this post was submitted on 14 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Astroels at 2024-03-14 10:27:18+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

TeratomaFanatic at 2024-03-14 19:05:36+00:00 ID: kuvoqrg


Jeg har lige været igennem en kort sygemelding, og har sjældent spildt min tid så meget, som ved at tale med jobcenteret.

Mit forløb:

Stresssygemelding på baggrund af fødselsdepression hos både mor og mig. Jeg havde løftet mere i hjemmet end jeg kunne bære i lang tid.

Jeg blev enig med min chef om en måneds fultidssygemelding, og så havde vi møde efter ca 3 uger. Efter de tre uger, blev vi enige om opstart på halv tid i yderligere halvanden måned, hvorefter vi skulle revurdere, men planen var at komme tilbage på 80%.

Jeg var samtidig i gang med psykolog og familieterapi.

Efter mødet med chefen efter tre uger, skulle jeg så på jobcenteret. Jeg ringede to dage i forvejen for at høre, om vi kunne klare det telefonisk, da jeg ligesom allerede var i bedring, havde en plan for tilbagevenden, og var i behandling. Ikke tale om - jeg skulle troppe op på jobcenteret. Efter en halv times samtale blev vi enige om, at det gik jo egentlig meget fint. Jeg fik at vide, at jeg skulle have minimum tre samtaler mere, men at de godt kunne være telefonisk fremadrettet. Gudskelov nåede jeg kun den ene, inden jeg blev raskmeldt igen. Det var endnu en komplet ligegyldig samtale.

Det var grotesk spild af både min og sagsbehandlerens tid. Hvis man kan fremlægge en mulighedserklæring, som både chef og praktiserende læge har godkendt for ens tilbagevenden til arbejde, og man allerede er i relevant behandling, ser jeg absolut ingen grund til at skulle bruge tid på jobcenteret i en situation, som min. Da slet ikke det tåbelige krav om fysisk fremmøde på kommunen.

Jeg hilser det her forslag velkomment - alt andet er bare spild af folks tid.