at der sidder mange derude som kan genkende en del af det jeg er vokset op i. Nogen af jer, har sikkert endda haft det langt værre.
I dag er jeg i midten af 30'erne, og nogenlunde velfungerende. Jeg er stadig mærket dybt ind i sjælen, og har flere psykiske udfordringer, som jeg kæder sammen med min opvækst og senere stofmisbrug.
I de seneste par år, har jeg kraftigt overvejet at søge aktindsigt i mine sager hos de kommuner vi har boet i, for at måske få en afklaring eller et svar på, hvorfor velfærdssamfundet handlede som gjort. Men jeg er utrolig bange for, at jeg vil blive slået helt tilbage ved at læse mine sagsakter, og det kan jeg mærke holder mig tilbage. Jeg er derfor nysgerrig på at høre fra andre, der er i samme bås:
Har du fortrudt at få aktindsigt, eller er du glad for beslutningen og har fået noget konstruktivt ud af det?
Hvordan søgte du aktindsigt? Skrev du bare en mail?
Oplevede du modstand fra kommunen ved din henvendelse?
Er du pårørende til en i samme båd som jeg, er du også meget velkommen til at svare.
Jeg håber at I vil respektere at det er en Seriøs-tråd.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/det_fede_stankelben at 2024-03-18 16:24:52+00:00.
Stuebirken at 2024-03-19 10:34:29+00:00 ID:
kvk5jnhTak for de gode tanker.
Efter at have gået til psykolog i ca 25 år on off, så har jeg heldigvis for længst fralagt mig både skylden, skamme og ideen om, at det havde jeg nok fortjent, for gu havde jeg da ej.
Men ja det er noget af det der fylder aller, aller mest hos børn der har været udsat for seksuelle overgreb, man skammer sig noget så grusomt, over at været så slemt og dårligt et barn, at man har fortjent det man bliver udsat for. Reel grooming er helt igennem sygt.
Jeg er nihilist så karma tror jeg ikke på, men tilgengæld ved jeg at han allerede får sin straf. . Som narcissist har han brug for et "publikum" han har brug for nogen, han kan manipulere, han har brug for at herske over sine undersåtter, men har er 100% alene i verden, det er faktisk så galt, at nede på den lokale har de forbudt ham at give omgange, for de har luret hvad det betyder at "skylde" ham noget.
Han har ingen familie der vil tale med ham, venskaber og romantiske forbindelser er han ude af stand til at danne, hvis han prøver at melde sig og han er arbejdsløs, for selv på sit arbejde kan han ikke holde din kæft, men skal altid lige fortælle chefen, hvorfor han er idiot og hvordan han skal styre sin biks.
Så han lever i det ultimative narcissisthelvede, for hvis man er så helt igennem fantastisk og fejlfri, hvorfor er man så lagt for had hvorend man kigger hen? Han er konstant i fare for, at den der parpirstynde mur mellem hans fantasiverden og realiteten skal bryde sammen.
Den tanke får jeg lidt og luner mig ved ind i mellem.
Elegant_Finance1133 at 2024-03-19 10:38:09+00:00 ID:
kvk5vpgDet er jeg glad for. 🙂 Og tak for svar.