Vi har ret godt styr på det daglige. Faste senge rutiner. Faste daglige gøremål. Skemalagt dagligdag med piktogrammer, forudsigelighed, og generel low arousal miljø. Jeg har fået mange psykolog konsulent timer med ekspertise i autisme, og har benyttet både autisme foreningens specialpædagogiske rådgivningstelefon, som skolen der er førende i verden indenfor bl.a. udvikling af social stories, og familiecenterets rådgivere. Derudover har jeg været på flere kurser i autisme og struktur, og har bøger af både Peter Vermeulen, Tony Attwood, og andre stående på hylden. Derudover er jeg også selv autist, så jeg har samme behov for rutiner og forudsigelighed, og har den ekspertise det er at selv leve med det.
Jeg har dermed sagt ikke brug for mere viden eller sparring, men brug for flere hænder. Det behøver ikke være en specialpædagog, bare det er en rolig ung nørdet fyr der har forstand på Roblox, og som kan have et fælles tredie med ham eller tage ham med på en legeplads.
Mange tak. Du lyder som en rigtig god forældrer, og det du fortæller mig er nøjagtig det mit fader instinkt fortæller mig.
Noget helt andet er at når han så er på specialskolen, så laver er ikke stort andet end at sidde inde i hans rum med en enkelt pædagog og en tablet.
Det han har brug for, er at komme ud blandt andre børn og få styrket hans evne til at danne relationer. Det kræver at der er voksne tilstede for at moderere det, men det er utroligt svært. De har lavet om på hele hans teams udepauser, fordi han blev ved med at ende i konflikt med andre børn.
Jeg føler mig ærlig talt meget magtesløs i det her. Han går jo og føler sig dybt forkert, og giver sig selv skylden for alt.
Jeg ved ikke helt hvad det næste skridt er. Han kan kun omgåes børn hvis der er enormt meget voksen styring, eller hvis børnene er enormt ressourcestærke og kan håndtere den måde han er på.
Det gør mig ked af det på hans vegne.