Jeg har ingen erfaring med dem selv, heldigvis 😅, men jeg har kunne google mig til:
Forebyggende metoder
Hold jorden under træerne fri for nåle. I stedet kan de komposteres, sådan at komposten kan fordeles under træerne.
Undersøg træerne for æg i perioden august–oktober, sprøjt dem eventuelt med valle eller skummetmælk.
Opsæt kasser til stære, og beskyt kragefugle, men forvent ikke, at mejserne vil æde larverne. De rejser nemlig forkroppen og gylper en dråbe harpiks op, og det er nok til at afskrække fuglene.
Beskyt pindsvin og spidsmus, som æder pupperne.
Rød fyrrehveps har mere en 30 arter af parasitter. Sørg for at skabe et varieret, frodigt miljø, hvor de kan trives.
Opsæt feromonfælder til indfangning af hannerne fra midten af juli til slutningen af oktober.
Metoder når planten er angrebet
Hvis der findes larvekolonier, kan de rystes eller slås af grenene, eller man kan fjerne de angrebne grene og dræbe larverne.
Sprøjtning af æggene med valle eller skummetmælk den mest effektiv økologiske bekæmpelsesmetode.
Larverne selv kan man sprøjte med sæbevand, men der skal bruges stor væskemængde for at sikre sig, at alle dyrene bliver ramt. Som altid må det dog understreges, at økologiske bekæmpelsesmetoder ikke er 100% effektive, og at man i stedet bør satse på forebyggelsen.
Neodiprion sertifer nuclear polyhedrosis virus (NsNPV) giver 90% dødelighed, og i fremtiden kan denne virus komme på tale som en bekæmpelsesmetode.
Derimod virker præparater, som bygger på Bacillus thuringensis, ikke!