this post was submitted on 15 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg finder det meget interessant, at en skole faktisk blander sig i elevernes påklædning; det er ikke noget jeg er stødt på i min skolegang. Det var ganske vist også i slut-90’erne og 00’erne, men ikke desto mindre var der ingen regler (og hvis den her skoleleder ikke bryder sig om hængerøve nutildags, så er det komisk at forestille sig deres ansigt i 00’erne hvor hængerøven havde sin storhedstid!) der prøvede at diktere elevers påklædning.

I mine øjne er der for meget amerikansk puritanisme over dét; især fordi jeg rent faktisk har oplevet USA’s “dress codes” og de altid har virket fuldkommen arbitrære i deres effekt og virkning. Jeg forstår simpelthen ikke skolens påstand her, om at børn skal være “profesionelle” og ikke have lov til at udtrykke sig. Det er jo heller ikke særlig “professionelt” at trappe op i fuld goth-mundering (siger jeg som tidligere goth), men det er åbenbart okay hvis det dækker nok af huden? Jeg forstår situationer som småbørn der skal have nok tøj på til at gå tur osv. men ikke når de først engang er voksne nok til at udtrykke sig selv igennem deres stil.

Hvad synes I andre om det? Skal det være skolernes ansvar at regulere børns tøj? Har det været normalt for skoler at gøre og jeg har bare aldrig oplevet det? Er croptops noget fanden har skabt? Glæder mig til at høre andres holdninger!


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/myspiritisvantablack at 2024-03-15 21:35:34+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Tindersp at 2024-03-16 09:57:58+00:00 ID: kv4hn6f


Det handler ikke om at tilrette pigers personlige udtryk eller at drengene eller de mandlige lærere ikke kan koncentrere sig. At beskylde lærere eller skolelederen for at være pædofil er helt hen i vejret.

Det handler om at være et godt eksempel overfor de børn, som ikke kan finde ud af at klæde sig passende i situationen. Deres forældre magter åbenbart ikke opgaven, og så må skolen jo gå ind og gøre det, som de kan gøre, som er at lave generelle regler. Hvad der sker i fritiden, rager jo ikke skolen, men børn skal lære, at der er situationer, hvor man har ordentligt tøj på, og det er fx skole og arbejde.

Mht. piger, som viser upassende meget hud, så handler det også om omsorg. Der er forskel på crop tops. På min årgang er der flere piger, som har crop toppe på eller meget stramt tøj på, men der er en enkelt pige, som skiller sig ud, ved at klæde sig enormt upassende. Når man snakker om regler i forhold til at vise hud, så er det en pige som hende, man tænker på, og ikke den gennemsnitlige teenager med almindelig kort top, som viser et par centimeter hud på maven.

Og tro mig, de børn som sådan en regel er tiltænkt, har virkelig brug for tydelige voksne i deres liv, som kan vise, at vi tager dem seriøse og vi ønsker det bedste for dem ved netop at sætte grænser for dem på lige fod med alle andre. De skal lære normen at kende, fordi de netop ikke kender normen, enten fordi de ikke selv kan navigere i livet eller fordi deres forældre ikke holder sig inden for normen eller selv kan navigere i livet. Hvis vi ikke hjælper de her børn, er risikoen stor for, at de fortsætter med at leve et liv på kanten, for bag en 13-årig pige med meget upassende påklædning ligger ofte en adfærd, som giver anledning til rigtigt mange bekymringer.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Positive-Swimmer-284 at 2024-03-16 19:37:39+00:00 ID: kv6ib9r


Helt enig.

For et par år siden tog jeg bussen på arbejde hver dag. Denne bus blev også brugt af ældre folkeskoleelever og gymnasieelever. Der var ofte piger med hvis toppe ikke dækkede mere end en lidt stor BH ville have gjort. I en offentlig bus, på vej til en uddannelsesinstitution.

Der er helt klart nogle voksne der har fejlet stort i deres opdragelse.