Uzeless at 2024-03-17 09:58:36+00:00 ID: kv9eno4

Fattige går også mindre til lægen, og det er kortlagt flere gange, at ressourcestærke personer har nemmere ved at få bedre behandling. Man kan give de fattige hele ansvaret, eller man kan sikre, at sundhedsvæsnet også fungerer på deres vilkår - og ikke kun for dem, der har den sociale kapital til at navigere i det.

Det er nok en blanding. Kraftig sammenhæng mellem diverse livsstilsygdomme og indkomst. Rygning, fedme, sedentær livsstil, alkoholisme, nedslidte. Når de får behandling har de lav compliance så de får ringe resultater i deres behandling. At koge det ned til "de mangler social kapital og bliver ikke taget seriøst" er noget reduktivt.

Lægerne kunne helt sikkert gøre et bedre job, men der ville stadig være en rimelig asymmetrisk fordeling i levetid.

QueefMcQueefyballs at 2024-03-17 07:37:44+00:00 ID: kv93luk

Fattige går også mindre til lægen, og det er kortlagt flere gange, at ressourcestærke personer har nemmere ved at få bedre behandling.

Noget andet er, at dem med færre penge, som har et arbejde, har sværere ved at lægge en hjemmearbejdsdag ind og så lige smutte til lægen, fordi de ikke har jobs, hvor man ikke stempler hårdt ind og ud. Så skal de til at tage en hel feriedag for det, kan ikke overskue det og ignorerer problemet.

Icecream-is-too-cold at 2024-03-17 08:06:23+00:00 ID: kv95tph

Du rammer hovedet på sømmet.

Der er også forskel på jobs. Se bare emnet herinde omkring dem som (og respekt for det) der stod frem (selvfølgelig anonymt) og skrev om hvor lidt de lavede på jobs, men at deres kandidat i det offentlige, og den (i dette tilfælde IT) sektion de sad i, forstod ingen andre, og at de derfor var anerkendte på deres jobs for deres indsats.

Det er oftest op igennem hele systemet de ressourcestærke der går flest igennem på dette niveau.

Bare af dem der kommer fra ressourcesvage hjem, er også længere nede i den uddannelsesmæssige fødekæde.

Det er en kendt sag at dem der f.eks. arbejder fuldtid i detailhandlen har ekstremt svært ved at få fri til f.eks. et lægebesøg, da de ikke ligefrem har flekstid eller andet. Når de så på samme tid lover disse - ofte unge mennesker - guld og grønne skove, hvis de takker ja til en souschef kontrakt, så er de bundet op på uendelige timer til samme løn.

• Smid dertil at detailhandlen har mange ungarbejdere og sygemeldte fritidsjobbere og så sidder den unge "souschef' i saksen.

numsebanan at 2024-03-17 07:43:17+00:00 ID: kv941b9

Selv når de er til lægen har de svært ved at forstå og følge op på lægernes anbefalinger. Folk der er i den fattigste 1/4 de typisk også kun folkeskole uddannet.

Så vidt jeg husker var der en rapport fra sundhedsvæsnet og Aarhus Universitet der snakket om at kommunikation var en af de største problemer for læger.

freshnoticeish at 2024-03-17 08:40:37+00:00 ID: kv98h5l

Jeg er helt enig. Jeg oplever også, at man bliver afvist eller negligeret, hvis man ikke har ressourcer til at kæmpe. Uanset om det handler om overskud eller forståelse af diverse/evnen til at sætte sig ind i love/regler/rettigheder/sygdomme/medicin osv.

En af mine relationer, har figureret meget på kommunen. Hos afdelingen for sociale ydelser, er der en uskreven regel, der hedder at første svar er nej. Hvis ansøgeren beklager sig, så kan man undersøge sagen mere og evt. sige ja. Med det resultat, at alle dem der ikke overskuer at klage over en beslutning, de er "sparet" for kommunen.

Jeg har en anden relation, som har fået cancer stadie 4. I den forbindelse er der mange ting der skal være styr på. Vedkommende har været hjemmegående, herefter flexjob og nu førtidspension. Ingen uddannelse. Her er det igen min oplevelse, at fagpersonalet agerer på én måde når hun er selv, men når vi som pårørende kommer og sætter krav til fagpersonalet, så bliver der igangsat diverse tiltag. Men man skal selv bede om det. Hvis ikke man beder om det, så får man det ikke.

Sundhedssystemet er så presset og det er synd. Og hårdt at vide, at alle de syge der hverken selv har ressourcer, overskud eller pårørende der kan hjælpe, de risikerer at blive tabt.

Minutes-Storm at 2024-03-17 09:36:33+00:00 ID: kv9cvp0

Det er heller ikke kun sundhedsvæsenet her, det er også jobcentret og det kommunale der bør hjælpe i mange af de her situationer hvor helbredet går ud over arbejdsevnen. Det er designet så håbløst bureaukratisk, at man nærmest ikke har en chance hvis man ikke har et kæmpe overskud til at bokse med det kommunale, og det er ikke engang kun systemet og reglerne. Det er i den grad også de usle orme der sidder derinde og kalder sig selv for mennesker, for der er nærmest ingen chance for at de prøver at hjælpe borgerne. Tværtimod gør de dem aktivt mere syge.

Jeg har meget ofte måtte slås med dem på min kones vegne, og jeg har mødt én sagsbehandler i hele det system som faktisk var et ordentligt menneske, og hun forlod systemet fordi det var håbløst og hendes kollegaer opfordrede til at hun ikke prøvede at hjælpe..

De ægte snyltere i det danske velfærdssystem er jobcentermedarbejdere.

Affectionate_Act7962 at 2024-03-17 10:01:57+00:00 ID: kvb8hy6

Fattige går også mindre til lægen, og det er kortlagt flere gange, at ressourcestærke personer har nemmere ved at få bedre behandling.

Det er et fuldtidsjob at være syg i Danmark.

Bare det at sørge for at man faktisk får sin tid, at dokumenterne faktisk sendes, at lægen faktisk kan ens journal osv.

Systemet er slet, slet ikke indrettet til patienten, men til de ansatte.

Min upopulære holdning, som dog nok er korrekt, er at de offentlige fagforeninger skader velfærdsstaten helt ekstremt meget.