Njif at 2024-03-20 09:57:10+00:00 ID: kvqdwwe
Jeg vil gerne lige slå et slag for en udbredt misforståelse omkring funktionelle lidelser, da det også lidt kommer til udtryk i OPs indslag.
Funktionelle lidelser er IKKE en psykisk lidelse. Det er IKKE et "psykisk tilfælde", det er IKKE = hypokonder, det er IKKE patienter der faker symptomer (og misforstå mig ikke, jeg prøver ikke at sige at psykiske lidelser er nogle af de andre ting heller).
Det er desværre en udbredt misforståelse blandt befolkningen - i særdeleshed også blandt læger desværre.
Funktionelle lidelser er en samling af sygdomme med fysiske symptomer, som ikke kan tilskrives andre kendte sygdomme, og som har tilfældes at man ikke kan måle dem i fx blodprøver, finde læsioner på skanninger og andre diagnostiske ubdersøgelser. Der findes en del forskellige funktionelle sygdomme. Fra funktionel halsbrand, til funktionelle smerter til funktionel lammelse. Nogle af de mest udbredte kan lægges ind under funktionelle neurologiske lidelser (lidelser med symptomer fra hjerne- nervesystemet).
Vi kender ikke den egentlige årsag til disse tilstande, og kategoriseringerne er formentlig ikke den ægte sandhed. F.eks. ME (myeloencephalitis/kronisk træthedssyndrom) har så mange forskellige måder at præsentere sig på, at man kunne forestille sig det i virkeligheden er flere forskellige tilstande, som vi indtil videre i mangel på viden har samlet under en fælles betegnelse. Nå, det var lidt et sidespring.
En af de førende teorier går på, at funktionelle lidelser (de neurologiske i hvert fald) skyldes en fejl i patientens bearbejdning af sanseindtryk i hjernen. Man kan se det som en 'softwarefejl', kontra fx en blodprop eller infektion der kan ses som en 'hardwarefejl'.
Det er ret interessant at se på historisk set. I gamle dage, fx efter første verdenskrig, var der mange tilfælde af funktionelle neurologiske lidelser hos hjemvendte soldater. Dengang kaldte man det hysteri. Men til trods for man dengang generelt var noget mere fordomsfuld, så lige når det kommer til funktionelle lidelser, var man nærmest længere fremme end vi er nu. Man havde hele hospitaler dedikeret specifikt til 'hysteri' - og behandlede patienterne.
For det er en vigtig ting ved funktionelle lidelser. De fleste kan behandles. Men det kræver hjælp, og den rette behandling.
Det blev en lang rant, sorry. Jeg kunne fortsætte længere endnu.
Hvis man er nysgerrig, så er prof. Jon Stone fra Skotland en virkelig god formidler omkring emnet, og rigtig dygtig.