this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Baggrundsinfo: Vi er et par i start 30’erne. Vi bor sammen og er igang med at spare op til hus sammen, og generelt arbejder vi begge hårdt og til sent i hverdagene.

Vi har været kærester i 4 år, og i den tid har vi været på ferie sammen med min kærestes forældre 1 gang hvert år.

Generelt er jeg ret introvert, og derfor tærer det en del på min energi at være sammen en hel uge med svigermekanikken. Læg dertil at jeg måske også har et smule anspændt forhold til min lidt dominerede svigermor.

Men jeg tager afsted på turene, dels for min kærestes skyld, dels for oplevelserne, og dels fordi vi ofte får rejserne foræret i gave af svigerforældrene.

Her kommer så mit MEN.

Vi er LIGE kommet hjem fra skiferie med svigerfamilien, og nu har de spurgt om vi vil med ud at rejse med dem igen til juli på sejltur. Det er selvfølgelig rigtig sødt af dem at invitere, men jeg kan mærke at det bare bliver for meget for mig med flere rejser om året sammen med dem. Jeg ELSKER at rejse og opleve verden med min kæreste - men det er bare ikke drømmen at skulle rejse så meget med mine svigerforældre.

Derfor vil jeg gerne sige nej tak til turen. Men min kæreste vil gerne afsted med dem. Så det gør han. Uden mig. Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt … svigtet? Og måske også få en lille følelse af, at det er lidt useriøst, at en mand i 30’erne gerne vil rejse så meget med sine forældre - og åbenbart uden hensyntagen til, om jeg er med eller ej.

Jeg ser det også sådan, at en uges ferie sammen med dem er en uge mindre, vi så kan holde ferie sammen.

Hvad synes I om alt det her? Ville I synes det var helt fjong, at jeres kæreste tog på så mange ferier med sine forældre - og egentlig er lidt ligeglad med, om I selv tog med eller ej? Jeg kan mærke, at det er en lidt underlig situation for mig at stå i 🤷🏼‍♀️


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Western_Raccoon_5635 at 2024-03-13 19:20:54+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Master-Swimmer8713 at 2024-03-13 21:08:32+00:00 ID: kuqosx9


Nu har jeg læst hele tråden, og jeg synes, der er mange gode svar - men desværre også nogle hårde svar, som i mine øjne er usympatiske og ikke forholder sig til det, du egentlig skriver.

Der er aldrig nogle følelser, som er forkerte. Det er måden, vi handler ud fra dem, som kan være uhensigtsmæssige. De følelser, du har, er helt i orden. Dem er der en grund til, og det skal du arbejde hen imod en forståelse af.

I er et par - men samtidig også to individer med forskellige behov og holdninger til familie, ferie og prioritering af dette. Hvad andre par prioriterer, og hvad vi andre synes, er egentlig ligegyldigt. Det gør ikke dine følelser mere eller mindre rigtige.

Hvad handler det her om? Føler du også, han vælger dig fra i andre sammenhænge? Hvad vil DU gerne?

Jeg tror nemlig ikke, det kun handler om de ferier, han siger ja til - med eller uden dig. Der ligger noget mere til grund.

Jeg er også introvert, og jeg ville ikke kunne holde ud at være på ferie en uge med hverken et vennepar eller familien. Det magter jeg ikke. Min mand må gøre lige, hvad han lyster, men det er fordi jeg ved, han også ville sige ja til en uge alene med mig, hvis jeg foreslog det. Og det er måske der, hunden ligger begravet?

Jeg ønsker dig alt det bedste.