this post was submitted on 15 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej, jeg skrev at opslag for 10 måneder siden vedrørende at jeg havde været 2 måneder clean for alkohol og andre stoffer. Tænkte lige jeg ville give en Update på min årsdag for mit stop, hvis nogle af dem der kommenterede dengang undrer sig over hvordan det går. Og også for at dele en positiv historie om at alle ikke falder i igen.

I dag er det præcis et år siden at jeg vurderede at det var nu eller aldrig hvis jeg skulle ud af mit voldsomme alkohol og kokainmisbrug. Jeg har stadig ikke rørt en dråbe alkohol eller sniffet en bane coke siden. Mit liv går bedre end nogensinde. Jeg er begyndt på studie igen, bliver færdig til sommer og skal forhåbentlig arbejde med misbrugere i fremtiden. Jeg har mødt en kæreste som efter 6 måneder bare virker som kvinden i mit liv, og hun er så god til at rumme min historie. Jeg har fundet stabil bolig, og er kommet af med meget af min gæld. Og vigtigst af alt, så overholder jeg for første gang i mit liv alle de aftaler jeg laver med mig selv! Hvis du selv er på en rejse som min og du har det lidt svært, kan jeg fortælle dig at det bliver nemmere med tiden.

I må gerne stille spørgsmål, til mit tidligere misbrug, og mit stop. Husk dog at selvom jeg kun mangler meget lidt af socialrådgiverstudiet er jeg stadig ikke uddannet misbrugsbehandler, så jeg kan kun snakke ud fra egen erfaring. Og jeg vil råde dig til hvis du selv går og kæmper med sådan en problemstilling, at du også ringer og tager en snak med misbrugsvejledningen i din kommune.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/officialsyrup at 2024-03-15 11:38:59+00:00.

(page 2) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

PanzerGandhi at 2024-03-15 13:07:33+00:00 ID: kuzhrv1


Dejligt, tak fordi du delte!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Valhallan_Queen92 at 2024-03-15 13:09:44+00:00 ID: kuzi2vy


Jeg har mistet en kære til misbrug. Og historier som dine, de varmer bare mit hjerte op. Bliv ved med at kæmpe. Livet er så sårbart, og dyrebart. Jeg er så glad for, at du har kappet bånd med det gift der har holdt dig fængslet. Tak fordi du deler denne opdatering med os.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

CooldudeJim20 at 2024-03-15 14:11:35+00:00 ID: kuzs1ll


Hello 👋

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Somesmomthree5691 at 2024-03-15 12:25:24+00:00 ID: kuzc3d6


Kæmpe respekt 👍🥰kærlighed og lykke til dig 🌹

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

WittyOccasion at 2024-03-15 13:08:00+00:00 ID: kuzhu7m


Du er super seje og helt vildt flot gået 🥳 glad for at lære en positiv historie

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

edmirer at 2024-03-15 12:24:08+00:00 ID: kuzbxjv


Tillykke. Det er stærkt gået! :17515::17515:

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

wokecunt at 2024-03-15 12:43:01+00:00 ID: kuzee8h


OPTUR!!!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Alternative_Error414 at 2024-03-15 12:51:13+00:00 ID: kuzfhvu


Hvor fedt at læse. Hilsen en tidligere medmisbruger.. Jeg lagde selv tjums på hylden for 4 år siden, og livet bliver så meget federe… nogle dage føler man sig sgu ligefrem høj af ikke at være høj😊 Ikke det rigtig at skrive til tidligere cokehead, men sikker på du har humoren: nu holder du fanme snuden i sporet😉

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

officialsyrup (OP) at 2024-03-15 14:28:58+00:00 ID: kuzuwj1


Jeg kan stadig blive høj af tanken om min egen ædruelighed! Godt gået af dig også 😃

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Alternative_Error414 at 2024-03-15 14:42:29+00:00 ID: kuzx5wl


Tak😊 lov mig du også bidrager positivt når misbrugere søger råd, jeg mener sådan nogen som os er mere troværdige når vi siger det er noget lort, end en der har skrevet speciale om det… De kan sagtens have gode pointer, men du og jeg har siddet helt formørket, skudt af og dybt frustrer over vores situation med abstinenser, ikke for at hive os op på en piedestal, men vi har levet i mørket og ved hvad de går igennem.. jeg gik i mindst 10 år og ville ud… men turde ikke pga stigmatisering fordømmelse og hvad ville mester/konen/familien sige… you know the drill

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Puzzleheaded-Bake-28 at 2024-03-15 13:49:42+00:00 ID: kuzo2lh


Godt gået har selv arbejde med en tidligere misbruger som dyrker sport igennem recovery bulls https://recoverybulls.dk

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

buttkraken777 at 2024-03-15 14:32:42+00:00 ID: kuzviqe


Jeg mindes at huske din tråd, tror også jeg kommenterede. Men fuck hvor sejt gået! Bare bliv ved!

Som en der selv kæmper med misbrug til tider har jeg et spørgsmål. Hvad gjorde du når det hele blev for kedeligt eller der skete noget som slog dig ud kurs?

Personligt prøver jeg altid at minde mig selv om tømmermændene oven på sådan en tur, men det er ikke altid nok.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

officialsyrup (OP) at 2024-03-15 14:43:49+00:00 ID: kuzxe53


Godt spørgsmål. Det er faktisk fordi at jeg har arbejdet med kedsomheden, at jeg har haft så stor succes denne gang. I stedet for at prøve at erstatte kedsomheden med en masse forskellige ting, har jeg prøvet at omfavne den i stedet. I starten var det forfærdeligt. Når du tager centralstimulerende stoffer og lever et liv i konstant sus og dus, fucker du din hjerne fuldstændig op. Din hjerne lærer at de her kæmpe dopaminskud er hvad den skal forvente. Så som misbruger er din dopinbalance helt ved siden af normalen. Så jeg kedede mig forfærdeligt meget i starten. Fik nærmest en hel depression af apati. Men med tiden vender hjernen sig til at få et mere normalt niveau af dopamin. Og i dag keder jeg mig næsten aldrig. Kan blive høj af de mest simple ting. Og endnu en positiv ting er at min FOMO ved alting nærmest er helt forsvundet.

Så mit råd er kedeligt, men giv det tid. Jeg tror det ville hjælpe dig hvis du tænker på på den kedsomhed du oplever som en del af dine abstinenser som går væk med tiden, i steder for at tænke “nu skal mit liv bare være kedeligere fra nu af”.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

biold at 2024-03-15 14:59:35+00:00 ID: kv003gc


Fantastisk. Det glæder med positiv nyhed i en verden med alt for meget dårligt.

Rigtig god weekend og fortsat godt liv

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

silver_re at 2024-03-15 14:38:12+00:00 ID: kuzwfuk


Så sejt gået! Det kræver virkelig en masse! 🫶🏻

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

gormgonzola at 2024-03-15 14:10:59+00:00 ID: kuzry0k


Det er så skønt at være clean. Godt gået!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

SoberSinceJan1st2019 at 2024-03-15 14:46:53+00:00 ID: kuzxx6q


God stil. Godt gået. Respekt.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

PuzzelingHyperDK at 2024-03-15 14:48:59+00:00 ID: kuzya23


Stærkt gået, det er godt for dig. 18 år uden her, det kan anbefales.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Able_Ambassador_4922 at 2024-03-15 15:09:51+00:00 ID: kv01ubn


Hold kæft hvor er du blæret, fam

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

DSandholm at 2024-03-15 15:52:41+00:00 ID: kv0f1cr


Sådan!👍🏻 Har selv været clean i 7år. Og til jer der ikke har været afhængig. Det kan sammenlignes med sult og tørst. Det svært at leve uden at gøre noget ved det. Selv efter 7år kommer det stadig til mig.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

officialsyrup (OP) at 2024-03-15 17:18:32+00:00 ID: kv0onwd


Pisse sejt! Ja, trangen vil altid være. Jeg arbejder lige nu med at jeg måske ikke skal være så bange for trangen. For den vil altid være der, som du siger.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

IcyDetail2655 at 2024-03-15 17:10:25+00:00 ID: kv0pgaj


Jeg vil anbefale dig at bruge AA eller NA også selvom du føler lige nu, at du har styr på det! ☘️

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

officialsyrup (OP) at 2024-03-15 17:25:09+00:00 ID: kv0puqm


AA og NA er ikke så meget mig :) får misbrugsvejledning gennem andre veje!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Rokulasalat at 2024-03-15 18:05:42+00:00 ID: kv0x4vu


Mega stærkt! Jeg er glad på dine vegne!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Imagra78 at 2024-03-15 18:53:44+00:00 ID: kv15kv5


Fuck det er sejt! Godt gået!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Tommi19971 at 2024-03-15 17:22:54+00:00 ID: kv12nya


Kæmpe klap på skulderen her fra. Jeg har selv været afhængig af det hvide og det tog meget overhånd.. Der var heldigvis folk som var efter mig og det kom til et punkt hvor jeg måtte låses inde. Hvad jeg ikke har lavet af ting imens gå guderne vide. Jeg faldt i, en gang imellem men der gik længere og længere imellem. Så ja det kan lade sig gøre. Nu er det 2 år siden😋

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Suspicious-Piglet99 at 2024-03-15 18:01:14+00:00 ID: kv0wc7i


Fantastisk, tillykke med at du har fået dit liv tilbage - og fantastisk at du står klar til at hjælpe andre! Skøn fredagslæsning.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

roeder at 2024-03-15 17:58:02+00:00 ID: kv0vrml


Kæmpe sejr! Stort tillykke!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Lanternestjerne at 2024-03-15 17:52:25+00:00 ID: kv0ur4f


🏆🏆🏆🏆

F.. du styrer

Og så fedt med update.

Send flere .. tænk på den respons du har fået .. vi ser dig, vi er her

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

push-over at 2024-03-15 17:22:54+00:00 ID: kv1cs4o


Tillykke! Det er ufattelig sejt klaret. Du har al grund til at være stolt af sig selv.

Jeg har i dag fundet ud af at min søn på 15 højst sandsynligt har et tramadol-misbrug. Jeg har ikke haft ham herhjemme i 3 måneder nu, men alle tegn var der da han stadig var her. Jeg vidst det bare ikke dengang. Da jeg var til terapi i dag, snakkede jeg om ham og psykologen spærrede øjnene op og sagde at jeg bare skulle køre hjem og ringe til kommunen med det samme, fordi alt skreg misbrug.

Spørgsmålet er vel hvordan man hjælper en på 15 der ikke vil hjælpes? Hvordan hjælper man med at få ham til at erkende problemet?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

officialsyrup (OP) at 2024-03-15 20:03:21+00:00 ID: kv1hpn6


Puha, den er hård. Jeg havde min debut med stoffer som 18 årig, og knækkede som 21 årig, og det var først der jeg indså jeg havde et problem. Jeg kan ikke give råd om hvordan du som forældre kan overbevise din søn om at han har et problem, men jeg kan give dig nogle generelle råd om hvordan du bedst kan agere som pårørende.

For det første må ikke miste troen på dig selv som forældre og føle at du har fejlet. For det har du ikke. Jo det er rigtigt at børn der har oplevet enormt meget omsorgssvigt har større chance for at blive misbrugere. Men mange teenagere skal også bare prøve grænser uanset opdragelse, og nogle gange bliver det gennem stoffer som man desværre kan blive afhængig af. Det er hvordan du kommer til at handle fra nu af, der kommer til at definere dig som forældre.

Det er vigtigt at du så vidt muligt ikke sætter ultimatummer for din søn. Min mor har generelt været god i min tid som misbruger, men vi havde en situation hvor min mor havde fået nok og efterlod et brev til mig hvor at hun skrev at hvis jeg tog coke igen som udløste en psykose, så måtte jeg selv finde hen til den psykriatiske akutmodtagelse. Hun ville i hvert fald ikke kører mig igen. Det var lige ved at ødelægge vores forhold for altid. Ultimatummer kan virke fristende fordi et rask menneske kan se det som en sidste mulighed for at motivere den misbrugende til at stoppe. Der er bare det problem, at i det moment en misbruger føler trang, der elsker misbrugeren stoffet mere end noget andet. Også mere end ens familie. Og derfor kan ultimatummet have altødelæggende konsekvenser.

Gør din søn opmærksom på at du er bekymret og vil hjælpe, og at du altid vil være der for ham. Men pas på med at presse for meget ned over ham. Han skal have plads til selv at reflektere over sine problemer og mulige løsninger. Igen bruger jeg min mor som eksempel, men hun havde det med at ville se dokumentarer omkring stoffer med mig hele tiden, for at lærer mig om det. Men tro mig, der er ingen der kender sit stof og konsekvenserne bedre en misbrugeren. Derfor kan det virke lidt belærende og nedværdigende.

Husk at sætte grænser for dig selv. Det er helt okay at du ikke er en aktiv del af din søns misbrug. Det er ikke et ultimatum at sige du ikke vil låne ham penge imens han er aktivt misbrugende. Din søn er også 15 år og er ikke myndig i nu, så du kan godt tillade dig at skubbe lidt mere på, at han skal i behandling.

Og til sidst, så husk. Uanset hvor hårdt det kan være som pårørende, kommer din søn til at skulle gennem noget der er endnu værre. Har snakket med mange misbrugere i mit liv, og noget der er fælles for de fleste er at de ofte føler at folks sympati mest ligger hos de pårørende, fordi den misbrugende jo selv har haft et frit valg til at starte sit misbrug. Der findes ikke en være følelse end at føle sig stigmatiseret når man har gang i sin største kamp i livet.

Jeg håber alt kommer til at gå godt. I er i mine tanker.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

deThurah at 2024-03-15 19:58:08+00:00 ID: kv1gtfu


Det er sgu da lækkert

load more comments
view more: ‹ prev next ›