Hej, jeg skrev at opslag for 10 måneder siden vedrørende at jeg havde været 2 måneder clean for alkohol og andre stoffer. Tænkte lige jeg ville give en Update på min årsdag for mit stop, hvis nogle af dem der kommenterede dengang undrer sig over hvordan det går. Og også for at dele en positiv historie om at alle ikke falder i igen.
I dag er det præcis et år siden at jeg vurderede at det var nu eller aldrig hvis jeg skulle ud af mit voldsomme alkohol og kokainmisbrug. Jeg har stadig ikke rørt en dråbe alkohol eller sniffet en bane coke siden. Mit liv går bedre end nogensinde. Jeg er begyndt på studie igen, bliver færdig til sommer og skal forhåbentlig arbejde med misbrugere i fremtiden. Jeg har mødt en kæreste som efter 6 måneder bare virker som kvinden i mit liv, og hun er så god til at rumme min historie. Jeg har fundet stabil bolig, og er kommet af med meget af min gæld. Og vigtigst af alt, så overholder jeg for første gang i mit liv alle de aftaler jeg laver med mig selv! Hvis du selv er på en rejse som min og du har det lidt svært, kan jeg fortælle dig at det bliver nemmere med tiden.
I må gerne stille spørgsmål, til mit tidligere misbrug, og mit stop. Husk dog at selvom jeg kun mangler meget lidt af socialrådgiverstudiet er jeg stadig ikke uddannet misbrugsbehandler, så jeg kan kun snakke ud fra egen erfaring. Og jeg vil råde dig til hvis du selv går og kæmper med sådan en problemstilling, at du også ringer og tager en snak med misbrugsvejledningen i din kommune.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/officialsyrup at 2024-03-15 11:38:59+00:00.
push-over at 2024-03-15 17:22:54+00:00 ID:
kv1cs4oTillykke! Det er ufattelig sejt klaret. Du har al grund til at være stolt af sig selv.
Jeg har i dag fundet ud af at min søn på 15 højst sandsynligt har et tramadol-misbrug. Jeg har ikke haft ham herhjemme i 3 måneder nu, men alle tegn var der da han stadig var her. Jeg vidst det bare ikke dengang. Da jeg var til terapi i dag, snakkede jeg om ham og psykologen spærrede øjnene op og sagde at jeg bare skulle køre hjem og ringe til kommunen med det samme, fordi alt skreg misbrug.
Spørgsmålet er vel hvordan man hjælper en på 15 der ikke vil hjælpes? Hvordan hjælper man med at få ham til at erkende problemet?
officialsyrup (OP) at 2024-03-15 20:03:21+00:00 ID:
kv1hpn6Puha, den er hård. Jeg havde min debut med stoffer som 18 årig, og knækkede som 21 årig, og det var først der jeg indså jeg havde et problem. Jeg kan ikke give råd om hvordan du som forældre kan overbevise din søn om at han har et problem, men jeg kan give dig nogle generelle råd om hvordan du bedst kan agere som pårørende.
For det første må ikke miste troen på dig selv som forældre og føle at du har fejlet. For det har du ikke. Jo det er rigtigt at børn der har oplevet enormt meget omsorgssvigt har større chance for at blive misbrugere. Men mange teenagere skal også bare prøve grænser uanset opdragelse, og nogle gange bliver det gennem stoffer som man desværre kan blive afhængig af. Det er hvordan du kommer til at handle fra nu af, der kommer til at definere dig som forældre.
Det er vigtigt at du så vidt muligt ikke sætter ultimatummer for din søn. Min mor har generelt været god i min tid som misbruger, men vi havde en situation hvor min mor havde fået nok og efterlod et brev til mig hvor at hun skrev at hvis jeg tog coke igen som udløste en psykose, så måtte jeg selv finde hen til den psykriatiske akutmodtagelse. Hun ville i hvert fald ikke kører mig igen. Det var lige ved at ødelægge vores forhold for altid. Ultimatummer kan virke fristende fordi et rask menneske kan se det som en sidste mulighed for at motivere den misbrugende til at stoppe. Der er bare det problem, at i det moment en misbruger føler trang, der elsker misbrugeren stoffet mere end noget andet. Også mere end ens familie. Og derfor kan ultimatummet have altødelæggende konsekvenser.
Gør din søn opmærksom på at du er bekymret og vil hjælpe, og at du altid vil være der for ham. Men pas på med at presse for meget ned over ham. Han skal have plads til selv at reflektere over sine problemer og mulige løsninger. Igen bruger jeg min mor som eksempel, men hun havde det med at ville se dokumentarer omkring stoffer med mig hele tiden, for at lærer mig om det. Men tro mig, der er ingen der kender sit stof og konsekvenserne bedre en misbrugeren. Derfor kan det virke lidt belærende og nedværdigende.
Husk at sætte grænser for dig selv. Det er helt okay at du ikke er en aktiv del af din søns misbrug. Det er ikke et ultimatum at sige du ikke vil låne ham penge imens han er aktivt misbrugende. Din søn er også 15 år og er ikke myndig i nu, så du kan godt tillade dig at skubbe lidt mere på, at han skal i behandling.
Og til sidst, så husk. Uanset hvor hårdt det kan være som pårørende, kommer din søn til at skulle gennem noget der er endnu værre. Har snakket med mange misbrugere i mit liv, og noget der er fælles for de fleste er at de ofte føler at folks sympati mest ligger hos de pårørende, fordi den misbrugende jo selv har haft et frit valg til at starte sit misbrug. Der findes ikke en være følelse end at føle sig stigmatiseret når man har gang i sin største kamp i livet.
Jeg håber alt kommer til at gå godt. I er i mine tanker.
n3r0s at 2024-03-15 20:11:55+00:00 ID:
kv2621pFra et misbrugerperspektiv - du må for alt i verden ikke analysere og dømme ham for ham. Det gør, tror jeg, at han flygter endnu mere. At han frygter for at blive set i sit misbrug. At I er bekymrede for ham. At I har ondt af ham. I skal lukkes ind i hans verden med tillid. Og på en eller anden måde skal du og din medforældre møde ham som en voksen, ligesom en ven, dvs. uden at dømme hans handlinger. Forstå hans liv - hvad er det for en glæde eller trøst, han finder i det? Hvordan får han det, når han tager tramadol? Hvad er det ved rusen, han søger? Ro? Varme? Tryghed? Ikke angst? Kort sagt, se ham i øjenhøjde og på misbrugers præmisser. Og vis ham, at I ikke er fremmede for ham eller ser ned på ham. Men at I elsker ham, gerne vil forstå hans verden, og gerne vil forstå hvor han egentlig gerne vil hen i sit liv - som jeg stærkt tvivler på er en endestation i misbrug.
Det var nogle hurtige tanker - er midt i en komsammen, men følte jeg burde trække mig til side og svare dig. Du er meget velkommen til at dm mig.
Sender kærlighed din vej, fremmede.